Denne prægtige villa fra femtenhundredetallet ligger på landet, omgivet af marker og skove, fem kilometer fra Lucca.
I stueetagen bor storfamilien med dens tre generationer, mens første etage udlejes. Familien dyrker vin, oliven og tomater af en typisk lokal sort: Det er altså noget helt andet, end de dumme hollandske drivhustomater. I den store velholdte have er der et 13 x 6 meter stort svømmebassin (dybde 145 cm), som ejerne til tider også benytter, men som oftest har de for travlt med landbruget, samt bord, stole og grill til gæsternes eksklusive brug. Både restaurant og indkøbsmuligheder findes inden for under en kilometer. Her er fred og ro, og så er ejerne rigtig søde.
Læs mere om Villa Pierotti
Treværelseslejlighed med 4/8 sovepladser
- Lejligheden er på 200 m² og dækker hele villaens første etage. Den består af en meget stor stue fire meter til loftet og fritliggende bjælker (det gælder for resten alle rum) samt to sovesofaer til hver to personer, separat stort spisekøkken med fem gasblus, ovn og køleskab, soveværelse med to enkeltsenge, soveværelse med dobbeltseng, to badeværelser med bruser og toilet. Lejligheden har vaskemaskine. Møblementet er af god kvalitet.