Feriebolig i Lari i Toscana

Castello di San Ruffino

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Castello di San Ruffino er en imponerende og stilren borg fra 1700-tallet, som er blevet gennemrenoveret fra top til tå og med nænsom hånd for at imødekomme vore dages krav til komfort og faciliteter - og for at få en vellykket ferie. Stedet er yderst velholdt og den rolige og behagelige stemning på stedet gør, at du kommer helt ned i gear.

En beliggenhed som skaber muligheder

Med Castello di San Ruffino som dit udgangspunkt har du de bedst mulige forudsætninger for en god ferie. Borgen ligger lige uden for byen Lari (ca. 4 km) mens den hyggelige by Casciana Terme ligger ca. 7 km væk. Nærmeste supermarked ligger ca. 2 km herfra. Beliggenheden giver også gode udflugtsmuligheder - både til kysten og strandene er der ca. 42 km mens det toscanske bagland med alle sine middelalderbyer og vindistrikter ligger og venter lige rundt om hjørnet.

Fra 1700-tallet til i dag

San Ruffino blev bygget i 1700-tallet som en adelsbolig, der sidenhen er blevet udvidet med tilhørende tilbygninger til en imponerende borg. I slutningen af 1900-tallet blev hele borgen totalrenoveret med den kendte italienske arkitekt Bellincioni som bygherre. Og i dag har du altså mulighed for at holde ferie i disse smagfulde omgivelser, hvor du mærker historiens vingesus og det velholdte parkanlæg som ramme omkring borgen.

Moderne faciliteter

Når du ankommer til stedet, møder du først den rummelige parkeringsplads. En grusvej leder dig gennem slotshaven, hvor du passerer den bønneformede pool i en lille landskabsfordybning. Her finder du både liggestole, parasoller og udendørsbruser. I forbindelse med den lille reception findes et stemningsfuldt gårdmiljø med morgenmadssal og en trappe, der fører op til den store fællesterrasse med havemøbler. Det findes også wi-fi på stedet - den bedste dækning er på fællesterrassen og i nærheden af receptionen.

Store rummelige lejligheder

Der findes i alt 18 lejligheder (og 8 hotelværelser) på slottet. Fælles for lejlighederne er, at de er rummelige. Indretningen er smagfuld med moderne kvalitetsmøbler, som går godt i spænd med de historiske bygninger. Lejlighederne i stueplan har adgang til en et udeområde med havemøbler mens lejlighederne på de andre etager kan benytte den store fællesterrasse, hvor udsigten er flottest. Bemærk, at lejlighederne ikke har aircondition, som her på stedet ikke anses for nødvendig, da de tykke stenmure holder varmen ude om sommeren.

Læs om lejlighederne på Castello di San Ruffino

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map