Anmeldelser af La Vecchia Canonica di Cotto

 
La Vecchia Canonica di Cotto er ikke tilgængelig i øjeblikket
La Vecchia Canonica di Cotto er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Fivizzano og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af La Vecchia Canonica di Cotto

Læs personlige anmeldelser af La Vecchia Canonica di Cotto som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af La Vecchia Canonica di Cotto. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
John & Lizzie fra Greve boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 14. til d. 21. juni 2008.

Selve lejligheden var fint indretttet, dog manglede der lidt bestik. Når vejret er koldt (under 20 gr.) er lejligheden meget kold indenfor. Vi brugte både dyner og havde uldne trøjer på indendørs. Udenomsarealet var meget dårlig vedligeholdt. Snavset med manglende græsslåning og klipning af buske. Svømmebasinet blev først renset 3 dage efter vi kom. Selve landsbyen Cotto er jo meget forfalden og adgangsvejen dertil smal og dårlig. Fivizanno er jo lidt af en provinsby, med kun en god restaurant samt et par Pizzarier. Dog er der kommet nyt godt supermarked. Der var til tider en god udsigt, men jeg tror ikke vi vil besøge området igen!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Ulf og Inge fra København Ø boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 27. september til d. 4. oktober 2007.

turen gik fint, men præstegården i cotto var ikke noget godt valg - hvorfor ikke:
det ligger helt enkelt for langt fra alting - 5 km til fivizzano som er et hul i jorden og yderligere 17 km til aulla og så vidre til f.eks. lucca eller kysten og præstegården i sig selv er ok (værelser, køkken etc) men udenomsfaciliteterne er ringe og dårligt vedligeholdt - tonsvis af ukrudt, brækkede havestole, 5 iturevne solpara soller, underlige og støjende gasinstallationer, køer og fluer fra en stald 5 meter væk etc etc altmuligmanden karsten var såmænd ok - men der sker for lidt (vedligehold) så drop stedet - vi var der stort set alene i de 5 lejligheder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Henrik og hans familie fra Hillerød boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 21. til d. 28. juli 2007.

