Anmeldelser af Le Versegge Resort e Restaurant

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Le Versegge Resort e Restaurant

Læs personlige anmeldelser af Le Versegge Resort e Restaurant som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Le Versegge Resort e Restaurant. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen
Steen og familie fra Kolding boede på Le Versegge i Montepescali fra d. 5. til d. 12. juli 2008.

Montepescalia var lidt en skuffelse. Også svært ovenpå den første uge [på Fonte del Castagno i Sinalunga]. Men meget upersonligt, noget større sted med flere mennesker, vi savnede lidt mulighed for evt. at have vores egen altan lidt isoleret fra de andre. Lejligheden var ok, men den manglende udenoms plads gjorde, at vi brugte forholdsvis meget tid inde i lejligheden.

Vi tjekkede ind og ud - så ellers ikke noget til nogen "værter" eller lign. Vores søn fik mellemøresbetændelse om torsdagen - da vi kørte ham til lægevagten lørdag mente lægen, at det skyldtes en bakterie fra svømmepoolen. Never mind - det er hvad der sker.

Vi var meget spændte på toget, og havde derfor også fokus herpå. Ved ikke - om dagen er det ligemeget, men fra kl. 05.30 til 09.00 er det godt nok mærkbart. Det virker meget voldsomt, når det kører forbi så tæt på. Men vi havde forberedt os med ørepropper, så dem tog vi i øret hver morgen meget tidlig. Det gik ok, men i forhold til Sinalunga er dette sted noget dyrere, og indfrier ikke forventningerne til pris/kvalitet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 5 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Ulla og Erik fra Haderslev boede på Le Versegge i Montepescali fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Efter veloverstået ferie er vi nu igen i den daglige rytme! Last minute og regnen skyller stadig ned i stride strømme og så er det fruen hopper til tasterne og afsøger den virtuelle verden og pling der dukker In-Italia op med en velfungende hjemmeside. Efter en kort rådslagning bliver vi enige om, at Toscana må være stedet for os.
En hurtig adgang med betaling og mentalt var vi allerede på vej.

Tidligere kørte vi altid efter diverse kort - men med en GPS blev både turen og iagttagelserne undervejs mangedobbelt, af det flotte landskab. Området er på landet og deri fandt vi den ro og fred vi søgte! Men samtidig er beliggenheden og afstanden til de nærmeste byer og havet så kort, at det ikke vurderes som et problem. Vi kørte direkte til receptionen, hvor vi fik en meget varm og hjertelig modtagelse.

Udover beliggenheden som er fantastisk, er det virkelig lykkedes, at tilbyde en ferielejlighed -efter vores opfattelse- i bedste Italienske stil - moderne og lækker og med en dejlig og velplejet have samt med gode tilhørende faciliteter. Receptionisten - hvor vi søgte råd og vejledning var bare fantastisk med et godt humør og en hurtig betjening. Udover beskrivelse af Le Versegge som fuldt lever op til stedet og mere til, blev vi enige om, at det ikke er sidste gang vi besøger Toscana.

Vi påtænker at besøge området igen - alternativt kunne vi tænke os, at langtidsleje et mindre hus eller en lejlighed i området.Til efteråret tilmelder vi os et Italiensk kursus, så vi bedre kan kommunikere og komme lidt tættere på italienerne.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Klaus og hele 10 andre fra Nykøbing S. boede på Le Versegge i Montepescali fra d. 16. til d. 30. juli 2005.

Måske lidt sent at skrive, men bedre sent end ikke. Først vil jeg endnu engang sige jer tak for den fine service ( spec. Lino ),som jeg fik med hensyn til at finde noget at bo i. Vi havde en fantastisk tur til Italien. Vi gjorde et stop på et par dage ved Gardasøen og ankom friske og udvilede til Le Versegge. Og hvilket syn. Et fantastisk feriested i meget smukke omgivelser. Poolen kunne have været større og støjen fra jernbanen var mere end vi havde forventet, men ikke noget vi ikke kunne leve med.Indretningen og alle faciliteter var i tiptop. Det negative var, at man så og sige ikke måtte bruge faciliteterne, da det jo kunne gå i stykker og ,at der så skulle gøres rent efter os. Ikke engang en tørresnor måtte vi hænge op på vores terrasse. Det var som de sagde Not nice. Gril må¨tte vi heller ikke tænde.Efter første dag ved poolen var alt vores badetøj ødelagt pga alger og deslignende.Vi gjorde opmærksom på problemet og fik at vide, at det ville blive erstattet og poolen bragt i orden. Poolen blev ordnet, men da vi skulle afregne ved afslutningen af vores ferie, fik jeg at vide at det måtte gå lige op med ekstra rengøring af biliardrum og andet. Jeg var for hjemadgående, så det ville jeg ikke diskutere,så jeg kørte hjem. Sidste minus var 5 liggestole til ca 25 gæster. Nok om det , alt i alt en super ferie, men jeg kan kun anbefale stedet til andre, hvis de kun skal kigge.
PS Jeg er ikke afskrækket af at rejse med IN-Italia.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2005
Antal rejsende 11 voksne
Navn
Dorte og hendes familie fra Brønshøj boede på Le Versegge i Montepescali fra d. 23. juli til d. 6. august 2005.

Tak for jeres forespørgsel til vores ferie. For at starte med det positive, levede selve lejligheden og stedet helt op til vore forventninger. Der var god plads i lejligheden og fin mulighed for at sidde ude om aftenen. Området ved swimmingpoolen var også. Lokalområdet var hyggeligt og roligt, med mange muligheder for udflugter. Stranden ved Castiglione della Pescaia var rigtig dejlig og virkelig børnevenlig. Vi havde en del kontakt med ejeren af stedet og han (og hans personale) var både søde og imødekommende.

Når det er sagt, vil vi gerne give udtryk for vores store skuffelse og vrede over den måde I har solgt "bagatellen" med støjgener fra toget. Nedenstående er taget direkte fra jeres egen hjemmeside, og er så langt fra sandheden, at man må undres over, at nogen fra In-Italia seriøst har skrevet dette efter at have opholdt sig på stedet!! "Ved gården kører en togbane, hvor et lille tog passerer få gange om dagen – vi har selv sovet på stedet i den lejlighed, der ligger lige ud til banen, og vi konstaterede, at der hverken er tale om en stor togforbindelse eller om kraftige støjgener: Toget kører på diesel og lyder mest af alt som en varevogn". Det såkaldt lille tog som passerer få gange om dagen, BRAGER forbi ca. hver halve time. Det starter nogle dage kort efter kl. 05.00, og med en lille en på 1½ år kan I vel selv gætte, hvor meget søvn det bliver til herefter. Lejligheden Platano som vi boede i ligger klods op ad banen, og selv med lukkede vinduer (hvilket ikke er realistisk i den hede uden air-condition) er støjgenerne markante. I løbet af dagen når man opholder sig ved poolen, er man også generet af toget. Jeg oplevede under en telefonsamtale med Danmark at toget passerede i samme øjeblik, og jeg måtte bede vedkommende i røret om at vente til toget var passeret for alt blev overdøvet af larmen! Udover det kører toget jo også om aftenen, og det betød at vi enten skulle vente med at lægge vor datter til at sove til efter kl. 22.00 hvor toget ikke kører mere, eller være parat til at rende frem og tilbage, fordi hun blev vækket 2-3 gange (når toget kørte forbi). I øvrigt har de på togruten også indlagt en lille hyle-seance, så når toget kører forbi Le Versegge tuder det indimellem i hornet, så man får et chok.

I kan simpelthen ikke være bekendt at vildlede jeres kunder på den måde. Fair nok at der er støjgener, men så meld dog ærligt ud!! At I kan sammenligne det tog med en varevogn er jo komplet til grin. Det er simpelthen dybt useriøst at beskrive støjgenerne fra toget som en bagatel! Vi er virkelig skuffede og specielt fordi vi betragter In-Italia som en seriøs agent.

Vores ferieoplevelse er blevet væsentligt forringet, fordi vi virkelig troede på det I havde skrevet. Havde vi vidst at forholdene var som de i virkeligheden er, havde vi ALDRIG valgt det sted til den pris - specielt ikke når man har et så lille barn med.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2005
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map