Agriturismo i Montegonzi i Toscana

Borgo di Fontebussi

 
Borgo di Fontebussi er ikke tilgængelig i øjeblikket
Borgo di Fontebussi er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Montegonzi og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Under landsbyen Montegonzi omgivet af tusindvis af oliventræer ligger Borgo di Fontebussi, en gammel toscansk bondegård, som er blevet restaureret med stor respekt for de oprindelige træk. Landsbyen ligger blot en rask gåtur væk, og fra Borgo di Fontebussi har man rig mulighed for vandreture og cykelture i den betagende og vilde Casentinodal.

God beliggenhed

Her er man ikke langt fra Toscanas store attraktioner, men samtidig bor man i en af de mindst ”turistramte” dele af denne vidunderlige region. Her er man langt fra Firenzes mylder, men tæt på naturen og de mange fascinerende romanske landsbykirker, de majestætiske borge og de legendariske klostre såsom Camaldoli og Vallombrosa.

Læs mere om Borgo di Fontebussi

Dejligt pool område med flot udsigt

Gården har et flot svømmebassin på 25 x 12,5 meter, hvorfra man nyder en skøn udsigt over landskabet. Rundt om bassinet er der parasoller og liggestole. Få trin derfra er der en lille bar, der serverer friske drikkevarer og tilbyder en frokostmenu, hvis man nu vælger at blive ved poolen hele dagen. Ud over det store bassin er der også et lille børnebassin med springvand i midten for de mindre gæster. På gården er der også reception, udlejning af mountainbikes, salg af landbrugsprodukter og privat parkering. Hvad angår indkøbsmuligheder finder man i Montegonzi (ca. 1 km) en lille købmandshandel (alimentari) med basisvarer, og i byen Montevarchi (7 km) findes et større supermarked.

Restaurant på stedet og i nærheden

Borgo di Fontebussi byder også på en god restaurant, som serverer det typiske toskanske landkøkken. Normalt er restauranten kun åben om aftenen, men ved særlige begivenheder holder den også åben til frokost. Engang om ugen arrangeres aftensmad med specialiteter fra grillen og levende musik der kan vare frem til midnat - du kan gøre dig klar til at danse og synge med eller vælge at tilbringe aftenen et andet sted. Man skal være opmærksom på, at nogle brudepar vælger at gifte sig her, men i disse tilfælde har stedet en særlig spisesal, som udelukkende åbnes for bryllupsfesten og ikke forstyrrer de andre gæster på gården. I byen Montegonzi (ca. 1 km) findes også restauranten Osteria di Montegonzi, hvortil de lokale gerne kommer for at nyde den ægte toscanske mad, ofte fornyet på spændende vis.

Moderniserede lejligheder

Eftersom vi taler om et gammelt bondehus, er alle lejlighederne selvsagt forskellige fra hinanden, men på trods af stedets rustikke præg, er de udstyret med satellitfjernsyn og aircondition. Nogle har endog eget udendørs område - have eller terrasse - med bord og stole.

Ud over gårdens lejligheder findes her også 20 hotelværelser, der kan lejes på dagsbasis. For beskrivelse og priser se Le Camere di Fontebussi.

Læs om lejlighederne på Borgo di Fontebussi

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Borgo di Fontebussi

Læs personlige anmeldelser af Borgo di Fontebussi som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Borgo di Fontebussi. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 29 anmeldelser fra Borgo di Fontebussi

Super ophold

Vi er netop hjemvendt fra et dejligt ophold i påsken. Vi blev venligt modtaget og fik en god uge i vores Timo lejlighed. 3 værelser alle med eget bad og have - fantastisk - det skal overvejes igen.

En opmærksomhed på at swimmingpoolen samt stedets restaurant først åbner ca. d. 15.4. - det var lidt ærgerligt med begge dele. Vejret var sommerligt - langt til stranden! Det kunne også have været rart at kunne spise på stedet.

Det skulle dog ikke fratage den positive og ikke mindst smukke oplevelse det er at bo her. Kan varmt anbefales!

Læs mere

Ferie Borgo di Fontebussi

Vi havde en fantastisk ferie på hotellet, lækker mad og super venligt personale. Vi kunne dog godt have ønsket at der var rengøring på værelserne selvom det var en lejlighed vi havde lejet - måske bare 2-3 gange om ugen.
Ellers en helt fantastisk oplevelse.

Læs mere

Perfekt sted og meget børnevenligt

Vi havde en helt fantastisk uge på Fontebussi. Stedet er pragtfuldt, og der mangler ikke noget. Der er den skønneste udsigt, især fra restauranten, som i øvrigt serverer noget godt mad. Personalet er meget venlige, og det er et perfekst sted for børnefamilier. Vi kan bestemt godt finde på at komme tilbage.

Læs mere

Idyllisk og ren afslapning

Midt i Toscana med smuk udsigt over market og bjerge, rigtig gode soveforhold og air-con i alle værelser.

Læs mere

Super og familievenligt

Det er anden gang vi er der, og det er bestemt ikke blevet dårligere.

Value for money og et perfekt poolområde med den bedste udsigt.

Eneste minus er en lidt varierende betjening på restauranten. Til gengæld er udsigten fantastisk fra terrassen af restauranten.

Læs mere

Skønt sted midt i naturen

Lækkert sted midt i Toscana med høj service og høj standard. Der ligger dog intet i gå-afstand fra stedet og man kan ikke lige gå en tur. Men omgivelserne er helt fantastiske!

Læs mere
 
search map