Agriturismo i Montaione i Toscana

Castellare di Tonda

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Castellare di Tonda er et dejligt feriested, som passer til både store og små. Gården har en udstrækning på hele 280 hektar og består af 12 separate bygninger med lejligheder. Der er masser af aktiviteter som du kan benytte, foruden at nyde solen og svømme i en af stedets swimmingpools. Beliggenheden midt i den berømte "trekant" mellem Pisa, Firenze og Siena er også helt perfekt, hvis du vil udforske områdets mange seværdigheder. Vel hjemme igen, kan du nyde tilværelsen i gårdens SPA, eller slå dig ned på dit private udendørsområde med et glas vin og en god bog. Du har egen husholdning, men hvis du har lyst til at springe over madlavningen en dag, kan du besøge gårdens restaurant, hvor du kan fråse i toscanske lækkerier.

En dag fyldt med herlige aktiviteter

Der er ingen risiko for, at du kommer til at kede dig på Castellare di Tonda, tværtimod, for der er et hav af forskellige aktiviteter, og til og med et keramikkursus. Gården som tilhører kæden "Italy Bike Hotel association" er et paradis for cyklister, for der findes gode markerede cykelruter i forskellige sværhedsgrader og med stor variation i underlaget. Alternativt kan du gå lange ture i området, med og uden stave. Du kan udfordre dine rejsefæller med et slag tennis eller tage en runde golf (18 + 9 huller) på Castelfalfi Golf Club, som ligger tæt på gården.

Holder du af at fiske, kan du hoppe ombord på gårdens traktor, som kører dig ned til den store sø. Tag pic nic kurven med, og slå dig ned i en af de gode stole, som er til rådighed. Og når vi taler om traktorer, har du også mulighed for at opleve gårdens omgivelser og høre mere om dens historie og produktion på en af de ture som arrangeres, netop med traktor.

Castellare di Tonda har yderligere en stolthed, som du ikke bør gå glip af, nemlig stalden med de 72 heste af forskellig race. Der findes et "Wester Riding Center", hvor du kan lære det mest grundlæggende. Der er mulighed for at få privatundervisning og Castellare di Tondas rideskole går for at være en af de bedste i hele regionen Toscana. Børnenes (7-15 år) rideskole har åbent hver dag mellem kl. 15 og 17 og undervisningen foregår på engelsk. Her kan de ikke bare lære at ride, men også at omgås hestene på en god og naturlig måde. Selv hvis du er en erfaren rytter, vil du finde mange udfordringer og eventyrlige oplevelser i det smukke område.

SPA for de voksne og børneklub til de yngste

Efter alle aktiviteterne kan det være dejligt at slappe lidt af, og hvad er bedre end et besøg i gårdens SPA. Her kan du benytte badstuen, det tyrkiske bad eller slå dig ned i "relax"-afdelingen eller i jacuzzi'en og nyde den skønne udsigt. Ja du får måske oven i købet lyst til en god gang massage. Du kan også tage en svømmetur i en af de udendørs swimmingpools, og efterfølgende lade dig soltørre på en af de indbydende solsenge.

Selv børnene vil stortrives på Castellare di Tonda, for ud over de store udeområder hvor de kan røre sig - og hestene - er der også en børneklub, som de kan deltage i. Her er der mange muligheder, og ikke bare har de det sjovt, men de lærer også en masse nye ting. Hver torsdag afholdes der desuden "Notte Blue" hvor børnene er i fokus, og hvor der bliver arrangeret forskellige aktiviteter for børn om aftenen, bl.a. pizza-party. Spørg i receptionen om tider og priser for børneklubben når I ankommer, så får du al den information du behøver.

OBS!. Alle aktiviteter bestilles og betales på stedet, også entré til SPA-området, kurser, vinsmagning m.m.

Læs mere om Castellare di Tonda

Nyd det toscanske køkken

På Castellare di Tonda bor du i lejlighed og har derfor mulighed for selv at lave mad, hvilket mange sætter pris på, men iblandt kan det måske være rart at slippe for at stå i køkkenet. Gårdens restaurant La Cucina del Castellare tilbyder en god aftenbuffet med mange spændende specialiteter som er fremstillet af lokale råvarer af rigtig god kvalitet. Maden kan nydes udendørs med den smukke udsigt, og når mørket falder på, tændes de levende lys, som skaber en helt særlig stemning. Restauranten serverer også frokost, hvis du hører til blandt de, som foretrækker at tilbringe dagen hjemme på gården. Hvis du har overvejet, at det kunne være rart at lære grundprincipperne i italiensk madlavning, er der også råd for det. På Castellare di Tonda afholdes der nemlig også madlavningskurser, hvor du har mulighed for at tilegne dig den madkultur, som italienerne er så stolte af.

