Anmeldelser af Agriturismo La Palazzina

 
Agriturismo La Palazzina er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo La Palazzina er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Palaia og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo La Palazzina

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo La Palazzina som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo La Palazzina. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Poul og hans kone fra Hvidovre boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 16. til d. 23. august 2008.

Opholdet i Palaia var fint men i beskrivelsen står der at Agriturismo La Palazzina ligger i ca 10 minutters gang fra byen Palaia; det er ca 1,5 km fra centrum af en lille snoet vej som ingen går på i mørke. Man skal altså ikke vælge stedet pga muligheden for at gå til en restaurant om aftenen!

Lejligheden er stor og med en flot tilhørende terasse, men man fornemmer et begyndende forfald; værtsparret er gået fra hinanden, så hun klarer 'bed & breakfast' og han udlejningen af lejligheder. En stor stander/læse lampe i opholdstuen var defekt ved ankomst og blev fjernet men ikke erstattet under ophold selvom dette blev lovet. Der er ikke varmt vand i køkkenet pga besynderlig montering af blandingsbatteri. Der var ikke vin glas ved ankomst (i Italien!), men det blev fremskaffet.

Jeg vil foreslå at I udvider jeres produktprogram med en telefonservice så man kan booke gennem jer, hvis man ønsker at forlænge sit ophold i Italien.

In-Italia's kommentar

Vi har nu altid skrevet, at La Palazzina ligger et kvarters rask gang fra byen, og nogen går nu på vejen i mørket (det har visse ansatte her fra kontoret i al fald ofte selv gjort).

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jesper og familie fra Bagsværd boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 11. til d. 19. juli 2008.

Det var rigtig dejligt på Agriturismo La Palazzina, udsigten var lige som på turistreklamerne, og hyggeligt at høre hanen gale, æslet skryde og hundene gø. Poolen var rigtig god, og lejligheden fin, men måske lidt sparsomt køkkenudstyr.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Heidi og Jacob fra Købenahvn Ø boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 7. til d. 12. juli 2008.

Har I været glade for byen og området?
Byen Palaia var begrebet af en hyggelig og lille toskansk by. Der var to restauranter og en cafe samt nogle meget lokale forretninger. Trekantsområdet - Pisa, Lucca og Firenze var efter vores mening ikke ligeså imponerende som det centrale klassiske Toscana ( Firenze, Siena og Arrezzo) samt det mere centrale og sydlige. Der var ikke de smukke vinmarker, oliventræer og smukke bakkede landskab, men flere bjerge i horisonten og man kørte egentlig i mere jævn natur foruden når man kom til en lille by, som ofte lå højt oppe. Der er ikke langt til Lucca, som er en særdeles hyggelig og idyllisk by. Pisa med det skæve tårn skal også ses!

Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Agriturismo La Palazzina er for nylig restaureret så alt er meget velholdt og fint. Værtsparet er særdeles gode til at sørge for, at der ser pænt og rent ud indendørs i lejligheden såvel som udendørs. Poolen lå super skønt lidt væk fra selve bygningen, meget flot udsigt herfra. Området omkring poolen var særdeles indbydende med flotte blomsterkrukker samt lækre solsenge. Stedet var efter vores mening ikke det man forbinder med fuldstændig italiensk idyl, måske fordi det er et større område end vi havde oplevet de andre steder vi befandt os i Toscana. Der er en port ind til Palzzina og man kører igennem en gårdsplads for at komme ned til parkeringspladsen og herfra er der en bred sti der fører en ned til poolområdet. Men summa summarum er at det helt sikkert er et dejligt sted, som byder på kvalitet og gode forhold.

Har I tips til de næstkommende?
Det er muligt at gå en tur til byen, det tager ca. 15 minutter. Vi gik turen om dagen for at undersøge muligheden for at gå hjem om aftenen. Der var igen lys på vejen og den snor sig meget, så vi vil ikke anbefale at gå hjem i mørket. Indkøbsmulighederne var begrænset i byen, der var en lille lokal shop som sjældent havde åbnet. Men der er gode indkøbsmuligheder ca. 10 min. i bil fra stedet. Der kommer en bager med friskbagt brød kl. 09.00 hver dag, han parkerer i hans bil i gården, hvorfra du køber brød og kager.

Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
Lejligheden var dejlig, meget ren og der var alt nødvendigt i køkkenet. Til jeres orientering er der ingen ovn. Der var dog ikke nogen god udsigt fra vores lille private terrasse (udsigten var til en bagtrappe), dette var et stort minus. Vi havde dog også vænnet os til en særdeles god udsigt fra de andre steder vi havde gæstet på turen. Men pga. at de går meget op i kvalitet og aspekt så havde de gjort det så hyggelig med nogle fine møbler og planter.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bjarne og rejsefællen fra Gistrup boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 1. til d. 4. maj 2008.

Vi havde en fantastisk tur, både med ture til Pisa, Lucca, Viareggio, samt mange flere steder. Palaia var for os et super godt udgangspunkt for det som vi havde tænkt os. Byen er central placeret både for Lucca, Pisa, men bestemt også for Siena. Palaia er en lille og meget hyggelig by. Der findes også en god restaurant i byen. Selve opholdstedet var virkeligt flot og velholdt. Meget lækre lejligheder med ALT hvad der skulle bruges og omgivelser var virkelig flotte:-). Desværre virkede det ikke rigtigt med morgenmaden, som vi ikke fik en eneste gang:-( Værten på stedet var utrolig flink og hjælpsom (et stort plus).

