Anmeldelser af Casa Il Nerchio

 
Casa Il Nerchio er ikke tilgængelig i øjeblikket
Casa Il Nerchio er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Montescudaio og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Casa Il Nerchio

Læs personlige anmeldelser af Casa Il Nerchio som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Casa Il Nerchio. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Tine og familien fra Daugård boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Jo, vi har alt i alt haft en god tur. Vi har været meget tilfredse med både In Italias og Toscana Tours service.
Lejligheden i Montescudaio var dog lidt af en skuffelse. 1. salen var lys og i orden, men stueetagen var meget mørk og ikke særlig indbydende. For os som familie med 3 børn var det værste dog manglen på udenomsplads. Der var simpelthen ingen steder, hvor børnene kunne løbe bare lidt omkring, spille bold eller lignende, hvilket var en streg i regningen. Vi kan ikke anbefale lejligheden til børnefamilier. Derudover virkede det, som om flere af de faste beboere i ejendommen helst var turister foruden. Af en 6 personers lejlighed at være undrede vi os over, at der kun var fire havestole men ellers var lejligheden OK udstyret. Montescudaio var en hyggelig by med de mest nødvendige fornødenheder og resten kunne findes i Cecina. Dejligt område med interessante byer i nærheden.

På trods af vores lidt blandede oplevelse, ville vi dog ikke tøve med at vælge lejlighed gennem In Italia igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Anne og rejsefællen fra Hirtshals boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Vi har haft en ganske skøn ferie i Montescudaio. Alt levede helt og fuldt ud op til vores forventninger.
Vi ankom til et meget venligt og hjælpsomt personale i byen Sescina, hvor vi skulle afhente nøglen til lejligheden i Montescudaio. Personalet var yderst informative både på engelsk og tysk m.h.t. inkøbsmuligheder, strande, seværdigheder og alt, hvad vi ellers havde af spørgsmål.

Selve lejligheden, hvor vi boede var meget behagelig. Vi blev positivt overrasket over al den plads og over, hvor rent og pænt der var.

Vores fordel var, at vi var afsted uden børn, og at vi havde bilen med. Vi kunne kører vil Vada og tage på stranden. Med børn ville det måske nok have været mere uhensigtsmæssigt, da der ikke er mulighed for at blive kølet af lige omkring lejligheden (dvs. ingen pool eller strand). Men det vidste vi på forhånd, takket være In-Italias gode informationsmateriale.
Der er i det hele taget ikke noget for børn at tage sig til i området. Vi var glade for, at der dog ikke var langt til stranden i bil. Det var rart og trygt, at bilen kunne holde i et beskyttet område (lejlighederne og parkeringspladsen var indhegnet bag en fjernbetjent port), for italienerne er jo kendte for at køre lettere halsbrækkende - og de er da totalt ligeglade med, om de lige kommer til at lave en bule i en bil.

Ferien var perfekt for os, da vores ønske var at kunne køre fra lejligheden og ud til de seværdigheder, vi ville se. Egentlig var det vores mening blot at bruge lejligheden til overnatning i den uge, vi boede der, men da den var så rummelig og velholdt, var vi der alligevel en del.

Hvis der skulle være noget at pege fingre af, kunne det være, at lejlighedskomplekset ikke blot er tænkt og brugt som ferielejligheder. Kun to af lejlighederne er bestemt som ferielejligheder - andre burges som alm. bolig. Vores nabo på den ene side (meget tæt på) var en enlig mor med to meget larmende børn. Egentlig gik det os ikke på, men måske ville det kunne genere andre, der kommer for at holde ferie ude i landlige omgivelser i ro og mag.

Alt i alt havde vi en fantastisk skøn tur, og jeg må sige, at In-Italia har været os behjælpelige med at finde præcis dét, vi kunne tænke os. Alle vores forventninger blev indfriet, hvilket er vi er ovenud glade for.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Leif og rejsefæller fra København S. boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 29. september til d. 6. oktober 2007.

Vi havde lejet en lejlighed i Huset " il Nercio", som var yderst rimelig til prisen, vi var 4 voksne, så der var to gode værelser og et godt badeværelse, opholdsstuen med køkken, kunne lige gå an til prisen, lejligheden lå meget fint i forhold til byen, Montescudaio, en charmerende lille by, med flere gode madsteder, den bedste var dog di Emilio Italiano, via della Liberta 59/a, der fik vi et drømme måltid, bagefter fik vi en dessert som vi aldrig nogensinde havde fået før og vi fik Byens vin til, som også bare var i toppen, det var simpel hen den bedste ferie nogen sinde, for os alle fire, vi havde vores egen bil med, det foregik med autotog fra Hamburg til Livorno, turen derned var nogenlunde ok, men hjem var lidt af et mareridt, da varmeanlægget gik amok, spisevognen kunne ikke bruges på grund af der var så varmt at vi ikke kunne være der, vi kunne kun få en tallerken med lidt pålæg/brød til 18 euro (136,00kr.) der var lige nok til to voksne, vi havde glædet os til at sidde at nyde de forskellige landskaber, det blev der ikke noget af, vinduerne var simpelt hen så beskidte, at man ikke kunne se ud af dem og det var både ud og hjem, så det vil jeg ikke anbefale, en lille god historie på falderebet, jeg havde glem min elektriske barbermaskine (Phillips til kr. 1600) jeg havde egentlig afskrevet den, men skrev så en mail til in-italia, og sørme om ikke et par dage efter, så fik jeg et svar, at den var fundet, den blev sendt til mig, uden det kostede mig en rød øre, jeg syntes bare det er så flot, at jeg syntes at den solstrålehistorie skal med til det jeg vil kalde den bedste ferie nogensinde, ikke en gang togturen kunne ødelægge den.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Linda og rejsefællen fra Allerød boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 28. juli til d. 4. august 2007 og på Hotel Benaco i Salò fra d. 4. til d. 6. august 2007.

