Hotellet har en helt perfekt beliggenhed i Firenzes historiske centrum. Du er blot 350 meter fra Piazza della Signoria, 450 meter fra domkirken, kunstmuseet Uffizierne og den berømte bro Ponte Vecchio. Med andre ord, mere centralt bliver det ikke.
Hotel Pendini er et meget populært hotel, hvilket ikke mindst skyldes den dejlige atmosfære og det søde personale. Hotellet serverer morgenmad mellem kl. 7:30 og kl. 10, og den serveres som buffet. Hotellet har også en bar, som holder åbent frem til kl. 23, samt et såkaldt Tea Room, hvor der er kager, kaffe og te mellem kl. 17 og 19. Et perfekt sted at slappe af efter en dag fyldt med spændende oplevelser.
Læs mere om Hotel Pendini
Der er 42 værelser på hotellet, som ligger på 3. sal i en antik bygning fra 1879. Hotellet har også familieværelser, hvilket kan være en fordel for dig, hvis du rejser med dine børn. Værelserne er indrettet i varme farver, og har aircondition, satellit TV, wi-fi og badeværelse med bruser eller badekar og hårtørrer.
OBS. Kommer du i bil, skal du kontakte recptionen på forhånd, da det ikke er tilladt at køre i byens gamle gader uden tilladelse. Hotellet ligger i den såkaldte ZTL-zone. Hotellet kan også hjælpe med parkeringsmulighed, men vi anbefaler at du ankommer med offentlig transport.
Officielt har hotellet kun 3 stjerner, men vi har valgt at give det 4 sole pga. den super centrale beliggehend, men også pga. den smagfulde indretning og den gode service.
Læs om værelserne på Hotel Pendini