Hotel i Lucca

Albergo San Martino

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Lucca bliver ofte betragtet som Toscanas hemmelige juvel, og med rette. I højsæsonen er den lille middelalderby et meget fredeligt alternativ til Italiens store turistmetropoler som Firenze, Rom og Venedig. Lucca er en yderst velbevaret middelalderby, og er stadig omgivet af en helt intakt bymur samtidig med, at den er fuld af spændende butikker og seværdigheder.

Opera og Middelalder i skøn forening

De vinkelrette gader minder om romertiden, og byens største aktiv er uden tvivl den lille ovale plads Piazza Anfiteatro, som er bygget på ruinerne af en gammel romersk arena. Den gamle bymur er så bred, at du både kan cykle og gå ture på toppen, ja hvis det var tilladt, ville du rent faktisk også kunne køre en tur i bil, men sådan er det heldigvis ikke. Bymuren er ca. 4 km lang, så hvis du hører til de aktive, kan du fint tage dig en morgenløbetur i de romantiske omgivelser. Byen har et stort udvalg af historiske seværdigheder, og i løbet af sommeren afholdes der mange udendørs koncerter på byens pladser. Er du glad for opera, er Lucca også det perfekte sted til en sommerferie, for kun ganske få kilometer fra byens centrum, kan du opleve Puccinis skønne operaer på den udendørs scene ved søen Lago Puccini. Det er nemt at komme til Lucca. Med bil tager det blot ca. 20 minutter at køre fra lufthavnen i Pisa og omkring en time fra lufthavnen i Firenze. Du kan også komme til Lucca med tog fra begge byer.

Stor gæstfrihed i fredelige omgivelser

Albergo San Martino er et charmerende lille boutique hotel med kun 18 værelser. Beliggenheden inden for de gamle bymure er ideel, hvis du vil kunne gå til alle byens seværdigheder, og samtidig bor du i en meget fredelig del af byen. Det tager dig kun ca. 5 minutter at gå til stationen, hvis du vil på udflugt lidt længere væk. Hotellet ligger på en lille plads, som er delvist indrettet til gårdhave, og det er et dejligt sted at slå sig ned med en kølig drink eller en god kop kaffe efter dagens oplevelser. Det kan også være at du foretrækker at drikke din morgenkaffe her, mens du planlægger dagens gøremål. Hotellet har en hyggelig reception og et par mindre opholdsrum. Der er naturligvis også en bar og et bibliotek, hvor du er velkommen til at efterlade din ferielekture. Der er ikke noget restaurant på hotellet, men der er et rigtig godt udvalg af restauranter i umiddelbar nærhed. Der er wi-fi på hotellet, og mulighed for at leje cykler. Der er også mulighed for at parkere din bil i nærheden mod tillæg.

Læs mere om Albergo San Martino

Dejlige om komfortable værelser

Der er kun 18 værelser på Albergo San Martino i flere forskellige kategorier. Da hotellet er indrettet i en historisk bygning, har man været nødt til at respektere de gamle mure, og det betyder, at det lille hotel godt kan føles lidt som en labyrint - men en chamerende en af slagsen. Der er også en del trapper, som måske kan være en udfordring for nogen. Alle værelser har aircondition, satellit TV, minibar, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Læs om værelserne på Albergo San Martino

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map