Villa i Pienza i Toscana

Prugnolo

 
Prugnolo er ikke tilgængelig i øjeblikket
Prugnolo er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Pienza og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Vejen, som løber mellem Pienza og San Quirico d'Orcia, byder på smukke udsigter. Det er her i nærheden, vi finder Prugnolo, et fint stenhus med to annekser og plads til i alt 13 personer. I haven er der en skøn udendørs pool og flere siddepladser, med udsigt over de smukke marker. Et vidunderligt hus på et vidunderligt sted!

Luksuriøs fornemmelse både ude og inde

Ordet "luksus" kan have forskellige betydninger, og i dette tilfælde taler vi om en følelse. Den luksus det er at være omgivet af skønt, rustikt interiør, og at kunne sidde ud og nyde et smukt landskab omkring sig. I haven er der flere siddepladser, hvor du kan slå dig til ro og suge alt det smukke til dig, og hvor du kan starte dagen med en god morgenmad under åben himmel.

Til huset hører en udendørs pool, hvilket kan være skønt at have, når du kommer hjem efter en dag fuld af oplevelser. Du kan til og med tage et dyp efter mørkets frembrud, eftersom den er oplyst. Derefter er det tid til afslapning i en cabana med noget godt i glasset.

Du bor i et naturskønt område

Der findes meget at se og opleve i det område, hvor du bor. Du har 9 km. til San Quirico d'Orcia, og kun 4 km. til Pienza, hvor du kan finde hyggelige caféer. Andre steder i nærheden, som er et besøg værd, er Bagno Vignoni, som ligger 7 km. væk og Montepulciano, som ligger ca. 15 km. væk. Prugnolo ligger ude på en mark, for enden af en lille grusvej, ca. 500 m. fra landevejen, som fører dig til Pienza. Ca. 100 meter fra huset ligger der et andet privat hus, som du passerer.

Få en behagelig ferie

Som gæst får du en velkomstmiddag (uden drikkevarer). I prisen indgår desuden en ekstra rengøring på 4 timer og poolrengøring tre gange om ugen.

Hvis du har lyst til ekstra komfort under din ferie, og ikke vil lave maden selv, kan du hyre en kok på forespørgsel. Du kan også bestille massage (Shiatsu eller Ayurveda) i villaen eller i haven, personal trainer og kurser i italiensk. Også vinsmagning på forskellige gårde i Montalcino/Montepulciano kan arrangeres, samt smagsprøver af pecorino-ost i Pienza.

Læs mere om Prugnolo

En indretning som gør dig glad

Værelserne har forskellige farvesammensætninger, og man har haft held med kombinationen af farver og materialer. Smukke rosa og lilla vægge mod mørke træbjælker i loftet giver en fin kontrast og skaber en romantisk atmosfære.

Der er i alt seks soveværelser og seks badeværelser, hvoraf halvdelen af soveværelserne og badeværelserne ligger i to annekser. Du har bekvemmeligheder såsom aircondition, Wi-Fi, opvaskemaskine og vaskemaskine.

Villaen på Prugnolo

Hus med 13 senge

I stueetagen er der en stor dagligstue med åben pejs, bibliotek, hi-fi, tv og dvd samt et lille køkken. Et soveværelse med egen indgang udefra og badeværelse med vaskemaskine. På første etage er der et soveværelse med hydromassagebadekar (170 cm. X 170 cm.) på værelset, badeværelse med bruser, et soveværelse, badeværelse med bruser. Mellem værelserne findes en stue med et rundt bord og to lænestole, samt udgang til en lille balkon.¨ I det ene anneks (til 3 personer) er der i stueetagen en stor spisestue, køkken med ovn, opvaskemaskine og mikroovn, hems med en seng, et soveværelse, badeværelse med hydromassagekar. I det andet anneks (til 4 personer) er der i stueetagen et køkken, stue med åben pejs, et soveværelse, badeværelse med stor bruser. På første sal er der et soveværelse, badeværelse med hydromassagekar og bruser.

Skjul teksten
 
 
search map