Agriturismo i Montaione i Toscana

Borgo Collelungo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Den smukke, gamle gård, Borgo Collelungo, ligger i den berømte triangel - med andre ord i det område, vi kalder "midt i Toscana" - og lige uden for middelalderbyen, Montaione. Som så mange andre steder i Toscana er århundreders landbrugsdrift i dag erstattet af komfortable lejligheder, gode udeområder, pool til børn og voksne og meget mere. Du får her en smuk udsigt, bor i maleriske stenbygninger og har en restaurant kun 10,5 km derfra. Borgo Collelungo er et godt valg for dig, der gerne vil se en stor del af det smukke Toscana og samtidig slappe af i dejlige omgivelser, man ellers kun ser på postkort.

Nyd udsigten fra poolen eller tag på spændende udflugter

Som mange andre steder i Toscana er gården renoveret og består i dag af komfortable lejligheder, flotte udeområder og frem for alt et spektakulært poolområde for både store og små, hvor du kan tilbringe mange, dovne dage. Du befinder dig 300 meter over havet og har en masse udflugtsmuligheder for dine fødder. På en dag kan du komme til kulturbyen Firenze, Det Skæve Tårn i Pisa, tårnbyen San Gimignano og vidunderlige Volterra. Ja, du kan endda nå Greve in Chianti og Chiantis vidunderlige bakker fyldt med vinranker.

Hvis du en dag føler mere for at mærke sandet mellem tæerne, så tag en forfriskende dukkert og sæt dine tænder i grillede fisk- og skaldyrsretter kun en times kørsel (ca. 71 km) fra gården ved den toscanske kyst. Stedet er med andre ord perfekt til at kombinere oplevelser, som trækker i netop dig og dine feriedrømme.

Når du er kommet "hjem" igen, kan du enten slappe af og slå dig ned ved poolen, gå en dejlig tur eller tage på udfordrende cykelture, og har du ikke din egen cykel, kan du tale med receptionen, og de vil hjælpe dig med at finde en. I området kan du også ride, finde trøfler (i sæsonen) og tage til vinsmagninger.

Læs mere om Borgo Collelungo

Central og malerisk beliggenhed

Med sin beliggenhed midt i Toscana i yderst fredelige og stille omgivelser med en smuk udsigt, maleriske, velholdte stenbygninger og nærmeste restaurant kun 1½ km væk må Borgo Collelungo siges at være et godt valg for dem, der gerne vil kunne komme rundt og se store dele af Toscana og samtidig kunne slappe af i omgivelser, der kunne være taget ud af en film.

Forkæl dig selv med restauranter eller lav maden derhjemme

Eftersom du har eget køkken, kan du selv vælge, om du vil købe friske råvarer ind og lave din egen mad derhjemme, eller om du vil tage til Montalcino og finde en hyggelig restaurant. Her finder du også et par delikatessebutikker.

Lækre ferielejligheder med privat udeområde og pool

Lejlighederne er også indvendigt særdeles klassiske med deres solide, rustikke møblement i traditionel, toscansk stil, men her er naturligvis også moderne komfort; alle lejligheder har mulighed for opvarmning, har funktionelle køkkenmuligheder, og de fleste har opvaskemaskine.

Det er også muligt at få afkølet lejligheden ved hjælp af et mobilt airconditionanlæg (mod bestilling og betaling). Alle lejligheder har eget udeområde med bord og stole i haven. Selvfølgelig har du også adgang til grill, og i haven finder du desuden to svømmebassiner, et for voksne og et for børn, samt legeplads.

Lejlighederne på Borgo Collelungo

Lejlighed m. 1 soveværelse

Alrum med tekøkken og spiseplads, soveværelse med to sovepladser, badeværelse med bruser. Disse ligger i stueetagen.

Lejlighed m. 2 soveværelser

Alrum med tekøkken og spiseplads, to soveværelser med hver to sovepladser, badeværelse med bruser. Disse kan være i to etager eller ligge på første sal.

Lejlighed m. 3 soveværelser

Alrum med tekøkken og spiseplads, tre soveværelser med hver to sovepladser, badeværelse med bruser. Disse kan ligge på alle etager, stueetage, første eller anden sal.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Fattoria di Colleoli

Palaia, Toscana

Villa Sant' Angiola

Terricciola, Toscana

Il Casale

Capraia e Limite, Toscana

Anbefalinger til dig

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Toscana

Podere S. Emilia

Terricciola

Borgo Santinovo

Colle Val d'Elsa

search map