Vi havde en dejlig uge i Cotto, som er en lille bjergby med 25 fastboende italienere, en ko og høns. Byen er omkranset af bjerge på de 3 sider, og med Fivizzano nede i dalen. Lejligheden var dejlig indrettet og veludstyret. Vi boede i lejlighed 4 (som har plads til 6 personer), det største minus ved den lejlighed er altanen, hvor der ikke er plads til 6. I stedet kan haven ved poolen bruges, som ligger lige neden for trappen. Vi kom hurtigt i kontakt med lejlighed 5, da trappen ned til poolen var lige ved vores bord, det generede ikke os, men andre vil måske føle det lidt trangt. De 3 andre lejligheder har altanplads bag huset ud mod kirken. Der er en brummende pumpe, som særligt generede de første dage, derefter vænnede vi os til lyden. Vi følte os godt tilpas i huset, og Karsten kom forbi hver dag, og var yderst hjælpsom med alt (han var husmor agtig synes vores børn), et held for os, at han snakkede både tysk og engelsk. Det er fælles vaskemaskine og stor fryser ved trappen. Det var også muligt at spille bordtennis.
Vi var på en del ture i området. Vi kan anbefale en heldags tur til Le Cinque Terre, som ligger lige nord for La Spézia. Her ligger 5 byer på skrånende klipperne helt ud til vandet. Man kan med fordel tage toget enten fra La Spézia eller fra Aulla, hvor man kunne købe en kombineret billet, både til tog og til vandrestien mellem byerne. Det er muligt at hoppe af og på toget undervejs, og gå det man har lyst til. Det er muligt at bade undervejs. Det er en fantastisk smuk tur.
En anden dag var vi i Carrara og se de fantastiske marmorbrud. Her kan anbefales at tage en af minibusserne helt oppe fra bruddet og ind i bjerget, hvor man kan få en guidet tur (engelsk), og høre om hvordan marmor brydes.
En tur til den hyggelige by Lucca og også et must. Her kan man slentre på borgmuren omkring byen og spise i de hyggelige snævre gader indenfor murene. Det er også muligt at leje cykler i byen.
Vi kørte også en tur til Pisa, som får lidt kritik af rejsebøgerne. Vi synes at byen var en hyggelig Italiensk by, dog med mange turister i området omkring Det skæve Tårn, Domkirken og Dåbskapellet. De 3 hvide marmorbygninger ligger smukt på rad og række. Der kan købes kombinationsbilletter så alle 3 bygninger kan ses. Dog er der ventetid på at komme op i Tårnet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Familien Jessen fra Albertslund boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Vi har rigtig nydt vores ferie.Da vi kom til Fivizzano lørdag eftermiddag, blev vi modtaget af Karsten som er meget sød og rar. Han hjalp os til rette og vi følte os straks hjemme. Der var rent og pænt og al udstyret var i skønneste orden. Selv rengøringsdamen var sød og hjælpsom, selv om vi ikke talte samme sprog, forstod vi hinanden. Lejligheden var stor og lys og vi fire voksne hyggede os. Vi fandt hurtigt ud af at lave mad selv, idet de har de skønneste råvarer nede i byen. Vi fandt deres kød var væsentlig mere spændende end det vi har herhjemme. Vi købte ind, når vi kørte på udflugter, vi havde en god elektrisk køletaske, så bøfferne holdt sig dejlig kølige, selv om vi var på farten hele dage.Slagterne lukkede nemlig inden kl.14. Vi synes det var dyrt at spise ude, og prisen for bord og bestik kostede ofte 10 EU. Og da vi er nogle værre gourmeter, fik vi fantastisk mad hjemme på bjerget. Så kunne vi endda drikke vin uden at skulle tænke på bilkørsel.Vi havde ingen problemer med at dele denne store terrasse med de andre beboere, vi kunne sagtens være der uden at genere hinanden. Alle viste hensyn til hinanden. Vi sad mange aftener og nød den kulsorte himmel med klare stjerner. Vi oplevede endda et stort stjerneskud lige op over kirken. Vi havde lidt problemer med det varme vand, Karsten prøvede at udbedre det men det gik istykker igen. Vi valgte at ignorere det, vi skulle vel mærke at vi var på ferie. Så vi nøjes med kolde afvaskninger, til stor moro for os alle fire.Vi så ikke meget til de lokale, men en aften hørte vi dem. Det lød som om manden tævede konen i flere timer, vi var lidt urolige og var i tvivl om vi skulle blande os. Pludselig fandt vi ud af at de så fjernsyn, vi er ikke vant til italienske film, så meget skigeri.. Godt de ikke vidste, hvad vi tænkte om dem. Det grinede vi meget af. Det er jo et meget stille sted, så fred og ro fik vi rigeligt af. Vi kunne godt finde på at bestille gennem jer igen. Vi har intet at klage over.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Kent og familie fra Skals boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Vi har haft en dejlig ferie i Cotto / Fivizzano. Et dejligt område og Fivizzano er en hyggelig lille by. Ungerne elskede poolen og det var et godt og fredeligt udgangspunkt for ture rundt i området. Opsynsmanden Carsten er kanon - også for gæsterne.
Hans informationsfolder indeholder mange nyttige oplysninger, og har man et spørgsmål, er han altid behjælpelig.

En stor tak til Carsten.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Alice og familien fra Skanderborg boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 21. til d. 28. juli 2007.

Vi havde en god uge i Cotto. Lejlighed 5 (som vi havde) har egen terassse (som kaldes en balkon i beskrivelsen), hvor der er bord, stole og parasol samt nedgang til poolen. Det er absolut den bedste lejlighed bedømt på muligheden for at sidde ude og spise, samt have let adgang til poolen. Trappen fra poolen går forbi lejlighed 2's "balkon", som er et repos hvor 4 mennesker netop kan klemme sig sammen om et bord. De øvrige lejligheder skal gå ud omme på den anden side af huset og derfra ned af trapper til der hvor poolen er.

