Det kan næsten ikke blive mere centralt i Toscana, når du bor på La Collinella, der ligger 3½ kilometer fra den maleriske lille middelalderby Montaione. Her har du hverken langt til Firenze, Pisa, Siena, San Gimignano eller resten af det centrale Toscana.
Den store ejendom består af flere bygninger, som tilsammen rummer 14 lejligheder af varierende størrelse. Alle lejligheder har egen lille have (de lejligheder der ligger på første etage har desuden også store balkoner) med bord, stole, liggestole og grill. Husene ligger på en stor grund med græsplæner og pinjelunde, som er fuldkommen indhegnet, hvilket gør stedet til et oplagt valg for børnefamilier. Dette understreges også af det faktum, at her ud over en 16 x 8 meter stor pool for de voksne og de større børn også er et stort separat børnebassin, formet som et nøglehul, med en dybde på kun 35 cm (poolen blev for nyligt skiftet til saltvand således at der ikke er klor i vandet).
Læs mere om La Collinella
Alle lejlighederne er ustyret med køkkenhjørne med 4 blus, miniovn, køleskab og kaffemaskine (samt opvaskemaskine for lejligheder med to badeværelser) og satellitfjernsyn. Her er mulighed for trådløs internetadgang i fællesområderne og nærmeste tennisbane er blot 200 meter væk.
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at der står en højspændingsmast på nabogrunden, hvis kabler passerer forbi Agriturismo La Collinella i deres vej nordøst på. For præcisionens skyld befinder masten sig 90 meter fra poolen, og kablerne passerer 50 meter fra den nærmeste lejligheds have.
Læs om lejlighederne på La Collinella
Alt var i top, omgivelser, selve huset vi boede i og service var SÅ fin. Super sød ejer der lod os blive lidt længere end check out og tilmed en hel dag i poolen
Boligen er spartansk indrettet og uden aircondition. Wifi er langsomt og boligerne ligger meget tæt. Området er et landbrugsområde med stor aktivitet og derfor larm og støv fra maskiner og arbejder.
Stedet er vanskeligt at finde i mørke da adressen nr. 147 ikke findes på GPS. Vær opmærksom på at værten ikke talt særligt godt engelsk og derfor havde vanskeligt ved at guide os i mørket.
Flot beliggenhed, lækker swimmingpool, super lejlighed og super service. Et dejligt sted hvor der er mulighed for total afslapning i Toscanas smukke natur. Samtidig er der rig mulighed for udflugter til alle de skønne gamle byer. Selvom der kun er knap 4 km til Montaione, skal man regne med bil.
Rigtigt fint og hyggeligt sted ca 3 km udenfor Montaione. Fine lejligheder med masser af udstyr. Venlig og informativ værtinde som startede besøget med at fortælle om Montaione, indkøbsmuligheder og diverse turistseværdigheder i nærheden. Meget smukke omgivelser (bortset fra højspændingsmasten).lækkert pool område med både børne- og voksenpool, ofte havde man den for selv. Eneste minus var de mange myg, flere af os kom hjem med mere end 50+ myggestik.
Vi tilbagte en uge på La Collinella - 2 voksne og 2 børn (på 2 og 4 år). Stedet egner sig fint til børn med børnepool og gode udefaciliteter. God lejlighed med fin terrasse. Med 38 grader kunne vi dog godt have brugt aircondition. Den nærliggende by Montaione er rigtig hyggelig.