Da vores datter er en meget aktiv og udadvendt lille dame på knap 2 år, valgte vi med omhu et feriested med "indbygget underholdning".
Her var fuld valuta for pengene!
Alle dyrene blev besøgt dagligt, rutjsebaner og gynger blev flittigt brugt, grunden blev udforsket, og de andre børnefamilier samt meget børne-venlige ansatte var spændende indslag for krudtuglen.
Og for os voksne var det rigtig rart at man kunne trække sig lidt og faktisk være helt i fred både i og omkring selve ferielejligheden. På den måde opfyldte stedet alle vores ønsker til ferien.
At man ovenikøbet frit kan vælge om man vil lave morgen-/aftensmad selv eller spise i den udmærkede restaurant gør jo kun det hele bedre.
Det kunne vi bestemt godt gøre igen - måske tager vi hele familien med næste gang.
Jeg vil understrege at vi har rejst en hel del i Toscana gennem årene, så vi er efterhånden kritiske kendere og kan ærligt sige at dette sted er en lille perle. Intet at udsætte på hverken lejligheden, beliggenheden, maden eller servicen.