Lejligheden (nr 5) var veludstyret med et soveværelse, bad, køkken og opholdsrum med slå-ud seng. Slå-ud sengen kan man ikke sove på, så efter den første nat spurgte vi efter nogle madrasser i stedet, hvilket Karsten (selvfølgelig, den mand giver en god service) fremskaffede uden problemer. Terrassen havde sol fra ca 11 indtil den forsvandt bag bakkekammen klokken 19:13.

Naboen til huset er ganske rigtigt en kostald (der står - så vidt vides - 1 ko). Vi var dog ikke generet af hverken lugt eller fluer. Vores naboer i nr 2 var derimod noget generede af støj fra en eller anden teknisk installation (pumpe?) som befandt sig i kælderen under terrassen og kunne høres fra deres soveværelse. Det kunne den ikke fra vores.

Cotto er som i beskrivelsen, der er absolut intet. Det tager 12 minutter at køre til Fivizzano (5 km) i starten af ugen (sidst på ugen tog det 8-9, man bliver vel rutineret bjergkører), hvilket vi gjorde om morgenen for at få kaffe på en af barerne.

Fivizzano er en fin by hvor italienerne lever livet stort set uden andre turister end hvad de 5 lejligheder i Cotto kan levere. Der er banker (4), grønthandlere (3), bagere (2), slagter (3), supermarked (ca 2), restauranter (>4), barer/cafe (>5) samt gratis internet på turistkontoret og en barber (5 EUR, kan anbefales). Sidst på ugen begyndte vi at hilse på de forskellige personer som vi mødte igen og igen i bybilledet, hvilket jeg finder meget charmerende. Maden på restauranterne er jævn italiensk, så forvent ikke den store åbenbaring. Køb i stedet frisk pasta ved bageren, et par udskæringer fra slagteren, tænd grillen og nyd en sen aftensmad på terassen.

Skal man på udflugter til f.eks. Pisa, Lucca eller Carrara skal man forberede sig på minimum 1.5 times bilkørsel hver vej. Jeg vil nok ikke bruge tid på det næste gang jeg kommer til Cotto. Besøg i stedet Equi Terme (45 min), bad i vandløbet som nåes via en (lille) sti fra et vejsving på vejen mod Fivizzano (spørg Karsten hvor det er) og slap af ved poolen. Markedet i Fivizzano (tirsdag) er ikke værd at gå efter. Jeg havde forventet at finde lokale producenter med deres varer, men fandt i stedet billigt tøj, mobile grønthandlere samt blomster. Det var overstået på 15 minutter.

Hvis man er (motions) cyklist kan man med fordel medtage cyklen (hvilket jeg desværre ikke gjorde), der er fine bakker i området og vi mødte mange cyklister på vores køreture i området.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Inge-Lise og hendes familie fra Greve boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 29. juli til d. 5. august 2006.

Området og Fivizanno var meget bjergtagende på mere end én måde. Den gamle pæstegård levede ikke rigtigt op til forventningerne i beskrivelsen. Lejligheden var et niveau under såvel selve beskrivelsen som billederne på nettet. Men køkkenet var stort og et naturligt samlingspunkt for familiens aktiviteter. Haven var ikke velplejet og ved nedgangen til haven var der en kostald, som selvfølgelig sendte sine naturlige dufte ud over haven. Ikke særligt rart i 35 graders varme. Kostalden betød også, at der var rigtigt mange fluer, som desværre også hurtigt fandtes indendøre, da der ikke var net for vinduerne. Portneren, Karsten, satte dog eet net op i det ene køkkenvindue. Det hjalp lidt; men ikke meget luft at have fra blot eet vindue i varmen. Desværre havde han ikke flere net. Haven fremstod rodet og uplejet. Parkeringspladsen ligger ikke bag i haven; men et niveau under selve haven. Vi fandt en dejlig frisk kilde midt i landsbyen, hvor vi kunne hente vand til at drikke. Det var dejligt velsmagende og helt gratis.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Bettina og familien fra Slagelse boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 15. til d. 22. juli 2006.

