Der er virkelig lagt op til alle tiders ferie her på denne gamle og yderst stemningsfulde gård, hvor du finder bekvemme lejligheder og en indretning, som er meget typisk for regionen. Her har du det meste, du har behov for, for at din ferie i Toscana skal blive til en uforglemmelig oplevelse. Et ekstra plus er, at du hurtigt kan spadsere hen til byens restaurant og bar.
Iano er en pittoresk, lille by oppe på et af de højdedrag, der er så typiske for Toscana. Og det er her, eller rettere sagt lige udenfor, vi finder den velansete La Vecchia Sassa. Gården er lille, med kun otte lejligheder, og passer til dig, som vil have fred og ro under ferien. Lejlighederne ligger spredt ud i forskellige bygninger, og en af dem ligger faktisk indenfor Ianos bygrænse, til trods for, at der ikke er længere end 80 meter til gårdens hovedbygning.
La Vecchia Sassas placering gør, at du bor i gåafstand til byens restaurant/pizzeria Antico Borgo, bar og minimarked. Både praktisk og bekvemt, hvis du selv vil kokkerere eller slå dig ned og blive serveret for. På restauranten kan du se frem til at smage den ene lokale specialitet efter den anden, med en god flaske vin fra egnen. Hvis du ønsker at prøve flere forskellige restauranter, kan du begive dig til Montaione, som ligger kun 10 km. væk, og søger du større madbutikker, har du Castelfiorentino ca. 18 km. væk.
Læs mere om La Vecchia Sassa
Udsigten, ja, den kan man ikke slå, og hvad kan være dejligere end at blive "hjemme" og slappe af under solens stråler ved den skønne, udendørs pool (havvands-system)? Her kan du lægge dig på ryggen i en af de solstole, som står placeret udendørs, eller slå dig til ro under en parasol med en god bog i hånden og noget godt at drikke. Samtidig kan du nyde den herlige udsigt over det landskab, der ligger lige for dine fødder.
Når det bliver tid til udflugter, kan du næppe bo mere strategisk. Du har lige langt til tre af Toscanas mest skattede byer, nemlig Pisa, Firenze og Siena, som du når, alle tre, på ca. en time med bil (afhængigt af trafikken, forstås). Dette indebærer, at du får din lyst stillet, både hvad angår kultur og shopping. Har du ikke fået nok af skønhed og kulturelle oplevelser, bør du naturligvis også køre en tur til San Gimignano og Volterra, som ligger ca. 30 min. væk med bil.
Endnu tættere bor du på oplevelser som for eksempel golf. Ca. 5 km. væk ligger der en golfbane med 18 huller. Du kan også vælge at se nærmere på de pragtfulde omgivelser fra hesteryg, da La Vecchia Sassa har en aftale med den nærliggende rideskole Il Fregione.
Lejlighedernes kvalitet er god, og de er rummelige og møbleret med stilfulde møbler. De har alle opvaskemaskine, satellit-tv, kaffemaskine og meget mere, og det bedste af alt: De har alle en privat terrasse med bord, stole og parasol.
Læs om lejlighederne på La Vecchia Sassa
Stedet ligger smukt. Der er en storslået udsigt. På grunden omkring lejlighederne er der forskellige flotte beplantninger og en pool med gode muligheder for at slappe af og sole sig.
Lejligheden er godt indrettet med køkken, spisestue, stue og 2 badeværelser. Alt i fin stand.
Personalet, som vi mødte er så søde og hjælpsomme.
Super ferie, dejlig stor lejlighed, søde værter, fin service og alt var som det var lovet på forhånd.
Dejligt med 100 meter til restauranter, og at man selv kan lave maden hjemme, og at der er et minimarked samme sted, hvor man kan få alt til en ferie som denne.
En skøn uge med den skønneste udsigt man kan forestille sig. Rent og pænt i både lejligheden, pool mm. Super sødt personale. Alt perfekt.
Vi var på stedet i begyndelsen af Maj.
Da vi ankom blev vi opgraderet til en lidt større lejlighed, primært fordi lyset var bedre i den, på det tidspunkt af året, fik vi at vide af værten som var ekstremt venlig og imødekommende. La Vecchia Sassa var virkeligt smukt og udsigten fra terrassen er helt vidunderlig.
Byen er lille og hyggelig med to virkeligt gode restauranter med godt personale som vi skiftede mellem for at spise aftensmad.