Residence San Gregorio

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,0 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Jeg blev ganske enkelt glad, da jeg bookede mit møde med San Gregorio Hotel Residence, for hotellet ligger i den del af Toscana, som er min absolut favorit, nemlig Siena-provinsen. Det er lidt morsomt, for på trods af, at jeg har været i området flere gange, bliver jeg lige fascineret hver gang jeg kommer her. Og det er ikke bare mig, der er faldet pladask for Siena-provinsen. Landskabets skønhed betager besøgende fra alle verdenshjørner og er gennem tiderne blevet afbilledet på både plakater, i rejsemagasiner, på postkort og film.

Vejen, der går mellem San Quirico d`Orcia og Pienza og fortsætter til Chianciano Terme, er en af mine absolutte favoritter. Den er utrolig smuk, og jeg bliver betaget, hver gang jeg kører her. Jeg må helt enkelt stoppe bilen et passende sted, for at få at det smukke, der omgiver mig, ind på nethinden. Selv om du ikke holder ferie i netop denne del af Toscana, vil jeg anbefale dig, at køre denne strækning. Jeg lover dig – du vil ikke blive skuffet.

Vel fremme i Pienza går mine øjne på jagt efter San Gregorio Hotel Residence, og det viser sig, at de ikke skal søge specielt længe. Fra hotellet er der nemlig blot et par hundrede meter til de antikke mure, som omgiver Pienza. Perfekt beliggenhed, er min første tanke. Et blik på hotellets charmerende ydre og et blik hen mod murene og portalen ind til centrum – OK, jeg tager det!

Lyst og charmerende i klassisk stil

San Gregorio Hotel Residence ser så nydeligt ud og indbyder til, at kameraet skal op af tasken. Så er det første foto hjemme. Lobbyen er lys, og man ser med det samme, at det er et veldrevet hotel. Hoteldirektøren tager imod mig med et stort smil og blændende hvide tænder. Velkommen! Grazie, svarer jeg og smiler tilbage.

Vi begynder rundvisningen med et besøg i restauranten, La Piazzetta, og jeg får hurtigt at vide, at her spiser man godt, og at maden naturligvis er tilberedt på traditionel vis, som det sig hør og bør. Tagliate, fiorentine, forskellige oste fra Pienza, charcuteri fra Siena og et stort udvalg af vine, er noget af det, du kan glæde dig til på La Piazzetta.

Der er tid til en hurtig espresso inden vi går i gang med ”inspektionen” af lejlighederne. De er rummelige og smagfuldt indrettet uden overflødig tingeltangel. Endelig et centralt beliggende hotel, der er perfekt til familier og venner, som rejser sammen, tænker jeg. Lige nu er det lavsæson, hvilket indebærer, at jeg i ro og mag kan se næsten alle lejlighederne. Ikke at jeg forventede andet, men jeg kan så konstatere, at alle holder samme høje standard og kvalitet.

Rundvisningen slutter vi udendørs i hotellets have, hvor du også har poolen. Ingen stor pool, men fuldt tilstrækkelig til et svalende dukkert på en varm sommerdag. Her findes desuden et lille wellness-hjørne.

En beliggenhed der passer både mig og dig

For mig er beliggenheden en vigtig del af ferien. Og her mener jeg ikke, at jeg altid skal bo super centralt. Det kan lige så godt være på et sted langt fra civilisationen, hvor udsigten betager mig. Hotel San Gregorio har en fantastisk beliggenhed i smukke Toscana og med gå-afstand til alt, hvad du har behov for. Her bor du et stenkast fra Pienzas middelaldercentrum – det tager nemlig blot 2 minutter at slentre hen til den gamle port ind til byen.

Derfor kommer vi gerne tilbage til San Gregorio Hotel Residence

Pienza, smukke Pienza, ligger oppe på en høj med en helt bedårende udsigt over et bølgende landskab. Her får sjælen ro, og jeg føler mig total afslappet, da jeg sidder på baren Il Casello og kigger ud over de bølgende, grønne bakker. Byens middelalder-centrum er ikke stort, men her er, hvad du behøver for et behageligt ophold. Og hvad behøver du mere end fred og ro, dejlig mad, noget godt at drikke og en smuk udsigt. For mig er det i hvert fald nok. Desuden befinder jeg mig i hjertet af Toscana og har uendelig mange udflugtsmål i min nærhed. Og det er ikke for intet at Pienza i 1996 kom med på UNESCO’s liste over verdensarv.

Godt at vide

Som gæst får du 10% rabat i restaurant La Piazzetta. Hotellet har vaskeservice, og der er mulighed for roomservice. Receptionen på San Gregorio kan hjælpe dig med at leje cykel, om det skal være for 1 time, en dag eller flere. Forhør dig nærmere i receptionen og bestil det, der passer dig bedst. Hotellet har cykelopbevaring, vaskeplads til cyklen og giver dig gerne tips, gode råd og detaljerede cykelkort. I løbet af 2015 bygges et wellness-center ved siden af poolen, men det forventes ikke at genere gæsterne.

 

Derfor skal du vælge Residence San Gregorio

  • Nærmeste lufthavn: 134 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Hoteltype

Residence San Gregorio er ikke tilgængelig i øjeblikket

Residence San Gregorio er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste by med restauranter og shopping, Pienza – ca. 50 m
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby – ca. 52 km
  • Pisa med det skæve tårn – ca. 198 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – ca. 112 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve – ca. 91 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – ca. 102 km
  • De 1.000 tårnes by, San Gimignano – ca. 87 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – ca. 186 km
  • Firenze lufthavn – ca. 118 km
  • Bologna lufthavn - ca. 216 km

Lejlighederne er rummelige, 50 m2, og har plads til 2 – 4 personer. Her er en køkkenniche, men det er naturligvis muligt at købe sin morgenmad på hotellet.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Safetybox
  • Telefon
  • Minibar
  • Gratis Wifi
  • Badeværelse med hårtørrer

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Residence San Gregorio. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Della Madonnina 4
53026 Pienza

Koordinater

Latitude: 43.0799
Longitude: 11.6731

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Pienza
  • Nærmeste lufthavn: 141 km
  • Nærmeste by: ca. 7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Figline Valdarno
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Afstand til centrum: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Radda in Chianti
9,0
Fabelagtigt
279 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Afstand til havet: ca. 120 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere