Hotel i Montecatini Terme i Toscana

Hotel Columbia Wellness & Spa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Kurbadebyen Montecatini Terme, som ligger centralt placeret mellem byerne Firenze og Pisa, er et rigtig godt udgangspunkt for en ferie i Toscana. Byen er dominieret af store grønne parker og de meget farverige og karakteristiske Art Nouveau bygninger, som giver byen et helt særligt præg, og Hotel Columbia er netop indrettet i en af disse bygninger. Hotel Columbia Wellness & Spa ligger midt på Montecatinis hovedgade med de mange butikker, men også tæt på byens station, hvorfra der går tog til både Firenze, Lucca og Pisa, som alle kan nås inden for en time. Montecatini er Italiens største og mest berømte kurbadeby, og de fine gamle kurbadeanstalter ligger i de grønne parkområder kun en kort spadseretur fra hotellet.

Gode faciliteter og en enestående udsigt

Hotel Columbia Wellness & Spa er blevet gennemrenoveret inden for de seneste år med stor respekt for bygningens oprindelige udseende. Fra hovedgaden, hvor hotellet har en lille udendørs café, træder du direkte ind i receptionen. Det er også her i stueetagen at du finder hotellets bar og den hyggelige og meget smagfuldt indrettede opholdsstue, hvor du kan nyde tilværelsen i de store hvide sofaer, hvis du trænger til en pause efter dagens spændende oplevelser, og der er også et flygel i opholdsstuen, hvis du skulle få lyst til at give en nummer. Dagens første måltid indtager du i Hotel Columbias restaurant, som ligger på taget på 5. sal hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og de omkringliggende bjerge. Restauranten er indrettet med loft til kip og de karakteristiske loftsbjælker, som bidrager til den helt særlige atmosfære. Det er også her du kan nyde en god frokost og din middag om aftenen, mens du kan beundre udsigten over den oplyste by og de så landsbyer i bjergene. Hotellet tilbyder en 2 eller 5-retters menu til meget rimelige priser, men der er også mulighed for at spise a la carte.

Forkæl dig selv, og bliv et helt nyt menneske

Hotellet har sit eget wellness-center med Spa i to etager, som udelukkende benyttes at hotellets gæster. Her kan du bestille et utal af forskellige behandlinger og massage ligesom de har en meget berømt salt-grotte. Det eksklusive wellness center med flere pools er åbent både formiddag og eftermiddag indtil kl. 19:30, dog med en pause midt på dagen. Børn under 10 år har ikke adgang til wellness området af sikkerhedsmæssige årsager. Der er ikke nogen decideret swimmingpool på hotellet, men du har mulighed for at benytte poolen på landstedet Collina Toscana Resort, som ligger et par kilometer fra hotellet i bjergene nord for byen.

Læs mere om Hotel Columbia Wellness & Spa

Komfortable værelser i forskellige kategorier

Hotellets værelser findes i flere forskellige kategorier og størrelser, og det er ikke mange som ligner hinanden. Nogen er indrettet i almindelig klassisk stil, mens andre er indrettet i den karakteristiske Art Nouveau-stil og dermed er de også noget mere pompøse og ikke mindst kulørte. Da hotellet ligger i Montecatinis hovedgade, må du ikke forvente nogen særlig udsigt for nogen vender ud mod de små gader, hvor udsigten som udgangspunkt vil være de andre bygninger i gaden, mens enkelte er så heldige at have udsigt over byen og bjergene. Alle værelser har som udgangspunkt aircondition, satellit TV, telefon, wi-fi, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Læs om værelserne på Hotel Columbia Wellness & Spa

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map