La Greppia er et antikt bondehus fra det 17. århundrede beliggende i hjertet af den høje dal Valle dell’Arno, hvor olivenlunde pryder landskabet. Mange mener, at denne dal er en af Toscanas smukkeste. Der er gjort meget ud af at bevare og restaurere lejlighederne på en sådan måde, at de fremstår med de typiske stenvægge, trælofter og terrakottagulve, præcis som de gjorde det for flere hundrede år siden. Dette tilsammen med den typisk toskanske indretning og møblement er med til at give lejlighederne en autentisk atmosfære. Her er desuden fælles vaskemaskine. Fra den store gård med udendørsmøbler og parasoller foran huset og fra stedets swimmingpool (15x6) er der en god panoramisk udsigt over det bakkede Toscana. Kun ca. to kilometer fra La Greppia ligger byen Pian di Sco, hvor der er få indkøbsmuligheder og et par spisesteder. Firenze nås nemt via motorvejen A1, hvor kun godt 40 km adskiller de to byer ad.