Et par hundrede meter uden for Monte San Savino, hvor man finder et godt udvalg af butikker, caféer og restauranter, ligger Il Poggiolo med flot udsigt over den underliggende dal. Det skal bemærkes, at stueetagen bruges til opmagasinering, medens første sal udlejes. Der er således tale om et selvstændigt hus.
Villaen er fra midten af 50'erne, og indretningen frembyder mange charmerende personlige detaljer, blandt andet en del antikke møbler, der har tilhørt ejerens mor. Haven er forholdsvis lille, men velholdt. Til villaen hører et 12 x 6 meter stor pool (6 liggestole), have, overdækket terrasse og tennisbane. Ejeren kommer ofte forbi for at kontrollere poolen.
Læs mere om Il Poggiolo
Hele villaens beboelsesareal på 180 m² befinder sig på første sal. Her har man entré, køkken, stor stue, tre soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser, hvoraf det ene med karbad, det andet med bruser. Foran villaen er der overdækket terrasse med bord og stole.
Det var godt at der var kommet et køleskab i kælderen, men der er stadig kun 6 brugbare solstole til 8 personer.
Det er stadig svært at få plads i køleskabet, som er meget lille, når man er 8 personer.
Der er desværre også kun 6 solstole selvom huset er til 8 personer.
Udlejer kom også flere gange om ugen og "tjekkede", selvom der er en havemand hver morgen til at ordne poolen. Det er lidt grænseoverskridende når man har lejet et hus. Føler sig lidt overvåget..
Der er stadig ikke solsenge til alle.. og mangler køle/fryseplads når man køber ind til 8 personer
Dejligt at der var gjort i stand på tennisbanen og at der var kommer en ny gril , men der er stadig kun 6 brugbare solstole til 8 personer.
Beliggenheden er fantastisk på toppen af et bakket terræn med udsigt over dalområdet med bjergtoppene i horisonten. Fra balkonen på den anden side af huset er der udsigt til byens historiske centrum, som kendetegnes ved adskillige klokketårne.
I huset savner vi ikke meget, men for danskere, som gerne vil være udenfor, trækker det lidt ned at køkken/stue ligger på 1. sal, mens den bedste terrasse (ved poolen) ligger en etage under stueniveau. Man glemmer kun proptrækkeren én gang ;-)
Vi var 4 voksne og 4 børn, og poolen er både dyb og lang nok til at den er sjov for alle aldre.
Tennisbanen var OK for os novicer, men mere erfarne spillere vil måske stille større krav end os.
Byens historiske kerne ligger 5 min. gang fra huset og er overraskende charmerende med hyggelige butikker og "cafeer" og restauranter. Onsdag er der markedsdag fra morgenstunden.