Anmeldelser af Casa Rosmarino

 
Casa Rosmarino er ikke tilgængelig i øjeblikket
Casa Rosmarino er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Lucca og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Casa Rosmarino

Læs personlige anmeldelser af Casa Rosmarino som ligger i Lucca. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Casa Rosmarino. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Kim og familie fra Bagsværd boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 5. til d. 12. juli 2008.

Vi har haft et dejligt ophold på et rigtigt dejligt sted men vil gerne give udtryk for utilfredshed med følgende:

Vi finder køkkenudstyret meget skrapet, idet der kun var bestik og tallerkener, glas til 6 personer (vi var 6 personer) selvom der var opvaksemaskine, så anvendes den jo ikke for at vakse 6 stk op! så må måtte hele tiden selv vakse op, det ville være glædeligt med mere af det hele også hvis noget gik i itu. Endvidere var gryder og pander meget gamle og slidte samt bullet.

Derudover var vi meget generet af naboens hunde, som oveni købet stak af med 3 sæt/dele af vores badetøj samt en kjole som hængte til tørre udenfor. Vores forsikring dækkede ikke dette forhold.Vores danske naboer fik også ødelagt nogle sko som hunden bed i stykker. Jeg klagede til ejeren som nærmest var ligeglad og ikke ville holde hans hund i snor på egen grund.

Jeg syntes lige i skal være bekendte med disse forhold, men som sagt stedet er godt og dejligt bortset fra hunde og køkkenudstyr.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Connie og familien fra Assens boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 12. til d. 18. oktober 2007.

Vi har haft en god tur til Italien.
I oplyser der er 3 km til Lucca. Det er noget fra centrum. Vi gik den flotte tur til byen flere gange og det tog da godt en time i godt trav. Der er ikke åbent i restauranten i nærheden om det var årstiden??? Ellers et dejligt sted. Det fremgår ikke nogen steder, at vi skal have vores affald med ned mod byen. Det kunne godt ligge nogle praktiske oplysninger i lejligheden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Susanne og rejsefællerne fra Odense SØ boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Vores oplevelse af og i Lucca var rigtig god. Alt fungerede som det skulle fra in-italias side af, og huset og området var som beskrevet. Det var meget nemt at bestille over nettet, og in-italias hjemmeside var nem at anvende. Vi vil absolut anbefale andre at bruge in-italia. Under tidligere rejsebeskrivelser havde vi læst om utilfredshed med bruseren / bruseforhænget i huset vi lejede. Det kan vi kun tilslutte os, men det var nu ikke noget der på nogen måde kunne ødelægge vores ferie :0)

Huset var meget varmt på 1. salen om natten, men nu tager man jo også til Italien for at få varmen. Men man skal lige være forberedt med noget myggespray til at smøre sig ind i, inden man går i seng, da man bliver nødt til at have vinduerne åbne. Myggene gjorde også at vi desværre ikke kunne sidde ude på terrassen og nyde aftenerne, da vi blev overfaldet af myg.

Lucca ligger godt i forhold til forskellige udflugtsmål. Vi brugte nogen dage i selve Lucca by, men derudover var vi et smut i Pisa (nemt og billigt med toget), Il Parco di Pinocchio samt Giardino di Collodi og ved stranden. Vi fik nogen meget smukke oplevelser ud af de ture.

Alt i alt får ferien i Lucca topkarakter - absolut en by vi vil anbefale andre at tage til! Næste gang vil vi dog nok bo i byen, så vi ikke er afhængige af at skulle køre til og fra byen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Michael og familie fra Gentofte boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 7. til d. 14. juli 2007.

Selve lejligheden var god - de 2 lejligheder ligger dog lidt tæt. Men det er et ideelt sted, hvis man er 2 familier som rejser sammen - som gerne vil have hver sin lejlighed Naturen, sceneriet smukt. Lucca er naturligvis en skøn oplevelse - nemt at tage strandene, dog skal man være obs på at mange af strandene kræver at man betaler for at få plads. Kort sagt - jeg kan kun anbefale at bo her.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Kristine og familie fra Rønnede boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 14. til d. 21. oktober 2006.

Vi havde en god tur i Toscana. Et godt hus, der lå skønt og øde i naturen. Vi havde en del "glæde" af den gamle dame ved siden af, som meget gerne ville helt ind i huset. Hun virkede noget dement og vandrede rundt fra morgen til aften... Selve huset var fint. Det eneste jeg tænkte jeg skulle huske at sige var, at bruseforhænget er rigtigt ulækkert! Og at det ville være rart med en infoside hvor der står hvad man gør af sine skraldeposer, hvordan man får fat i den lokale læge, hvor ligger apoteket og sådan...

Ellers er det skønt tæt på Lucca og alt andet så vi kunne ikke ønske os det bedre...

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Stine, Thomas og deres barn fra Birkerød boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 12. til d. 19. august 2006.

Har I været glade for byen og området?
Ja! Lucca er en rigtig dejlig by :-) Bymuren er fantastisk, og stemningen i byen er rar og afslappet og med mange gode spisesteder. Vi var også kort i Pisa, men vendte hurtigt tilbage til Lucca ;-)

Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Ikke rigtigt. I ugen inden havde vi boet i et dejligt hus nær Casole D'Elsa. Fine forhold og udsigt så langt øjet rækker. Derfor var det ærgeligt at opdage, at Rosmarino ligger næsten klaustrofobisk klemt inde i skoven, og berøvet den fantastiske udsigt til Lucca, som vi ærgeligt kunne ane lige på den anden side af de høje træer. Noget som overraskede os og som vi ikke mener man kan læse af jeres beskrivelse. Når vi sammenligner vores billeder med dem I har på hjemmesiden, er det tydeligt at hele området er vokset til i mellemtiden.

