Agriturismo i Poggibonsi i Toscana

Podere Santa Margherita

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

For indkøb, bank og spisesteder skal man tilbagelægge ca. 4 km for at komme til byen Staggia Senese.

Vinmarker og egenproduktion

Vinmarkerne når helt op til huset, og ejerne producerer da også både rødvin, vinsanto og grappa, som du selvsagt kan købe til en yderst fornuftig pris. Det samme gælder for øvrigt den gode olivenolie, de fremstiller. Hele familien har i flere generationer deltaget i arbejdet, som også omfatter de fire lejligheder, men matriarken Elena indtager en fremtrædende position, og hendes venlighed og omsorg for gæsterne lægger du mærke til fra første møde.

Læs mere om Podere Santa Margherita

Gedigne lejligheder

Lejlighederne er gedigent møblerede, og de er altid ulasteligt rengjorte. De har alle egen terrasse med bord og stole, og hvis du savner lidt underholdning, er der også satellitfjernsyn i dem. I den store velholdte have finder du et svømmebassin på 15 x 6 meter (dybde fra 1,00 til 2,30 meter) med vandmassageafdeling. Grill er her naturligvis også.

Lejlighederne på Podere Santa Margherita

Toværelseslejligheden Ninfea med 2 sovepladser

ligger i stueetagen og er 51 m² stor. Lejligheden består af stue, separat køkken (fire gasblus, ovn og køleskab med frostboks), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser og toilet. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole.

Treværelseslejligheden Tulipano med 4 sovepladser

ligger på første sal og er 75 m² stor. Lejligheden består af stue, separat køkken (fire gasblus, ovn og køleskab med frostboks), soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser og toilet. Fra stuen er der adgang til lejlighedens private terrasse med bord og stole DOG er denne omgivet af høj mur, der giver læ, men begrænser udsigten.

Treværelseslejligheden Primula med 4 sovepladser

ligger i stueetagen og er 68 m² stor. Lejligheden består af stue med køkkenhjørne (fire gasblus, ovn og køleskab med frostboks), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser og toilet en suite, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser og toilet. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole (over for svømmebassinet).

Treværelseslejligheden Iris med 4 sovepladser

ligger i stueetagen og er 75 m² stor. Lejligheden består af stue med køkkenhjørne (fire gasblus, ovn og køleskab med frostboks), soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser og toilet. Lejligheden har privat terrasse med bord og stole (over for svømmebassinet).

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Podere Santa Margherita

Læs personlige anmeldelser af Podere Santa Margherita som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Podere Santa Margherita. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 8 anmeldelser fra Podere Santa Margherita

Dejlig ferie

Dejligt sted. Vi boede i Tulipano og det var en dejlig rummelig lejlighed og ren og pæn. Køkkenet var veludstyret, men ikke så stort. Derudover var køleskabet meget lille, kun 2 små hylder. Ninfea, som vores venner boede i, som er til 2 personer, havde et stort køleskab. Ellers var alt upåklageligt.

Læs mere

Dejligt feriested.

Et utroligt dejligt sted i bakkerne lidt øst for Poggibonsi. Ankom lidt tidligt, men blev modtaget med imødekommenhed da lejligheden var klar. Ideel lejlighed til 2 personer da der var hvad der skulle være. Dejligt poolområde og pænt og grønt på hele ejendommen.

Læs mere

Dejligt sted

Vi boede i Ninfea (til 2 pers.), som er en dejlig lejlighed, med alt det fornødne. Den ligger væk fra poolen og "lidt for sig selv", hvilket gi'r lidt ro/privatliv. Madrassen er, som altid i Italien ;-), lidt hård, men et tykt tæppe under afhjælper. Vi har anbefalet en topmadras. Vi havde, via In-Italia, givet besked om ankomst kl 13, hvilket, uofficielt, er før tid. Intet problem, men de var ikke helt klar til tiden så vi blev vartet op med pizza og danskvand. Super service. En dejlig flaske rødvin som velkomstgave. Stedet reklamerer alt for lidt for deres produkter! I brochuren er det endda nævnt, at man kan købe vin hos dem til solnedgangen, men de nævner intet om det selv, bl.a. vedr. rundvisning/vinsmagning mm.
Poolen er fantastisk lækker og stor. Meget velholdt sted!
I Poggibonsi ligger der en kæmpestor Coop Fi, som også har åbent søndage. Besøg Chianti in Castellina, hvor der er dejlige steder, hvor der kan smages på vine. Ca.20 min fra stedet. Besøg også Brunelloens land, Montalcino! Dejligt sted, det tager ca 1 time og 15min.
De modtagne GPS koordinater passede ikke, men vha Google Maps fandt vi frem. Vær obs. på, at det sidste stykke vej er blandet asfalt og ujævn grusvej.


Læs mere

Bedømmelse af Podere Santa Margherita

Læs mere

Bedømmelse af Podere Santa Margherita

Læs mere

Tilfreds ophold

Beliggende i dejligt rolige omgivelser med smuk udsigt lige i smørhullet til hele Chianti området. Lejligheden indeholdt alt hvad man havde brug for. Søde værter med velkomstgave samt afskedsgave. Kan varmt anbefales. Eneste minus var, at madrassen var for hård.

Læs mere
 
search map