Har man et ønske om at lære at lave hjemmelavet pasta som en rigtig italiensk mamma, så byder der sig ikke en bedre mulighed end at besøge det familiebestyrede Azienda Agricola Bellavista, hvor Fulceri-familien har nogle lejligheder og et hyggeligt spisested.
Det særlige ved denne mulighed er, at det er åbent for alle, der kan finde ud af at bestille en plads og være fremme ved gården inden kl. 11.00 om tirsdagen.
Der er ingen krav om forudgående madlavningskundskaber, så kokkekandidater af enhver alder, køn og talent er velkomne til at møde frem, så længe de kan enten engelsk eller italiensk (kurset foregår nemlig på engelsk).
Pastaen tilberedes i restaurantens køkken. Formålet er at lave tre forskelligeartede slags pasta på de cirka to timers tid, som kurset antages at vare. Når selve pastaen er lavet færdig omkring frokosttid, indtages den sammen med gårdens vine. Børnene må nøjes med vand eller sodavand.