Vi har haft en fantastisk dejlig ferie. Montescudaio var en rigtig sød og dejlig lille by, hvor vi købte morgenbrød hver dag og hvor vi spiste flere gange i løbet af ugen.

Huset/lejligheden var SÅ dejligt. Der var så lækkert, så rent, så pænt, pæn indretning, flot køkken, dejlig balkon med udsigt og skøn lille have foran køkkenet, hvor vi tilbragte rigtig mange timer. En rigtig god oplevelse, som vi helt sikkert vil anbefale.

Toscana var i det hele taget et fantastisk sted.

Salò var ligeså positiv en oplevelse, rigtigt hyggeligt hotel, også rent og pænt, god beliggenhed, flot udsigt, meget fin service og lækker mad. Masser af liv i byen, som var meget charmerende. Også et sted vi vil anbefale.

Og til slut har det været en fornøjelse at bestille rejse hos In-Italia, god og venlig service og betjening. Vi vil helt sikkert bruge jer igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Annette og rejsefæller fra Svenstrup boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 18. til d. 26. september 2006.

Vedr. Montescudaio, så er den lidt større og har mere end vi havde håbet på, nogle rigtig dejlige spisesteder og fine dagligvarebutikker, ikke mange men, dem der var havde friske og gode varer. Og turen fra lejligheden tog 10 min. Det vi på forhånd havde fået indtryk af var, at der måske var noget længere fra lejl. til byen, men der er ikke langt!

Vi var ikke for hurtige til at finde Toscana Tours i Cecina, det må I gerne beskrive tydeligere, med aftegning på kort eller lign.

Vi var rigtig godt tilfredse med de to lejl. vi havde. De var hyggelige, og der var rent. Undertegnede boede i lejl. med have.

Vi vil meget gerne benytte os af jer som bureau igen, hvis vi skal til Toscana, og har anbefalet jer til andre.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Juan og familie fra Frederiksberg boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 22. til d. 29. juli 2006.

Turen gik rigtig godt. Vi er netop landet efter en hel nats kørsel. Området var helt i orden! De var meget søde i Toscana tours til hjælpe. Vi er meget tilfredse.
Lige en ting. Vi havde et lille tilfælde med en nabo (en Italiener). Han boede i nr. 10, for enden af huset. Sagen er at vi fik at vide at der var en P. plads til lejligheden i vores tilfælde nr 8, og en gæste P. plads til fri afbenyttelse. Der var 18 P. pladser til 12 lejligheder. Denne mand truede os og var ret grov imod os, (jeg forstår en del da jeg selv er fra Spanien). Denne Italiener flippede helt ud over at vi holdt på en af de P. pladser vi fik at vide var gæste P. plads. Da det er 2 familie lejligheder er det vel naturligt at der er en P. plads til hver bil hvilket vi også fik at vide hos Toscana Tours. Det er ret besværligt at holde ude på vejen. Italieneren havde selv en gæst og var derfor meget utilfreds over at vi var to familier om to P. pladser. Jeg savnede lidt info vedr. parkering. Sagen sluttede dog uden de helt store armbevægelser da damen fra Toscana Tours talte med ham på telefonen. Men det løser nok ikke fremtidige parkerings problemer hvis der skal være to familier om en lejlighed, og slet ikke da Italienere er født med en vis størrelse temperament.
Ellers tak for god behandling og en god ferie!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 5 voksne, 1 barn
Navn
Jørn og familie fra Tåstrup boede på Casa Il Nerchio i Montescudaio fra d. 15. til d. 22. juli 2006.

Lejligheden i Montescudaio levede fuldt ud op til de forventninger, vi havde efter at have læst beskrivelsen på In-Italias webside. Vi kunne se, at tidligere lejere havde klaget over manglende service - altså knive, gafler etc. - men der var hvad en familie skulle bruge til daglig madlavning.
Ligeledes vil jeg nævne at huset var pænt rengjort, da vi overtog det. Samtidig var informationsniveauet godt hos Toscanatours i Cécina, hvor man henter nøglen. Damen talte flydende tysk, og forklarede os tålmodigt alt, hvad vi skulle vide omkring huset og hvordan man fandt vej fra Cécina. Vi var i øvrigt lidt overraskede over hvor få italienere, der taler andre sprog end italiensk. Så lidt italienskkundskaber kan anbefales.
Byen Montescudaio selv er en perle - en smuk lille befæstet landsby - en castello, med imødekommende beboere. Vi kan varmt anbefale stedet til ophold og som et godt udgangspunkt for ture til de mange smukke og spændende steder i Pisa provinsen - især bør Volterra, som ikke ligger langt væk, opleves. Og de lokale vine er glimrende.

Så alt i alt har vi været meget tilfredse både med stedet og hele udlejningsforløbet, hvor der har været god og fyldestgørende information fra In-Italia, og en hurtig og enkel ekspedition af bookningen. Vi håber ikke at det bliver sidste gang, vi booker feriebolig gennem jer. Det var en god oplevelse.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 
search map