Midt i Luccas historiske centrum tæt på det berømte tårn Torre Guinigi og i nærheden af alt, hvad denne skønne toscanske by har at byde på, ligger lejligheden Terrazza Gaia.
Lejligheden er hjemligt og charmerende indrettet med fritliggende loftsbjælker og mange kønne træmøbler. Ikke mindst lejlighedens overdækkede terrasse på ca. 10 m² gør den til noget helt specielt.
Læs mere om Terrazza Gaia
Toenhalvværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse):
- Lejligheden er ca. 80 m² og ligger på 3. sal i et adelspalæ fra middeladeren. Den består af entré og spisekøkken (komfur med ovn, stort køleskab med fryser og opvaskemaskine). I køkkenet findes en spiseplads med spisebord til 4 personer og sørme også et åbent ildsted. I lejligheden findes ligeledes en stor stue med TV og en dobbeltsovesofa (bedst til børn), soveværelse med dobbeltseng, gæstetoilet og badeværelse med toilet og bruser samt vaskemaskine. Til sidst den overdækkede terrasse som man når af et par trappetrin. På terrassen er der bord og stole samt liggestol.
Vi har lejet lejligheden 3 gange siden 2012, og er selvfølgelig begejstrede for terrassen og ejerens gode smag i indretningen. Vi bruger ikke køkkenet til middagsmåltider, men det er høje tid at udskifte potter og pander, samt glas, som har stået der i alle årene. Vi investerede i rødvinsglas, da der kun var adskillige umage, “glaspest-ramte” glas.
I centrum af den spændende by, Lucca. Tæt på indkøb, bymuren og de mange fine og interessante bygninger. Tagterrassen er et stort plus. Lejligheden er rummelig og hyggeligt indrettet. Havde dejlige dage i byen, og de planlagte udflugter til nærliggende byer blev aflyst, da vi havde rigeligt i at nyde Lucca.
Gode bus- og togforbindelser til lufthavnen i Pisa.
Vi har stor lyst til at vende tilbage.
Det var dejligt med en terrasse samt at have udsigt mod den grønne fine baggård. Kort vej til cafeer og butikker. Meget fredeligt at bo i denne lejlighed.
En dejlig stor lejlighed - specielt fordi vi kun var to. Er man fire skal man kende hinanden godt, da den ene seng står i et rum, der er gennemgangsrum fra det andet soveværelse.
Køkkenet var sparsomt udstyret. Det kan undre, at der netop i Toscana ikke engang var to rødvinsglas, men det var nu ikke nogen hindring.
Den lille terrasse var et scope men ville stige flere grader, hvis der var et lille bord og et par stole, så man kunne nyde morgenmaden der.
Alt i alt var vi meget tilfredse.
Centralt beliggende moderne lejlighed med masser af charme. Terrassen gør det til en ægte perle!
Aircondition kun i soveværelset, hvilket knap rækker i hedebølgen. Stuen med sovesofa var meget varm! Selv køkkenet var for varmt, da vi var der for at lave mad. Terrassen blev et dejligt opholdsrum.
Mange forskellige niveauer i lejligheden gør det mindre egnet til småbørn, men for vores familie var det ikke noget problem.
Når strømmen gik, hjalp agenturet os på den bedste måde, da ejerens mor, der boede overfor var bortrejst, med at guide os iind bag en hylde i en mørk skunk blandt masser af skrammel. (Skræmmende, jeg er spindelvævsræd)
alt fungerede perfekt; næsten. Det varme vand forsvandt 2 gange, men heldigvis boede ejerens mor som nabo. Hun kunne fikse det!