Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Her har vi at gøre med en by, der nok er lige så kendt i Toscana, som den er ukendt i udlandet. Follonica er nemlig en af toscanernes (og mange andre italieneres) foretrukne badebyer, hvor der er masser af underholdning, restauranter, butikker og caféer, men det er overraskende få turister, der kommer ”så langt ned” i Toscana på deres badeferie.

Det skulle de nu ellers overveje, for strandene hernede er brede og fulde af sand, og så har det sin egen charme at være omgivet af italienere, og ikke skandinavere og tyskere, når man nu engang er i Italien.

I Follonica er der en togstation, hvorfra man kan komme op og ned langs kysten.

Kort over Follonica

Klik på kortet for at få et overblik over byens hoteller, feriehuse og ferielejligheder samt afstande til andre byer og lufthavne i regionen Toscana.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Ferieboliger i Follonica og resten af Toscana

Planlægger du en ferie i Toscana? Så overvej at booke et hotelværelse, en villa eller måske en ferielejlighed i eller omkring Follonica. Hos In-Italia Rejser har vi mange års erfaring med rejser til Toscana og har altid et stort udvalg af boliger i denne smukke region. Finder du ikke en bolig i Follonica, som lever helt op til dine ønsker, kan vi derfor hjælpe dig med at finde noget i en af Toscanas mange andre små, charmerende landsbyer. Skal du på ferie med en større familie eller gruppe venner, kan det være en chance for at leje en hel villa i Toscana, hvor I får en helt privat ramme om ferien og en afslappet base for at nyde godt af regionens mange kultur- og naturoplevelser. 

Brug søgemaskinen øverst på siden til at få et komplet overblik over alle typer af ferieboliger i og omkring byen i din ferieperiode. Har du spørgsmål om de forskellige boliger eller brug for inspiration til oplevelser i området, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller chat.

Lufthavne og lokal transport

Toscana er et godt mål for en kør-selv ferie i Italien, men vil du helt slippe for den lange køretur ned gennem Europa, ligger Pisa Lufthavn tættest på Follonica. Lidt længere væk ligger Firenze Lufthavn, og samlet set er der således gode muligheder for at finde en direkte flyforbindelse hertil fra Danmark. I skrivende stund flyver blandt andet easyJet, Ryanair, Norwegian og SAS hertil.

Der er gode togforbindelser til Follonica fra blandt andet Pisa, Firenze og Rom

Spisesteder og indkøb

Der ligger masser af spisesteder i Follonica, både nede langs vandet eller oppe i byen. Tilsvarende er her butikker og supermarkeder nok til at dække de flestes behov i ferien. Ellers vil der være rig mulighed for at shoppe og ikke mindst fordybe sig i den lokale gastronomi på udflugter i regionen. 

Læs mere om Follonica

Udflugter

De dejlige, brede strande indbyder til en afslappende ferie i solen. Her er dog også gode aktivitetsmuligheder både i vandet og oppe på land i bakkerne, hvor man kan vandre, cykle eller ride. Er stranden ikke nok, venter der masser af sjov i byens badeland, Acqua Village Follonica

Du behøver heller ikke køre langt for at finde eksempler på Toscanas mange idylliske middelalderlandsbyer. Tag for eksempel en tur til Massa Marittima, som har mange flotte monumenter, kirker og palæer, der vidner om byens lange historie. Eller besøg fæstningsbyen Roccatederighi lidt længere væk, som på mange måder står som essensen af det gamle Toscana. Til dagsudflugter er Siena og San Gimignano, som hører til blandt regionens absolutte højdepunkter, oplagte mål. 

Lokale links

Byens officielle hjemmeside (italiensk)

Skjul teksten
 
 

Populært i Toscana

La Colonica di Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima

Albergo Quattro Gigli

Montopoli Valdarno

search map