Hotel i Firenze

Book et unikt, håndplukket hotel i Firenze

Når du besøger Firenze første gang bliver du overvældet over mængden af kulturelle oplevelser - de fleste helt gratis - som dominerer byen. Firenzes hoteller ligger oftest centralt placeret, så du har mulighed for at gå direkte fra lobbyen og ud i denne betagende by - et monument over italiensk renæssance.

Firenze er hovedby i regionen Toscana, og er beboet af ca. 400.000 indbyggere i selve byen, mens stor-Firenze tæller op mod 1,5 mio. mennesker. Byen er ekstremt velbevaret, og har overlevet skiftende herredømmer, verdenskrige osv. uden nævneværdige skrammer. En overgang i 1800-tallet var man endda hovedstad for hele det italienske kongedømme.

Firenzes museer, paladser og kirker huser nogle af de største kunstskatte i verden. De mest populære og vigtige steder i Firenze omfatter Domkirken, Uffizi, Bargello, og Accademia. Kirkerne i Santa Maria Novella og Santa Croce er veritable kunstgallerier, og San Lorenzo er nærmest en storslået live udstilling over Michelangelos utrolige, arkitektonisk geni.

På hotel i Firenze centrum

Booker du dit hotel i Firenze via Escapeaway, får du indkvartering i centrum, med direkte adgang til utallige seværdigheder, som du kan indtage på egen hånd, eller med guidede ture. Du vil få mulighed for at gå en tur nogle af de ældste gader i byen, indtil du når Arno-floden, og krydser den ikoniske Ponte Vecchio (“den gamle bro”), over til det "nyeste" område i Firenze, Oltrarno.

Sørg for at afsætte tid til at se den store og varierede kunstsamling i Palazzo Pitti. Når du bliver træt af museer og monumenter, så tag nogle timer udendørs. Du kan fx. “klatre” op ad bakken til kirken San Miniato al Monte og opleve en fortryllende udsigt over Firenze.

Hos Escapeaway er vi eksperter i indkvartering i hele Italien, men Toscana og Firenze er vort hjerteområde, og vi har håndplukket en række interessante hoteller i Firenze, som passer til de skandinaviske forventninger, samtidig med at man med garanti får ægte toscansk stemning ind under huden. Vi har til enhver tid mellem 80 og 100 indkvarteringssteder i eller omkring Firenze på programmet.

Man kan med fordel kombinere sit hotelophold i Firenze med en tur til kysten ved Livorno. Alt efter årstid kan man vælge at indtage Toscanas kyst for dens umiddelbare skønhed på en dagstur - eller man kan vælge helt at flytte fra byen til kysten, og indkvartere sig på et af de mange hoteller dér. Badevandet og strandene er i topklasse her ud mod Det Tyrrhenske Hav, og vi hjælper dig naturligvis med at sammensætte den helt rigtige kombination til din rejse.

Det er også muligt at benytte sit hotel i Firenze som udgangspunkt for et længere ophold i Italien, hvor man ikke blot oplever Toscanas herligheder, men også har mulighed for at tage afstikkere til Rom mod syd og Milano mod nord. Her tager man højhastighedstoget direkte fra Firenze - det tager kun ca. 1,5 time og er dermed muligt at nå på en dagstur.

Fra Danmark går der i perioder direkte fly til Firenzes lufthavn, som ligger tæt på byen. Det er normalt at tage taxa fra lufthavnen til hotellet, men det er også muligt at tage bussen, hvis man har mod på det, og i løbet af få år er en helt ny letbane klar til at forbinde centrum med lufthavnen.

Dertil er er det muligt at nå Firenze med mellemlandinger, eller direkte til lufthavnene i Rom, Milano eller Pisa, hvor man let og billigt (alt efter sæson) kan leje en bil, eller tage toget videre. Vælger man at tage på bilferie til Firenze og køre hele vejen selv, skal man regne med ca. 1.600kms kørsel fra hhv. Flensborg og Puttgarten, hvilket typisk kan gøres på et lille døgns tid, hvis der er flere chauffører.

>> Læs mere om hoteller

Kort over Firenze

Populære hoteller i Firenze

Italien, Toscana, Firenze
8,8
Meget godt
819 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Firenze
9,4
Fabelagtigt
1126 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Firenze
9,3
Fabelagtigt
1180 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi