Du bor her i gåafstand fra Lajatico, Andrea Bocellis hjemby. Han synger dog kun her i byen én gang om året blandt bakkerne, der danner Teatro del Silenzio (stilhedens teater). Byens miljø er ret stille, og livet foregår med en hyggelige provinciel stemning med små stærke kopper espresso og et glas vin i ny og næ, mens de gamle mænd spiller kort på den lokale bar.
Det fleste gårde i Toscana har forstået, at de skal have en pool - her får du også en børnepool til rådighed, så de små kan lege og hygge sig i sikre forhold. Poolområdet ligger med udsigt til landskabet og en trappe fører fra restauranten og ferielejlighederne ned til den terrasse, hvor det er installeret.
Ud over pool for voksne samt børnebassin har du adgang til en stor have med oliventræer og grillområde. På gården kan du spise i den lille restaurant, som er åben fredag og lørdag (og nogle aftener til nu og da) - her serveres traditionelle retter. Du finder desuden en fælles vaskemaskine, som du kan benytte mod betaling.
Læs mere om Azienda Agricola Bellavista
Gårdens to huse er blevet opdelt i fem rummelige og komfortable lejligheder, alle udstyrede med satellitfjernsyn, køkken og terrasse (i visse tilfælde overdækket). Vælger du lejligheden Girasole, får du et lille hus med egen terrasse med havemøbler lige uden for døren. Vælger du en af de fire andre lejligheder, der ligger i hovedbygningen, har du adgang til et privat område i den fælles have med bord og stole samt udsigt over dalen. De to lejligheder, der ligger på første og anden sal har desuden en flot loggia-område (overdækket terrasse) med udsigt over dalen, som er adskilt fra stuen af en glasdør.
Unik kombination på Azienda Agricola Bellavista
Vælger du at holde ferie på denne vingård, får du den store fordel at bo i gåafstand fra byen og samtidig nyde det toskanske landskab, da huset befinder sig på en skråning med flot udsigt over bakkerne mod den skønne Volterra. Det er en flot og velholdt gård, som vi især anbefaler til familier, der her får alt lige ved hånden.
ligger i stueetagen og er ca. 50 m². Den består af opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser.
ligger i stueetagen og er ca. 50 m². Den består af opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser.
ligger på anden sal og er ca. 70 m². Den består af opholdsstue med sovesofa til to personer og loggia med glasdør, køkken, to soveværelser med dobbeltseng og to badeværelser med toilet og bruser.
ligger på første sal og er ca. 70 m². Den består af opholdsstue med sovesofa til to personer og loggia med glasdør, køkken, to soveværelser med dobbeltseng og to badeværelser med toilet og bruser.
er et lille hus fordelt på to etager og er ca. 80 m². Det ligger på terrasserne over svømmebassinet og består af rummelig opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer samt udtræksseng, to soveværelser med dobbeltseng samt to badeværelser med toilet og bruser. Huset råder desuden over to terrasser lige uden for døren.
En ufattelig bolig! Udsigten tager pusten fra dig.
Lejlighederne er rene. Det haltede dog lidt med udrustningen i lejligheden.
Dårlig kontakt med ejerne, som kun kom forbi af og til.
Udendørs møbler var dårligt rengjort. Poolen var dog udemærket, vinsmagningen ligeledes.
Vi havde en aldeles fantastisk uge i Lajatico! Fantastisk by og geografisk godt placeret, da der er mange seværdigheder inde for rækkevidde. Vi besøgte mange byer og havet. Børnene elsker Lajatico og poolen på opholdsstedet. Værtsparret var aldeles fantastiske, god mad, god vinsmagning og aldeles fantastisk smukt overnatningssted og område. Naturskønt og romantisk!
Hyggeligt lille familie sted, hvor man er tæt på familien - der også har servering nogle gange om ugen.
De er søde og der er den smukkeste udsigt / man føler sig godt tilpas og kan slappe af.
Lille by i gåafstand med god restaurant og lille købmand :)
Vi er meget tilfredse med vores indkvartering. Godt værelse, fantastisk udsigt og vældig fin service.
Lejligheden og udsigten er skøn, det er Bella Vista, - vi havde stor glæde af lejligheden Margarita, men der var altså for koldt, når temperaturene kommer under 20 gr. Det var koldt om natten og det var koldt om aftenen i lejligheden og når man kun har en lagen og et tyndt tæppe, som dyne, hjælper det ikke meget med et uldtæppe ekstra. Det var også rigtig svært at få varmt vand, Vi frøs og det tog noget af glæden over den skønne lejlighed og omgivelserne. Stefania som er værtinde, var utrolig sød, men de havde også meget travlt med høsten og derfor blev der fx. ikke holdt vin og oliesmagning.
Jeg tror, at det er et lille paradis, når solen skinner, for poolområdet og de små haver/terasser, der hører til er superskønne og udsigten, som sagt ubetalelig.
Vi var to familier afsted sammen og alt gik rigtig godt. Søde ejere
der havde styr på tingene og altid var parat til at
hjælpe. Dejligt sted og skøn restaurant. Smuk
natur og udsigt - og dejligt med en lille privat
have fx til morgenmad og en god pool med god plads. Lejlighederne
var fine og kølige i det varme klima.Alt i alt et dejligt sted
som vi gerne vil tilbage til.