På et udsigtssted knap en km fra den lille landsby Montegonzi ligger Borgo La Poggiarina med 11 lejligheder og pool. Her bor du i kort gåafstand fra hovedgården Borgo di Fontebussi, hvor du ud over endnu en stor pool også finder børnepool og restaurant.
Gårdens 11 lejligheder deler det flotte svømmebassin (10 x 8 meter, dybden fra 1,30 til 1,70 meter) med tilhørende terrasse med liggestole og parasoller. I haven er der også fælles grillområde. Skulle børnene blive trætte af svømmebassinet og de gode græsplaner, så er de velkomne til at benytte sig af både svømmebassinet og den lille legeplads på Borgo di Fontebussi, som har samme ejere.
Læs mere om Borgo La Poggiarina
Alle lejligheder råder over satellitfjernsyn og mikrobølgeovn. Desuden råder hver lejlighed over egen udeplads med bord og stole, hvor man kan nyde sin mad eller et godt glas vin og udsigten.
Læs om lejlighederne på Borgo La Poggiarina
Vi besøgte for tredje gang stedet og havde endnu en gang en skøn ferie. La Poggiarina er et fredeligt sted smukt beliggende i de toscanske bakker.
Huset er gammelt - men vel indrettet, pænt og rent. Vi har med vilje valgt enten huset salvia eller rosmarino, når vi har været der, for at få den store private have.
Borgo La Poggiarina er et perfekt sted, hvis man ønsker en uge med ren afslapning. Beliggenheden kræver adgang til egen bil, hvis man ønsker at se sig omkring i området.
Boligen var udstyret til fire personer og levede fint op til forventningerne. Dog er det klart et savn, at boligen ikke er udstyret med aircondition, når temperaturerne når over 30 grader. Selvom ekstra ventilator kan lejes i receptionen, så er det stadig MEGET varmt om natten.
Udmærkede muligheder for både morgenmad og middag på stedets egen restaurant eller køb af nybagt brød til morgenmaden, hvis man ønsker det i stedet.
Personalet i receptionen er meget venlige og hjælpsomme.
Vi havde booket Ginestra et lille 2 etagers hus til 2 pers. En perfekt feriebolig med ikke mindre end 2 overdækkede terrasser med en dejlig udsigt over landskabet. Soveværelset og bad på 1. sal var fint, men trappen der op er stejl og ikke egnet til gangbesværede. Alt i alt var det hele til UG (da den karakter fandtes).
Et rigtig dejligt - og meget kuperet - område med en fantastisk udsigt fra lejlighederne. Vores lejlighed var lidt trang med meget begrænsede køkkenfacililteter og -udstyr, så madlavning kunne være lidt af en udfordring. Maden på restauranten på Fontebussi lå i fin gåafstand og var ok - savnede måske lidt mere lokalt islæt, da den lige så vel kunne have ligget i den nærmere større by. Dejligt grillområde. Poolen var rigtig dejlig og også med en helt fantastisk udsigt.
Borgo La Poggiarina er fuldstændig fremragende. Skøn udsigt og en stilhed, hvor der er tid til fordybelse. Absolut anbefalelsesværdi.