La Ghiandaia ligger omgivet af skove og marker to kilometer uden for den lille by Lucolena tæt på Greve in Chianti.
Med sin beliggenhed ca. 550 meter over havets overflade er her mere behageligt at opholde sig om sommeren end så mange andre steder i Toscana, og de store skove er oplagte mål få kortere eller længere vandreture.
Læs mere om La Ghiandaia
Alle de hyggelige lejligheder har eget udeområde med bord og stole, således at man kan spise (og drikke) sine måltider i det fri. Her er også grill, bordtennisbord, lille fodboldbane til børnene og naturligvis et svømmebassin på 12 x 6 meter.
I nærliggende Dudda findes en dagligvarebutik, der også fungerer som et simpelt spisested, samt et pizzeria (som dog kun har åbent fredag-søndag). Omkring 3 kilometer over La Ghiandaia findes en anden restaurant i San Michele midt i naturparken, og i landsbyen Lucolena, som ligger små 4 kilometer fra gården, er der et folkets hus, som også er bar og pizzeria (det sidste dog kun i weekenden). Og sådan kunne vi blive ved.