Har I været glade for byen og området?
Lå generelt lidt langt fra "alfavej", men en hyggelig by og tæt på Volterra var fint.
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Lejligheden lå inde midt i byen, meget svært at få parkeret og slæbt bagagen dertil. Lejligheden lugtede slemt af fugt, gammel og indelukket da vi ankom, vi fik luftet ud i stuen, men 1. sals soveværelser kom aldrig i brug i de 4 nætter. Vi måtte tage en madras fra enkeltværelset ned og ligge den på gulvet ved siden af sovesofaen, hvor jeg sov med 3 børn (børnene syntes det var mægtigt :-). Vi havde alle vinduerne åbne hele dagen og alle nætter for, at kunne trække vejret. Der var et lagen under madrassen i enkeltsoveværelset, som vi så da vi flyttede madrassen nedenunder og på den var der fugt skjolder, så der var bevis. Jeg viste det til ejeren, han sagde, at han var glad for vores information. Forældresoveværelset var total ildelugtende ikke en chance for at sove i det rum. Overfor huset er der en total renovation af et hus i gang, de hamre og banker dagen lang, der kommer støv ud og man skal passe på når man går forbi. Det betød også at børnene og vi kunne ikke sidde eller lege foran huset og følte os fanget inden døre. Det er jo ellers normalt, at man lige flytter et bord og stole ud i de små gyder og nyder aftnerne, det kunne vi ikke. Huset havde knapt service til 5, meget begrænset udstyr, det var gammelt og ikke en standard man kan tilbyde til udlejning + det var ikke rent. Bar præg af, at huset måske ikke er udlejet nok. Den flotte udsigt holdt os oppe og de daglige ture. Den er helt klart ikke til mere end 2 stjerner. Det var rimelig billigt, men for dyrt til hvad det var. Lejligheden kan ikke anbefales til jeres gæster.
Har I tips til de næstkommende?
Kan ikke anbefales.
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
I skal få lavet en vejrutebeskrivelse, da den ikke var at finde i navigationen og på et almindeligt kort, vi kørte alt for langt og rundt og ankom alt for sent, telefonnummeret på stedet var forkert på vores information fra jer, så vi kunne ikke varsle dem. De ventede pænt på os og hængt en seddel ud hvor vi skulle hente nøglen. Fin service.
Rejseperiode | Juli 2007 |
Antal rejsende | 2 voksne, 3 børn |
Navn | Susie, Hellerup |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.