Det er nok ikke sidste gang vi har været i Cotto, ikke at byen er meget spændende, men stedets ro og charme er uforlignelig. Vejen fra Fivizzano til Cotto er lang og snørklet men smuk, så vi nød den hver gang og ofte 2 gange daglig. Karsten som har stedet gav os en flot velkomst med rødvin, vand i køleskabet og en kort introduktion til området.

Der er mange trapper, men så kan lejlighed 4 og 5 anbefales, en kostald som nabo og et pragtfuldt fællesområde med grill, havemøbler og swimmingpool. Vi må konstatere at billederne på in-italias hjemmeside er gamle!! Lejlighederne er veludstyret og svale pga. de tykke mure, og så er der vaskemaskine og fryser under lejlighed 5.

Fivizzano er ikke det store shoppingmekka, der er dog hvad man skal bruge men vi handlede i Aulla hvor de større supermarkeder ligger. På vejen fra Aulla til Fivizzano ligger der et "blikskur" Alimentari, hvor de har de lækreste tomater og brød til ingen penge.

Vi synes den bedste restaurant i Fivizzano er Del Borgo Antica (kan slås op i Karstens guide). Der er de nemlig i stand til at servere en kæmpe portion børnespaghetti med kødsauce udenom menukortet og så er det absolut rimelige priser. Prøv også deres antipasta som de gerne mixer så man får lidt af det hele. Ejeren henleder ens tanker på Basil fra Fawlty, og så har han en udsøgt skjorte med palmer og elguitarer.

Vi og vores børn har haft en fantastisk tur og vi kan anbefale Cotto hvis man er til et smukt og roligt sted i det tit noget overfyldte Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Lena og hendes familie fra Give boede på La Vecchia Canonica di Cotto i Fivizzano fra d. 29. juli til d. 5. august 2006.

Modtagelse - med en flaske vin - var dejlig uventet. Lejligheden var stor og meget rummelig - der kunne måske godt have været nogle skabe i underetagen til de voksnes tøj - vi var 6 afsted i en lejlighed. Der manglede simpelthen skabsplads til vores tøj. Slå-ud sengen var virkelig ubehagelig at sove på, så vi var nødt til at tage madrassen af og sove på den direkte på gulvet - det var lidt pladskrævende, men det gik. Badeværelsen og gulvet i det hele taget var meget glatte klinker - og der var meget glat efter badet. Ventilationen kunne ikke klare 6 bade efter hinanden - så der var meget fugtigt. Der gik en del håndklæder til at lægge på gulvet - men det er vel småting... Carsten var virkelig sød til at hjælpe og virkede oprigtig interesseret i vores ophold. Han kom med mange gode råd... tak for det!! Han beklagede endda det "dårlige" vejr...!!
Ellers vil jeg sige at stedet virkelig var uegnet til gangbesværede og familier som ikke kan tåle stilhed og manglende underholdning. Der var som beskrevet intet i byen... Fivviazano var dog tæt på og her kunne man klare det meste - deres lille take-away pizza butik var super og rimelig billig... Lejligheden var dejlig mørk og sval. Der var et lille køleskab, et gaskomfur og en opvaskemaskine. Vi fik også tilbudt at bruge en vaskemaskine i kælderen - så ferien gik ikke med opvask og tøjvask - rigtig dejlig.
Udsigten var dog ikke helt som på billedet, med mindre at man nærmest hang ud af køkkenvinduet i lejlighed nr. 3. Men gik man 1-2 km. op ad bakke kunne man virkelig nyde det storslåede landskab.
Der var til børnenes glæde mange firben at betragte. Swimmingpoolen og området deromkring var også ok....

Ellers ville vi gerne anbefale at tage til en lille by nær La Spezia - de havde en rigtig fin (lille) strand med dejlig varmt vand og fint sand... og høje bølger... Fine parkeringsforhold (mod betaling naturligvis = ca. 0.5 euro i timen).

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 4 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map