Agriturismo Due Comuni

Vores vurdering

9,0
Fabelagtigt
22 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Lidt afsides beliggende blandt bakkerne syd for Arno-dalen finder du denne gård med nogle få, lækre værelser og lejligheder og en dejlig pool. Du kan gå rundt i gårdens olivenlund og i skoven eller solbade ved poolen. Der er et lille spisested på gården, hvilket kun gør opholdet endnu bedre.

Her i området, mellem byerne Pontedera nede i dalen og Palaia oppe på bakketoppen er luften og miljøet så rent, at bierne trives og faktisk hjælper til ved dyrkningen af marker og plantager. Samtidig bor du kun nogle få minutters kørsel fra motorvejen, der strækker sig mellem Firenze og Pisa, så du og din familie hurtigt kan komme ud til de seværdigheder, I gerne vil besøge på jeres rejse til Toscana.

På Agriturismo Due Comuni bor ejerne selv på gården og lever af deres olivenolie- og honningproduktion. Måske ved du det allerede, men bierne kan kun leve der, hvor der ikke bliver sprøjtet med kemikalier, og hvor luften er helt ren. Hvis det ikke er tilfældet, vil bierne simpelthen flyve langt væk. Bistaderne er dog placeret et stykke fra ferieboligerne, men hvis du har lyst, må du gerne "besøge" dem. Den unge Greta, der holder øje med bistaderne med en sjældent set entusiasme, arrangerer blandt andet rundvisning for skoler - og for gæster - om netop honningproduktion og om, hvordan bierne samarbejder med landmændene, så deres produktion bliver større og mere smagfuld. Henvend dig i receptionen, så viser hun med glæde dig og din familie rundt.

Midt i Toscana er det altid svært at blive ved poolen, når der er så mange seværdigheder, hyggelige byer, museer og udsigtssteder, som er et besøg værd. Fordelen på Agriturismo Due Comuni er, at du bor tæt på motorvejen, og derfor kan du og din familie nå tilbage før solnedgangen og nyde denne ved poolen. Der er en særskilt børneafdeling i poolen, så selv de mindste kan få lov til at plaske rundt.

Det lille spisested på gården er kun åbent om aftenen, hvis du har forudbestilt og aftalt tid, men morgenmaden serveres hver dag for gæsterne, og kun dem. Vi anbefaler, at du fortæller, at du ønsker morgenmad, når du tjekker ind.

 

Derfor skal du vælge Agriturismo Due Comuni

  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Da her ikke er nogen reception, bedes du i god tid i forvejen meddele dit forventede ankomsttidspunkt. Morgenmad kan købes på stedet. Poolen er åben mellem juni og september, afhængig af vejrforholdene. Lokal turistskat betales på stedet. Vi anbefaler, at du har en bil til rådighed.

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Montopoli Valdarno: ca. 9 km
  • Palaia: ca. 9 km
  • Santo Pietro Belvedere: ca. 11 km
  • Peccoli: ca. 14 km
  • Terricciola: ca. 18 km
  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo: ca. 34 km
  • Charme og hygge i Lucca: ca. 35 km
  • Byen med de 1000 tårne, San Gimignano: ca. 46 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 59 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 91 km
  • Pisa Lufthavn: ca. 34 km (30m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 61 km (1h 0m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 146 km (1h 40m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 323 km (3h 40m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 344 km (3h 40m)

Da man startede renoveringen af huset, sørgede ejerne for at installere alle de faciliteter, der bliver forventet i en bolig. Derfor er der aircondition, Wi-Fi og Sat-TV i alle syv boliger - til de koldere årstider har man installeret gulvvarme (du kan dog ikke regne med, at der er den samme temperatur som hjemme om vinteren, da der er højt til loftet). Indretningen er lys og behagelig - et på alle måder dejligt sted at holde ferie.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agriturismo Due Comuni. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

località San Gervasio
56025 Pontedera / Palaia

Koordinater

Latitude: 43.6368
Longitude: 10.7034

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, San Donato in Collina
9,7
Fabelagtigt
118 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 41 km
  • Afstand til centrum: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Volterra
9,8
Fabelagtigt
262 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 74 km
  • Nærmeste by: ca. 7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Gambassi Terme
9,3
Fabelagtigt
358 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Rejsemål Toscana

Vis flere

Andre hoteller Forcoli