Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Bo midt mellem Pisa og Firenze

Nord for Arnofloden, i Valdinievole ligger Montecatini mindre end 50 km fra både Firenzes og Pisas lufthavne. Netop beliggenheden gør, at byen er et oplagt udgangspunkt for en ferie i det skønne Toscana. Mod nord har du de mange bjerge, som er de professionelle cykelrytteres paradis, og mod syd har du de mange spændende middelalderbyer og vinmarker så langt øjet rækker.

En hyggelig by som er delt i to

Hvis du kommer med bil er det let at komme rundt i alle afkroge af det naturskønne område, men er du en af dem der foretrækker offentlige transport, er det ikke noget problem, for der ligger en togstation i byen, hvorfra der er forbindelse til både Firenze og Pisa. Selve byen er delt i to. Den gamle middelalderby med de hyggelige restauranter oppe på bjerget, hvortil du kan køre med den 100 år gamle togbane Funicolare, og så den "nyere by" med de store Termalbade i det flade område syd for bjergene.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Kurbade i naturskønne omgivelser

Byens indbyggere elsker deres by med de mange herskabelige paladser og grønne parker, og i de lune sommeraftener nyder de gerne en god italiensk is på en af Montecatinis hyggelige torvepladser, eller tager på vinduesshopping i byens hovedgade. Montecatini er i høj grad præget af jugendstilen, og mange af de tidligere herskabspaladser er i dag omdannet til hoteller. Allerede i 1387 blev man opmærksomme på varme kilder i byens undergrund, og der skete ret hurtigt en opblomstring af badeanstalterne, selv om det især er inden for de sidste to århundreder, at de er blevet en vigtig indtægtskilde for byen. Der er ni kurbade i Montecatini, hvor du bl.a. kan nyde godt af forskellige naturterapier i et afslappende og frodigt miljø, og der er over 50 hektar parker og skønne grønne haver i byen.

Perfekt sted til de aktive

Hører du til de aktive tilbyder Montecatini og omegn mange forskellige former for idrætsanlæg, bl.a. en 18 hullers golfbane, hestevæddeløbsbane, stadion, flere olympiske svømmebassiner og adskillige tennisbaner. Og som nævnt, er bjergene bag byen de professionelle cykelrytteres paradis, så hvis du har lyst til sved på panden, er omgivelserne perfekte.

Læs mere om Montecatini Terme

Besøg også...

Byen ligger ideelt for et ophold i det nordlige Toscana, med mulighed for at besøge Pisa, Lucca, Firenze, Collodi og Vinci, hvor du bl.a. kan se Leonardos fødehjem i Anchiano, samt et museum med flere af hans værker i borgen i Vinci. Ikke langt derfra, kan du også gå på opdagelse i de imponerende marmorbjerge i Carrara, hvor billedhuggeren Michelangelo fandt den kridhvide marmor til sine berømte skulpturer. Måske skal vi også nævne operakomponisten Puccinis hjem nær byen Lucca og Pinocchio-parken i samme område.

Opera under stjernehimlen

Kommer du til byen i slutningen af juli og begyndelsen af august, kan vi desuden varmt anbefale en tur i den udendørs opera i Torre del Lago, som kun ligger ca. en halv times kørsel væk. Her ved søen Massaciuccoli, hvor Giacomo Puccini boede størstedelen af sit liv, afholdes der hvert år en friluftsfestival. I modsætning til arenaen i Verona, er stemningen her præget af italiensk anstand, alle pladser er nummererede, og opsætningerne er som regel klassiske og af høj kvalitet. Sangere som Mario del Monaco, Franco Corelli, José Carreras, Placido Domingo og mange andre har sunget her i årenes løb. I løbet af sommersæsonen bliver der også afholdt flere mindre operaforestillinger i de smukke termer i centrum af Montecatini.

Skjul teksten
 
 

Populært i Toscana

Fattoria Castelvecchi

Radda in Chianti

Albergo Quattro Gigli

Montopoli Valdarno

search map