Denne lejlighed er virkelig noget særligt. Hvis man ikke vidste, at man befandt sig på tredje etage midt i Lucca, ville man bestemt tro, at man var langt ude på landet. Hele stilen her er nemlig typisk landligt toscansk, lige fra de traditionelle terrakotta-gulve over de fritliggende bjælker i loftet til den store pejs, marmorvasken i køkkenet og det rustikke møblement. Her er usædvanlig god plads! Værelserne er udstyret med anlæg til såvel opvarmning som aircondition, men da ingen andre rum har mulighed for opvarmning, udlejes lejligheden ikke om vinteren. Det skal lige til sidst bemærkes, at bygningen har elevator.
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser:
Lejligheden er på hele 300 m² og består af stor entré med hems, hvorpå vi finder en 120 cm bred seng, opholdsstue, rummeligt spisekøkken med fire blus, ovn, kaffemaskine, køleskab med frostboks og stor pejs, et soveværelse med to 120 cm brede senge og eget badeværelse med toilet, et soveværelse med en 120 cm bred seng og endnu et badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har desuden et rum med vaskemaskine og ikke mindst en overdækket terrrasse!
Læs mere om Piccionaja