Hvad der ved første øjekast fremstår som en spektakulær borg, er i virkeligheden et gammelt befæstet munkekloster, som blev bygget uden for den gamle by. Dette fantastiske kloster er stedet for feinschmeckeren, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten i Toscana.
Skove og vinmarker omgiver Castello di Spaltenna, som byder på svømmebassin med udsigt, opvarmet indendørs svømmebassin, sauna, fitness, billard, tennisbane og en særdeles god restaurant. I nærheden er der mulighed for hesteridning og trekking. Der findes golfbaner 30 kilometer herfra.
Læs mere om Castello di Spaltenna
Værelserne er komfortable og elegante med udsigt over landskabet eller den indre klostergård og har alle aircondition, satellitfjernsyn, minibar og eget badeværelse med toilet og bruser eller karbad samt hårtørrer.
Køkkenet holder fast i den lokale tradition fra Chianti på en elegant og kreativ måde. Det er værd at smage crostini di polenta con pecorino tartufato, sfogliatina med Karl Johan svampe, Pieve (rustik kage), gnocco gnudo dell'antico ricordo, vildsvin al savarin di polenta, kanin med myntesmag og sformatino af varm chokolade.
BEMÆRK: gratis overnatning for hver 5. betalte overnatning. Du bor her 6 dage men betaler kun for 5 !
Læs om værelserne på Castello di Spaltenna
For dem der elsker at der er tænkt på hver eneste detalje. Her bor man omgivet af vindruemarker og i et gammelt castello med en lille kirke. De producerer deres egen vin og laver noget meget lækker mad. Her er også dyrt, men hver eneste krone værd. vi var vilde med at være her og blive opvartet af meget dygtige tjenere. Ulempen er, at vi ikke havde terrasse, men alt andet opvejede det, så jeg ville bestemt vælge dette sted igen.
Vi havde en rigtig god tur og et fantastik ophold på Castello di Spaltenna. Det levede fuldt ud op til vores forventninger. Der var virkelig gode forhold til afslapning og meget romantiske omgivelser.
Vi var også rigtig tilfrede med jeres arbejde i forhold til at booke stedet for os. Så tak for det :)
Vi har haft en rigtig dejlig ferie til dels lidt uden for sæson, hvilket kunne mærkes på belægningen, men det var kun godt. Spaltenna i Gaiole er et rigtig luksussted med en fantastisk beliggenhed og dejligt med restaurerede gamle bygninger. Dyrt men også godt. Måske lidt for dyrt i forhold til kvalitet.