Kom i oktober og pluk vindruer

I Italien går mad og vin ofte hånd i hånd, og sådan er det også her på gården, hvor der ikke bare afholdes madlavningskurser men også vinsmagninger. Castellare di Tonda har produceret vin i mere end 30 år, og benytter bl.a. druen San Giovese til fremstilling af vinene Chianti og Casalone. Men de producerer også hvidvinen Solaria på druerne Trebbiano og Sauvignon Blanc. Du kan besøge gårdens vinkælder og få en prøvesmagning, og glem heller ikke at smage på deres egen (og de omkringliggende gårdes) olivenolie. Er du her i oktober måned, har du mulighed for at være med til at plukke druer, hvilket er en oplevelse, som de fleste drømmer om at deltage i. Desværre ved man aldrig helt præcist, hvilke dage der høstes vin, for det afhænger af vejret, så det kræver stadig en vis portion held, hvis dine drømme skal gå i opfyldelse. .

Et smukt område med mange seværdigheder

Omgivelserne er som nævnt utroligt smukke med de bølgende grønne bakker, olivenlunde og vinmarker. Området anses af mange for at være et af de bedste at holde ferie i, for du har de fleste af Toscanas vigtigste byer i nærheden. Der er ca. 55 km til Det skæve Tårn i Pisa, 65 km til renaissancens og kunstens mekka Firenze og 70 km til den smukke middalalderby Siena. Andre steder som du ikke bør gå glip af, for blot at nævne nogle få, er Volterra og San Gimignano som ligger inden for ca. 30-40 minutters kørsel.

På en time kan du køre til den toscanske kyst (ca. 60 km) og dyppe tæerne i det salte hav og slikke sol på de skønne sandstrande. Vælger du at tage en dag ved kysten, så und dig selv en god frokost med lækker fisk, eller en portion pasta med "havets frugter" eller noget friteret "fritto misto". På den måde vil du hurtigt forstå, hvor stor variation der er i det toscanske køkken, som er meget mere end gode kødretter og grøntsager.

Gode lejligheder i rustik stil

Som så ofte i Toscana er disse lejligheder både gode og komfortable med rustikke møbler, som passer i stilen. Forskellen mellem Classic og Superior er, at Superior har aircondition og opvaskemaskine og samtidig ligger de lidt længere fra hovedbygningen, og har dermed en mere fredelig beliggenhed. Alle har eget udendørsområde enten i direkte forbindelse med lejligheden eller et privat område i haven. Der er satellit TV, køkken, køleskab, espresso-maskine/kaffemaskine og elkeddel. Der er wi-fi i fællesområderne.

Afstanden mellem de enkelte huse og lejligheder varierer, så rejser du i en større gruppe, anbefaler vi at nævne, hvis I ønsker at bo tæt på hinanden. Det kan desværre ikke garanteres, men det er altid godt at informere på forhånd. Sengetøj og håndklæder skiftes hver niende dag, men kan kan betale for ekstra skift.

Lejlighederne på Castellare di Tonda

Toværelseslejlighed Classic 2/4 sovepladser

Opholdsrum med køkken og sovesofa til to personer, soveværelse med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Ca 40 m²

Treværelseslejlighed Classic 4/6 sovepladser

Opholdsrum med køkken og sovesofa til to personer, to soveværelser med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Ca 50 m²

Toværelseslejlighed Superior 2/4 sovepladser

Opholdsrum med køkken og sovesofa til to personer, soveværelse med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Denne lejlighedstype har aircondition og opvaskemaskine. Ca 40 m²

Treværelseslejlighed Superior 4/6 sovepladser

Opholdsrum med køkken og sovesofa til to personer, to soveværelser med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Denne lejlighedstype har aircondition og opvaskemaskine. Ca 50 m²

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Podere Il Selvino

Terricciola, Toscana

Agriturismo Montalbino

Montespertoli, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Populært i Toscana

La Colonica di Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima

Borgo Magliano

Magliano in Toscana

search map