Hold ferie på Borgo Casa al Vento, der ligger midt i vindistriktet Chianti Classico. Her er du omgivet af det karanteristiske toscanske landskab med de mange bølgende bakker, som er dækket af vinmarker og olivenlunde, og med udsigt til andre vingårde og små landsbyer.
Gården udgøres af en lille klynge huse, der rummer en række lejligheder, værelser, et wellnes-center og en lille restaurant. Lidt herfra ligger der to villaer med privat pool og selve vinkælderen. Borgo Casa al Vento er karakteriseret ved et højt serviceniveau med reception bemandet fra morgen til sen aften, hvor du kan få hjælp og råd til diverse aktiviteter.
Læs mere om Borgo Casa al Vento
Her er naturligvis en fælles swimmingpool, hvorfra du har udsigt over landskabet. Lejer du en af de to villaer, der ligger lidt afsides, får du også privat pool lige ved din dør. Hvis du trænger til lidt forandring fra vandet i poolen, og hvis du er over 18 år, kan du prøve at bade i vin - ja, på gårdens wellness center kan du nemlig slappe af i et kar med vin, hvilket er en helt særlig oplevelse. Wellnesscentret tilbyder også - mod aftale - massage og aromaterapi.
Borgo al Vento er en økologisk gård, hvor du kan smage gårdens vine (og olivenolie) enten på restauranten eller i vinkælderen. Gården ligger kun 4 km fra selve Gaiole in Chianti, så der er god mulighed for at prøve de øvrige restauranter og caféer i byen. Vælger du selv at lave mad, finder du både indkøbsmuligheder, slagter og grønthandler inde i byen.
Borgo Casa al Vento byder på både værelser, lejligheder og to villaer med privat pool. Alle ferieboliger råder over wi-fi forbindelse, som virker fornuftigt, hvis du ikke har behov for at se film i HD format. Alle værelser og de to villaer er udstyret med aircondition.
Ved Borgo Casa al Vento er der også to villaer med privat pool. Villaerne ligger mellem 100 og 200 meter fra den centrale del af gården, hvor du finder spisested og wellness. De er begge udstyret med aircondition og wi-fi og er fordelt på tre plan (stueetage, første og anden sal). Hver villa indeholder rummelig opholdsstue, køkken, 4 soveværelser og 4 badeværelser med toilet og bruser. Ved huset er der terrasse med havemøbler så du kan nyde dine måltider og gårdens gode vine udendørs, så længe vejret tillader det.
Læs om lejlighederne på Borgo Casa al Vento
Stor og hjemmelig lejlighed. Det føltes aldrig som et hotelværelse. Vi var så heldige at have "egen" pool i forbindelse til vores lejlighed Fienile. Stort og veludrustet køkken og øvrige værelser var også rummelige. Udsigten fra terrassen var fantastisk selv om en klatrerose reducerede udsynet. Vi blev venligt modtaget af personalet med et personligt touch. De var meget glade for at kunne byde os velkomment.
Vi bestilte en vinsmagning med rundvisning på vingården. Selv om det var sjovt syntes vi ikke at det var de € 20,- værd pr. person.
Vi havde en meget afslappende ferie på Casa al Vento. Hele opbygningen af stedet synes godt gennemtænkt. Personalet var meget serviceorienteret og talte også fremragende engelsk, som gjorde alt meget let.
Jeg synes, at in-Italia har oversolgt stedet lidt. Stedet virker ikke udpræget lækkert. Det trænger til at der ofres lidt mere tid på udenoms faciliteterne. For mange af krukkerne er fyldt med ukrudt og for længst visnede blomster/planter. Udsigten fra poolen er nærmest ikke eksisterende på grund af ukrudt og vildt voksende gevækster. Jeres egen karaktesering af tennisbanen (temmelig trist stand) kunne godt udvides til at omfatte pool området og også den lille have, der hørte til vores lejlighed.
Selve lejligheden var smånusset og især køkkenafdelingen var nedslidt og skrotningsmodent. Det eneste større skab, der var i hele lejligheden kunne vi ikke åbne
og en alt-muligmand måtte tilkaldes. Det burde vel være ordnet i forbindelse med rengøring efter de forrige gæster, hvis en sådan har fundet sted. Skabsskuffen gemte i øvrigt på gamle "bundbrædder til en seng.