Agriturismo i Gaiole in Chianti i Toscana

Le Trappoline

 
Le Trappoline er ikke tilgængelig i øjeblikket
Le Trappoline er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Gaiole in Chianti og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

For enden af en blind vej i fredelige omgivelser finder vi gården Le Trappoline. Herfra er udsigten over landskabet smukt, og udover fred og ro findes her også et dejligt svømmebassin (12 x 6 m) med tilhørende stor solterrasse.

Vi befinder os midt i det så berømte Chianti område, hvor man selvsagt kan gå på opdagelse i mange forskellige lækre vine. Her er desuden mulighed for at opleve den utroligt skovrige og smukke natur. Området er ligeledes karakteriseret af adskillige spændende fæstninger og borge fra Middelalderen. En kilometer fra gården ligger den lille landsby Monti in Chianti, hvor der findes en restaurant og en bar. Her kan man også gøre de mest nødvendige indkøb hos den lokale købmand. Lidt længere herfra, ca. 10 km ligger Gaiole in Chianti, hvor man finder et par restauranter. Udvalget er naturligvis en del større, hvis man kører de 17 km ind til vidunderlige Siena.

Læs mere om Le Trappoline

Gården er nyistandsat med respekt for de oprindelige detaljer som cotto-gulvene og flotte bjælker i lofterne, og her findes fire lejligheder, der udlejes til gæster. 3 af lejlighederne ligger i gårdens hovedbygning, mens en enkelt ligger i et lille anneks. Lejlighederne er alle indrettede i toskansk rustik stil og råder alle over satellit-tv, pejs og privat udendørsområde med bord og stole. På gården er der også et fælles vaskerum.

Lejlighederne på Le Trappoline

Toværelseslejlighed Sangiovese med 3+1 sovepladser (stueetage)

Lejligheden er 44 m² stor og er i grunden et selvstændigt lille hus, helt i stueetagen. Den består af stue med køkkenhjørne (tre blus og køleskab), et soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. Der er mulighed for at tilføje en soveplads på sovesofa i stuen. Lejligheden har såvel privat terrasse med bord og stole som egen have foran indgangen, og her er der kun lidt bevoksning til at genere udsigten.

Treværelseslejlighed Malvasia med 4 + 2 sovepladser (stueetage)

Lejligheden er 48 m² stor og ligger i stueetagen. Den består af en dejlig stue med en halvandenmandssovesofa (velegnet til to børn), køkkenhjørne (4 gasbus, køleskab og kaffemaskine) og pejs , to soveværelser (det ene meget lille) med dobbeltseng samt et badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har egen terrasse med bord og stole foran indgangen; der er udsigt fra terrassen, men den begrænses dog i nogen grad af træer og buske.

Toværelseslejlighed Cannaiolo med 2+1 sovepladser (stueetage)

Lejligheden er 43 m² stor og ligger i stueetagen. Den består af opholdsstue med køkkenhjørne (4 gasblus og køleskab) og pejs, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. Der er mulighed for at tilføje en soveplads på sovesofa i stuen. Lejligheden har egen terrasse med bord og stole foran indgangen; der er udsigt fra terrassen, men den begrænses dog i nogen grad af træer og buske.

Toværelseslejlighed Trebbiano med 3+2 sovepladser (1. sal)

Lejligheden er 43 m² stor og ligger på første sal. Den består af opholdsstue med køkkenhjørne (4 gasbus, køleskab og kaffemaskine) og pejs, soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng samt et badeværelse med toilet og bruser. Der er mulighed for at tilføje to sovepladser på sovesofa i stuen. Man har adgang til lejligheden via en udvendig trappe med en skyggefuld terrasse (uden udsigt) med bord og stole for foden.

Skjul teksten
 
 

Lignende boliger

Fattoria Castelvecchi

Radda in Chianti, Toscana

Agriturismo Paradiso

Asciano, Toscana

Il Pero di Cetinale

Sovicille, Toscana

Anbefalinger til dig

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Populært i Toscana

search map