Vi har ikke rigtig nogle gode tips til andre, da vi var der i kort tid og vi var væk meget af tiden. Men stedet er bestemt meget anbefalelsesværdigt.

I har som bureau ydet en super og meget perfekt betjening. Stor tak til jer for nogle meget gode dage. Alt har været som aftalt og der har på intet tidspunkt været nogle problemer med jer, eller den service I har ydet. Mange tak for det.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Ingelise og Erik fra Espergærde boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 2. til d. 16. september 2007.

Vi har været fuldt ud tilfredse med Palazzina, selvom det ligger noget fra alfarvej. Vi fik den skriftlige orientering om indkøbs- og udflugtsmuligheder, den kunne godt have været til mere detailleret, og omtalt afstand og køretid til de mest kendte udflugtsmål: Pisa, Lucca, Carrara og Chiantiområdet, men vi havde jo forberedt os hjemmefra. Vi manglede også en orientering om en indkøbsmulighed for fødevarer i Palaia, som iøvrigt er en rigtig hyggelig og meget italiensk landsby med en fin atmosfære. Vi var heldige med vejret, og kunne fuldt ud benytte swimmingpool og solområde, der var fine liggestole og parasoller og en storslået udsigt. Som hjemmebase er Palazzina ideel, selvom det ville have været rart med en lidt mere sprogkyndig vært. Kun een lille anke: Vi kom en søndag eftermiddag uden indkøbsmuligheder, så vi ville gerne have haft serveret morgenmad, som det var annonceret. Men det er strøget af programmet. Jeres rådgivning om valg af lejlighed var en god hjælp.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Sanne og Johan fra København N boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 22. til d. 29. juli 2007.

Det var en pragtfuld tur! Vi var rigtig godt tilfreds med servicen fra jeres side, og ikke mindst hjemmesiden, som gør det nemt og overskueligt.

Værten på Agriturismo La Palazzina var mægtig sød, men talte ikke engelsk (hvilket dog ikke gjorde spor, da det jo er lidt mere autentisk). Til gengæld talte han tysk, med en italiensk accent, så vi kunne kommunikere omkring det vigtigste. Vi havde fornøjelsen af, at overnatte på Pesca værelserne i 7 dage.
Naturen var pragtfuld, og stemningen er fantastisk dernede - også i Palaia. Folk er utroligt flinke og hjælpsomme i de områder af Toscana vi så - specielt når man prøver at tale italiensk.

Det eneste minus vi kunne finde på Palazzina, var at køleskabet larmede ret meget (!) og det kombineret med en lokal hane i baghaven klokken alt for tidligt om morgenen, tog lidt af glæden ved søvnen. Faktisk var blev det hele ret komisk, da der også var et æsel samt lokale hunde i området som gav deres besyv med, efter solnedgang - men det holdt ret hurtigt op. Men hanen og det køleskab kunne vi godt have været foruden :o)

Det var rigtig skønt at kunne stå op og købe morgenbrød (som blev bragt ud i bil til 'gården').

Værelserne var forøvrigt større end vi havde forestillet os - og det fremstod overraskende hygiejnisk. Så det var en massiv succes at holde ferie på Palazzina i Palaia.
Måske ikke ligefrem 5 stjerner værd - men 4 massive stjerner, kun påvirket af en hane og et køleskab. Resten er simpelthen fejlfrit.

In-Italia's kommentar

Hanen tilhører naboen, så hvor gerne han end ville, så kan Stefano ikke kvæle den... Men lad os se på det positive: Den hjælper til, at man får mest muligt ud af dagen!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Marian og hendes familie fra Horsens boede på Agriturismo La Palazzina i Palaia fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Ferien i Palaia har været fantastisk for hele familien. Det var "ren balsam for sjælen". Det som vi nok fandt mest slående der var roen og det fantastisk smukke toscanske landskab, som vi havde en fantastisk udsigt til, både fra huset og i særdeleshed fra poolen.

Det var skønt at det lå noget uden for "lands, lov og ret", da dette betød få turister og ingen larm! Eneste minus er så at man kører noget mere. Eneste larm var zikaderne.. men de har (på os) en beroligende, næsten hypnotiserende effekt :-)

Boligen var skøn! - meget landlig og original. Lille minus er køkkengrejet, det kunne godt være lidt mere velassorteret. Det ville være en lille ting for ejeren at gøre lidt mere ud af.

Apropos ejeren så var han en rigtig hyggelig fyr. Meget snakkesalig og charmerende.

Palaia byder ikke på meget, så hvis man vil kunne gå til noget mere by er det ikke stedet.

Tips til næstkommende: Husk badedyr, masser af solcreme, - og vær indstillet på at de kilometerangivelserne i La Palazzina's brochure er undervurderet. I skal regne med 5-10 km mere - uanset hvor i skal hen.

Perfekt sted hvis man vil "smage" på det rigtige Toscana og slappe af!

Tak for god behandling! - absolut ikke sidste gang vi henvender os :-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 4 5 6 7 Næste side
 
search map