Vi var på familietur med mine forældre og to søskende med deres familier, så vi var lige fra en lille baby, teen-agere og mine forældre. Vi har været meget tilfredse med den service vi fik, så vi kunne træffe valget om et passende hus.
Huset er fint med meget flotte værelser, og dejligt at der var toilet til hvert værelse. Skønt med dejlig skyggefuld terrasse. Dog var køkkenet lidt lille i forhold til, at der skulle laves mad til en stor familie. Vi savnede en grill, som vi så valgte at købe for egen regning.
Det ligger med en skøn udsigt, dog noget langt fra indkøbsmuligheder, så bare man skulle en lille tur, tog det nogle timer inden vi kom tilbage, da det ligger i et bjergområde.
Ejerne af huset var meget flinke og ville gøre det bedste for os, og skønt at der var internetadgang, så vil kunne følge lidt med i OL :)
Rejseperiode | Juli 2012 |
Antal rejsende | 12 voksne, 3 børn |
Navn | Lene, Bagsværd |
Jeg vil sige, at vi har været meget tilfredse med at have købt vores ophold gennem jer. Vi var sent ud, og vi oplevede en hurtig og faglig god vejledning og ageren fra jer af her i DK. Vores ophold de forskellige steder var fint og i henhold til det lovede. Et par ting kan knyttes til Agriturismo Salvera - her var engelskkundskaberne meget ringe, hvilket betød, at der ikke var nogen indføring på nogen måde til, hvad de havde af faciliteter på stedet.
Det sidste sted var med forrygende personlig betjening (hjemmelavet morgenmad, ekstremt rent, meget venlig og imødekommende, fortalte om deres liv, familie og kultur/samfund).
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Anette, Jelling |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.