Anmeldelser af Agriturismo Montalbino
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Fantastisk sted både med børn OG for voksne

Vi har haft den mest vidunderlige ferie på Agriturismo Montalbino, og vi har lovet os selv at vende tilbage, gerne sammen med hele den store familie, i en af de store lejligheden! :) Vi håber ikke alt for mange læser de gode anmeldelser, for vi vil gerne have denne perle for os selv, men samtidig ønsker vi for Anna og Marco at deres fine vingård fortsat vil være en succes med fuldt hus hele sæsonen.

Det startede allerede med store forventninger da vi havde booket, efter en meget positiv oplevelse med Allan og Lino fra InItalia, der rådgav os til at finde det helt rigtige sted, ift. beliggenhed, klima i marts, klapvogns-/børnevenlig OG voksenvenlig. Det var en stor fornøjelse, med det præcise kendskab InItalia har til hver enkelt lokation og bolig, det kan man ikke selv Google frem nogen steder. Alle vores ønsker blev opfyldt på Agriturismo Montalbino. Så vi glædede os rigtig meget helt fra start, og var næsten bange for at blive skuffede. Men stedet og gæstfriheden og gastronomien oversteg langt vores forventninger.

Der er smukt, idyllisk og roligt, og med legepladser og dyr er der noget for både børn og voksne. Anna og Marco er utroligt gæstfrie, venlige og hjælpsomme. Formen med at bo i en lille lejlighed med eget køkken og samtidig have mulighed for at spise i den rigtig gode restaurant eller tage mad med derfra hjem i lejligheden er helt perfekt når man har små børn og uforudsigelige ulvetimer og puttetider.

Som småbørnsfamilie er det en luksus at kunne tage børnene med på restaurant af høj kvalitet, og så bare trille de 100 meter hjem bagefter, så de voksne også kan få et glas vin. Restauranten har et varieret kort, og vi prøvede mange retter, som alle var utroligt lækre, det syntes både børn og voksne. Især kan vi anbefale nogle af stedets egne specialiteter med oliven, svinekød og den udmærkede vin fra stedet. Serveringerne er rigelige, så flere gange fik vi resterne med hjem i lejligheden, så vi kunne nyde dem til frokost næste dag. De lavede også specielle retter til os efter ønske, fx Trippa (komave) som er en florentinsk specialitet.

Vi kom midt i marts, lidt før sæsonen egentligt starter (dejligt med denne fleksibilitet fra alle parter), så vejret var forventeligt lidt vekslende og swimmingpool ikke aktuelt (netop renoveret, så den er helt ny til sæson 2015). Til gengæld var vi stort set de eneste gæster hele ugen, så det var som at have et helt slot for os selv! Børnene hyggede sig på de mange små "legepladser" og vi kiggede på dyrene og hjalp Marco med at fodre dem. Fredag bagte vi traditionen tro pizza med børnene, også selvom vi var de eneste gæster, det var flot.

Udsigten er skøn hvor end man går hen, og der er flere muligheder for kortere eller længere gåture. Vi vekslede mellem at blive hjemme og tage på udflugt hver anden dag, det var en perfekt rytme for os. Vi kunne dog godt have brugt 14 dage i stedet for en uge, for både at nå flere udflugter og flere dovne dage på det skønne sted. Så det gør vi næste gang! Det tager ca. 15 minutter at køre ned fra Montalbino til hovedvejen, men på 45-60 minutter kan man komme mange steder hen, og det var fint for os.

Alt i alt: et fantastisk sted både med børn OG for voksne! Vores varmeste anbefaling og vi vender helt sikkert tilbage!

Anbefaling til kommende gæster

Markedet i Montespertoli om tirsdagen var lille, men meget lækkert og inspirerende, og særligt ostehandleren var meget venlig og talte rigtig godt engelsk (dejligt for os der ikke taler italiensk). Der er også et lille marked med økologiske produkter om fredagen, men det nåede vi ikke...

Castello Sonnino i Montespertoli var spændende at besøge med guidet tur og vinsmagning. Prøv især den lækre Agresto (en slags eddikke/sauce).

Mercato Centrale i Firenze var overvældende og fuld af lækre sager at lave mad af eller tage med hjem for at forlænge rejsen. Café Rivoire i Firenze har en fantastisk varm chokolade og creme caramel.

Marts måned var fin for os at rejse i med små børn, men vejret er skiftende, så tag tøj med til både 4 gr og 20 gr! Vær opmærksom på at mange steder først starter sæsonen senere og derfor holder lukket, men Anna hjælper gerne med at ringe på forhånd.

Agriturismo Montalbino
Rent og pænt
Gæstfrihed

Anna og Marco var virkelig gæstfrie og tog sig rigtig godt af os. Selvom vi ikke kan italiensk og Marco kun lidt engelsk gik det fint med kommunikationen, og Anna hjalp meget med at undersøge udflugts
Beliggenhed

Mange skriver, at der er langt og snoet for at komme derop, og ja, det er der, men det er det hele værd for udsigten og freden der er der. Ift. udflugter kan man komme mange steder på 45-60 minutter.
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Montalbino
Lejlighed m. 1 soveværelse (Tinaia) m. 3 sovepladser

Med et lille barn i kravlealderen var stengulvet noget koldt, men det er vel hvad man kan forvente i marts. Derudover var vandet i bruseren noget ustabilt i temperaturen, skiftevis iskoldt og brandvar
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
Restaurant

Utrolig lækker mad til en meget rimelig pris, og ikke mindst stor gæstfrihed fra Marco og Anna og personalet, der servede specielle retter vi skulle smage og gerne lavede "trippa" på ønske. Vi glæder
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Marts 2015
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Vis alle anmeldelser fra Agriturismo Montalbino
 
search map