La Miniera må betegnes som et glimrende valg for den, der gerne vil bo centralt i Toscana. Herfra er der kun 20 km til den gamle etruskerby Volterra, 50 km til Firenze og 70 km til Pisa.
På La Miniera er der reception, bar, restaurant med to hyggelige spisesale, parkeringsplads og have med bord og stole. Mod betaling kan man benytte garagen og og leje cykler.
Læs mere om La Miniera
I den lille restaurant, hvor den italienske mamma står i køkkenet, kan man nyde den traditionelle lokale madlavning. Retter som fagioli all'uccelletto, toscansk brødsuppe, vildsvin med oliven samt de lokale rødvine er værd at smage på.
La Miniera ligger smukt på toppen af en bakke omkranset af grønne skove. Her er både fem lejligheder og otte hotelværelser, men så få af dem, at stedet aldrig antager et turistcentrums karakter.