Funktionelt var huset fint (eks. eneste hus vi har boet i med opvaskemaskine :-) men de skal altså ha' gjort noget ved den kloak! Der var en svag odør i flere rum, og på terassen! Eneste deciderede minus ved huset, er badforholdene. Jeg ved ikke, om det oprindeligt er tænkt som ældreboliger? Men jeg ville ønske, at man havde brugt lidt flere penge på at få installeret en brusekabine istedet for et lille badeforhæng og en alarmsnor!.

Flere andre har nævnt den ældre bad-trængende dame - tror i øvrigt fruen hedder Sylvia :-) Vi opfattede hende nu ikke som det store problem, hun holdt sig mest for sig selv, og plaprede kun lidt op når vi skulle ned til bilen. Den ældre udbrændte lade på bagsiden af huset gjorde førstehåndsindtrykket lidt skuffende. Det er den første bygning man for øje pånår man ankommer, og vores første reaktion var: "Det kan da ikke være hér?"

Poolen var rigtig fin. Stor og pænt renset da vi ankom :-) - men vi ville nu gerne ha' set at den blev checket bare en enkelt gang i løbet af ugen (har oplevet en smertelig ørebetændelse før pga. uren pool :-/)

Vi har i de sidste 4 år været mest i den sydlige del af Toscana og i Umbrien. Disse områder er åbenbart billigere end Lucca området, for i de huse vi har boet i dér har vi følt at vi fik meget mere for pengene - bl.a. udsigt så langt øjet rækker :-)

Har I tips til de næstkommende?
Jeg tror kørselsanvisningen vil blive lidt nemmere hvis I skriver "kør forbi villa Nonna og ned af grusstien" :-)

Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os? Helt for egen regning, så er det ikke - i modsætning til flere andre steder vi har boet - et sted jeg kunne finde på at vende tilbage til. Uden at kende Lucca området særlig godt, vil jeg mene, at man til den forholdsvist høje pris, kan finde andre steder med bedre beliggenhed (Læs: udsigt!) og med bedre faciliteter. Når alt dette er sagt, skal det retfærdigvis siges at I faktisk rådede os til andre steder i Lucca området. Men at vi selv gerne ville bo så tæt på Lucca.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2006
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Lene og familie fra Hvidovre boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 8. til d. 22. juli 2006.

Jeg og min familie på ialt 4 personer havde en dejlig tur til Lucca - hvor vi boede i Casa Rosmarino 2 i perioden 8.- 22. juli 2006, en lille smule problemer med at finde den rigtige vej op ad bakken/"bjerget" til bondehuset, og da vi så fandt vejen, havde det været ønskværdig, hvis grusvejen havde været af en bedre beskaffenhed - men det lod sig gøre, og vi lærte hurtigt at sno os gennem hullerne - så undervognen ikke tog skade.

Huset var dejligt indrettet, havde de fornødenheder som vi kunne ønske os. En gamle nysgerrig fastboende dame på gården, er et usoigneret bekendtskab, men ganske uskadelig og ikke til større gene.

Dagene tilbragte vi enten ved poolen, som vi stort set havde alene alle 14 dage, eller i dejlige Lucca - som kunne tilbyde både kulturelle oplevelser, Frankrig/Italien kampen vist på storskræm (stor oplevelse - så viste Italienerne fra den bedste side), Koncertaftener med internationale musiknavne, spændende forretninger osv osv. En helt igennem dejlig by - som ikke er større end at den er overkommelig, selv efter 14 dage fandt vi fortsat byen interessant.

Fra Casa Rosmarino var det nemt at komme videre til Livorno, Pisa, Le Cinque Terre og de andre 4 smukke byer, på ture rundt i bjergene, hvor vi bl.a. besøgte drypstensgrotter, og så marmor blive skåret ud af bjergene.

Stor ros skal lyde til både In-Italia og det Italienske administrationsselskab for utrolig hurtig, effektiv og behagelig behandling - da vi blev udsat for en stoppet kloark - og havde meget godt flydende i hele huset. Skaden blev opdaget v. 23 tiden en torsdag aften - og næste morgen inden kl. 9.00 havde In-Italia ringet tilbage til os for at høre om problemets omfang. Minutter efter blev vi kontaktet af det Italienske administrationsselskab, som senest 1 time efter havde en mand ude til besigtigelse af skaden. 3 timer efter 1. kontakt med Danmark, havde vi både haft besøg af en slamsuger og en rengøringsdame, som efterlod huset i den skønneste duft igen.

Vi har endnu engang med stor glæde været kunder hos In-Italia.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Henrik og familie fra Silkeborg boede på Casa Rosmarino i Lucca fra d. 22. til d. 29. juli 2006.

Vi havde en god uge i Lucca. Meget lækkert sted og en smuk by. Minusoplevelse. En meget gammel, usoigneret og senil dame har sin gang ved huset og i området. Hun bor eller opholder sig i en del af huset og gik også helt om på "vores" terrasse. Vores lille datter på 2 år var mildest talt skræmt at denne dame, hvilket selvfølgelig påvirkede hendes og vores ferie negativt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map