Casale dei Pini ligger ca. 10 km øst for Lucca i en lille flække på vejen til Pescia og Collodi (4,5 km), hvor du finder den berømte Pinocchio-park. Der er 15 km til nærmeste golfbane ved Montecatini Terme, 35 km til Versilias sandstrande, 30 km til Pisa og 65 til Firenze.
Det gamle bondehus, hvor ejeren selv er født, er for nylig blevet restaureret og huser i dag tre lejligheder. Ved huset er der svømmebassin (6,50 x 12,00 meter) og en stor have med cypresser og høje pinjer. Det skal bemærkes, at svømmebassinet ligger på et udsigtssted, men at der derfra høres støj fra Pesciatina-vejen. Huset ligger gemt bagved bakketoppen, så støj fra trafikken er derfor ikke en gene.
Læs mere om Casale dei Pini
Stedets tre lejligheder råder alle over egen terrasse og har indgang i stueetagen. De deler desuden en fælles grill, så man kan tilberede sine måltider i åben luft. Lejlighederne er pænt møblerede og - bortset for den mindste - er solrige og har en kæmpestor stue.
Toværelseslejlighed Piccolo med 2/3 sovepladser (ca. 35 m²)
- toværelseslejlighed Piccolo ligger i stueetagen og består af lille opholdsstue med køkkenhjørne (med ovn og køleskab), soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med toilet, bruser og vaskemaskine samt møbleret udendørsområde med parasol, bord og stole. Mod betaling kan man benytte aircondition. Denne lejlighed er efter vores overbevisning af lavere standard end de to andre og fortjener ikke mere end 3 sole.
Treværelseslejlighed Portico med 4/6 sovepladser (ca. 100 m²)
- stor treværelseslejlighed fordelt på to etager med indgang i stueetagen. I stueetagen findes stor opholdsstue med veludstyret køkken (med opvaskemaskine, ovn, køleskab og fryser) og fjernsyn, vaskerum med vaskemaskine, soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse med toilet og bruser. På første sal findes åben hems med dobbeltsovesofa, lille soveværelse med to enkeltsenge og tagvindue og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden råder over opmuret overdækket terrasse (en portico) med parasol, bord og stole.
Treværelseslejlighed Soppalco med 4/6 sovepladser (ca. 100 m²)
- stor treværelseslejlighed fordelt på to etager med indgang i stueetagen. I stueetagen findes stor opholdsstue med veludstyret køkken (med opvaskemaskine, ovn, køleskab og fryser) og fjernsyn, vaskerum med vaskemaskine, soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse med toilet og bruser. På første sal findes åben hems med dobbeltsovesofa, lille soveværelse med to enkeltsenge og tagvindue og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden råder over terrasse med parasol, bord og stole og er udstyret med airconditionanlæg, der kan benyttes mod betaling af forbruget.