Villa Le Magnolie er en statelig villa fra begyndelsen af 1900-tallet.
Villaen befinder sig i den livlige Montecatini Terme, som er kendt verden over for kurbade, og som har en glimrende position, hvis man har tænkt sig at køre rundt i den nordlige del af Toscana mellem Lucca, Pisa, Firenze og Pistoia.
Læs mere om Villa Le Magnolie
Villaen hører under et 4-stjernet hotel (Hotel Michelangelo), hvor check-in finder sted. På hotellet finder du ud over receptionen parkeringsplads, restaurant, svømmebassin, tennisbane og eget spa-bad. Bagved selve hotellets moderne bygning er der en have med store træer og villaen. Villaen er indrettet som et toskansk hjem fra begyndelse af 1900-tallet dog med vore dages komfort. I stueetagen finder vi dejlige, lyse stuer og spisesalen.
På de øvrige to etager er der fire flotte værelser samt to lige så flotte, men større suiteværelser. Både standardværelserne og suiterne er udstyret med selvstændig aircondition samt varmanlæg, satellitfjernsyn, minibar, sikkerhedsboks og eget badeværelse/toilet.