Villa Le Rondini

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Historisk villa med pool nær Firenze

Den smukke villa fra 1800-tallet ligger fredfyldt i en 23 ha stor park blot få kilometer uden for Firenze. Udsigten ud over byen er enestående, og du kan bl.a. nyde den fra poolen men også fra restauranten.

I bakkerne ca. 8 km fra Firenze, ligger en stor ejendom, hvis jorde er dækket med oliveplantager og skov. Udsigten over byen og landskabet er mageløs, og hvis du ønsker at kombinere en storbyferie med en ferie på landet, ja så bliver det næsten ikke bedre.

Bo herskabeligt midt i naturen

På grunden er der hele fire oprindelige adelsvillaer, som alle er omgivet af grønne og velholdte haver. Den største af dem alle er Villa Le Rondini, og i dag fungerer det hele som både hotel, restaurant og konferencecenter. 350 meter fra hovedbygningen ligger Villa Il Cupolino på ejendoms højeste punkt. Her er der konferencelokaler, flere værelser samt tennisbane. Andre værelser finder du på Villa Uliveto (300 meter fra hovedbygningen) og på Villa La Cava (700 meter fra hovedbygningen). Hotellet forsøger så vidt muligt at imødekomme gæsternes ønsker hvad angår placering, men vi kan ikke garantere, at du indlogeres i en bestemt villa. Vi vil lige nævne, at du kan få bestille gratis transport til hovedbygningen eller andre dele af ejendommen, men de fleste vælger at spadsere i den smukke private park, da afstandende er overkommelige.

Hyg dig ved poolen

I hovedbygningen finder du receptionen, hvor du kan få hjælp med eventuelle spørgsmål. Det er også her du finder de hyggelige opholdsstuer, hvor du kan slå dig ned i en blød sofa, mens du planlægger dagens program. I haven ved Villa Le Rondini er der en dejlig swimmingpool, hvor du kan nyde tilværelsen på en af solsengene, mens du kigger ud over det fantastiske landskab, hvor Firenze danner en enestående baggrundskulisse.

Middag med udsigt

Du kan spise din morgenmad under åben himmel, og hvis du har lyst til at spise middag "hjemme" tilbyder restauranten en a la carte menu om aftenen, som inkluderer både traditionelle toscanske retter samt et mere internationalt køkken. I forbindelse med poolen er der en festsal, som ofte benyttes til private fester som bryllup m.m. - så her kan du være heldig at opleve, hvordan italienerne holder fest, og det er ikke kedeligt. Har du lyst til et slag tennis, er det også en mulighed, og hvis det skal være om aftenen, er banen oven i købet oplyst. Trænger du til at blive forkælet, har du også mulighed for at bestille en omgang massage.

Et godt udgangspunkt

I modsætning til hotellerne i centrum, er det let at komme i bil til Villa Le Rondini, og selv den offentlige transport fungerer fint, da bus nummer 25 kører ind til centrum og hovedbanegården, få hundrede meter fra hotellet. Men under alle omstændigheder, vil vi anbefale, at du har bil til rådighed under dit ophold, da offentlig transport sjældent fungerer så præcist, som vi kender det i Danmark. Vælger du at holde dinferie på Villa Le Rondini, og kan du løsrive dig fra den fantastiske udsigt, er der rigtig mange spændende steder at opleve i lokalområdet, og det gælder både natur, historie og kultur, men også vin og gastronomi.

Historiske værelser

Værelserne - 24 i alt - er forskellige, både hvad angår indretning og størrelse, da villaerne oprindeligt blev bygget som adelsboliger. De gamle lokaler og værelser er dog alle stilfuldt indrettede med smukke møbler, og alle værelser har aircondition, satellit TV, telefon, minibar, værdiboks og eget badeværelse med toilet og bruser eller badekar samt hårtørrer.

Derfor skal du vælge Villa Le Rondini

  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Villa Le Rondini er ikke tilgængelig i øjeblikket

Villa Le Rondini er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Medici villaen, Villa Medici de Fiesole: ca. 3.5 km
  • Vidunderlige Fiesole: ca. 4.8 km
  • Medici villaen, Villa de Careggi: ca. 5 km
  • Medici villaen, Villa de Castello: ca. 8 km
  • Medici villaen, Villa de la Petraia: ca. 8 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 10 km
  • Medici parken, Jardin de Pratolino: ca. 11 km
  • Medici parken, Jardin de Boboli: ca. 12 km
  • Medici villaen, Villa du Poggio Imperiale: ca. 13 km
  • Medici villaen, Villa de Poggio a Caiano: ca. 24 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 84 km
  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo: ca. 94 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 11 km (20m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 92 km (1h 20m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Le Rondini. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Bolognese Vecchia 224
50139 Firenze

Koordinater

Latitude: 43.8150
Longitude: 11.2787

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Toscana

Vis flere