Dette klassiske, toscanske bondehus ligger med sin store have på skråningerne af den bakke, på hvis top man finder middelalderbyen Marciano della Chiana, der er to kilometer væk. Fra haven, hvor du finder havemøbler og pool, har du en fin udsigt over dalen og de fjerne bjerge.
Huset er i vidt omfang indrettet med antikke møbler, men her er også tænkt på den moderne komfort, så man finder også wi-fi, satellit-TV, vaskemaskine og opvaskemaskine. Aircondition er tilgængelig mod gebyr i soveværelserne ovenpå og på kvisten.
Læs mere om Podere Caggiolo
Villaen ligger i tre plan. I stueetagen finder vi stue med køkkenhjørne, to soveværelser med dobbeltseng, et badeværelse med badekar og wc samt et badeværelse med bruser og wc. Du kommer op på første etage enten ad den interne eller den eksterne trappe, og her findes en stue med pejs, køkken, tre soveværelser med dobbeltseng, et badeværelse med bruser og wc samt et badeværelse med karbad og wc. På kvisten, som nås ad en forholdsvis stejl trappe, findes to enkeltsenge.
Vi havde to fine uger i huset, der ligger i et smukt område af Toscana. Huset fungerer fint for 8 personer. Køkkenet kan godt trænge til en overhaling både mht til udstyr og rengøring. Værterne kom dagligt, hvilket var lidt for tit, selvom det var velmenende.
Villaen i top. Mange værelser og badeværelser . Beliggenhed super og pool i særklasse. Liggestolene trænger dog til en fornyelse .
Jeg har været i huset en gang tidligere i 2007. Denne gang var det en familietur for mine børn, svigerbørn og barnebarn plus min søster og en veninde. I alt 12 personer. Det er fjerde gang jeg bruger In-Italia og de er altid lige professionelle. Huset var et samlingssted for storfamilien om aftenen og et godt udgangspunkt for besøg i gamle kendte byer i området. Det er et fredeligt område som ikke er overfyldt af turister og der er mange gode restauranter inden for 15 min. kørsel og priserne er behagelige, må lige nævne Cantucclo di Badicorte som har fantastisk betjening og mad. En i rejseselskabet var lidt skeptisk til at begynde med, men begyndte at tale om hvornår vi skulle afsted igen efter bare to dage. Ejerne af huset er nogle fantastiske mennesker som ikke ved alt det gode de kan gøre for os
Gammelt, renoveret og hyggeligt stenhus, med god plads.
Dejlig have og god pool med fantastisk udsigt over landskabet og til Cortona.
Måske var vi første hold i år - for huset lugtede af "gammelt sommerhus" og den indvendige rengøring var ikke god nok. Godt vi kun var 4 personer, for der var ikke solvogne til flere.
Vi havde alligevel en rigtig dejlig uge på stedet.
Vi har haft en fantastisk tur og nydt det alle sammen. Huset levede fuldt ud op til vores forventninger og mere til. Vi fik, udover Marciano hvor der i øvrigt ligger en god lokal restaurant, besøgt Cortona og Arezzo, Mont san Sevino samt Montepulchiano - alle smukke byer der ligger 1/2 til en times kørsel fra huset. Tips til næstkommende: Prøv det hele. Vi går med tanker om at vende tilbage, men skal lige sætte bolig i stand i Deulefit-Frankrig som vi købte her i foråret, så vi tager en puster! - måske til næste år. vi kan varmt anbefale in-italia som formidlere. Det der blev stillet i udsigt og det vi har betalt for holdt 100%.