I "den gyldne trekant" mellem de berømte byer Firenze, Siena og Pisa ligger den lille hyggelige by Palaia, som er forblevet forholdsvis uberørt af den intense turisme, der præger de førnævnte byer. I de bløde bakker mellem Palaia og Castelfalfi (hvor der er golfbane) ligger den gamle gård Il Meletto, hvis hovedbygning går tilbage til 1700-tallet.
Ejerne, familien Doccini, har indrettet seks lejligheder og to værelser på gården foruden at de driver en lille restaurant. De har ønsket at skabe et sted med vægt på service og imødekommenhed. Derfor er morgenmaden på et helt andet niveau, end det man er vant til fra italienske hoteller.
Læs mere om Agriturismo Il Meletto
Lejlighederne er i stort omfang indrettet med antikke møbler, suppleret med nyt møblement. Der er mulighed for at benytte sig af tilbud om guidede vandreture, udflugter til vingårde og ostefabrikanter, ledsagede rideture eller lignende aktiviteter blot ved at henvende sig til ejerne af gården. I den velholdte have findes et dejligt svømmebassin (15 x 7 meter) og grillområde. Her er desuden stor veranda med borde og stole nok til alle gæster. Gæsterne har desuden mulighed for at benytte wi-fi internetforbindelse, læsesal, familiens lille udsalg af lokale gastronomiske produkter og naturligvis parkeringspladsen.
Lejlighederne er alle udstyret med satellitfjernsyn, opvaskemaskine, fire elblus, ovn og køleskab med fryseboks. Det skal bemærkes, at alle dobbeltsengene kan adskilles til to enkeltsenge, hvis man ønsker det. Restauranten...den har vi oprigtigt talt ikke prøvet at spise på, så den må I fortælle os om, men den lyder god.
Læs om lejlighederne på Agriturismo Il Meletto