Hotel i Firenze

Casa Rovai

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Casa Rovai er et lille hyggeligt "gæstehus", som ligger midt i Firenzes historiske centrum, tæt på både domkirken, Santa Croce og Palazzo Vecchio. Dog har der også sneget sig helt moderne islæt ind i lejligheden, hvilket tydeligst ses i morgenmadsstuen, som også fungerer som internet point. Foruden morgenmadsstuen er der en opholdsstue og en lille terrasse til gæsternes rådighed. Gæsterne kan gratis forsyne sig med mineralvand, lige som der er kaffe- og te-faciliteter til fælles afbenyttelse. Det kan også være godt, at vide, at der er mulighed for, at tilkøbe morgenmad på stedet. Ellers er det bare at gå til en af Firenzes mange kaffe-barer.

Gammelt palads

Det er indrettet i en stor lejlighed på 1. sal (uden elevator) i et af Firenzes gamle paladser, og stedet har været i familiens eje i over 100 år. Først i 2005 besluttede man sig for at omdanne lejligheden til en lille Bed and Breakfast, - og der er lagt stor vægt på at bevare den oprindelige stil med antikke møbler, lige som man har bevaret alle de gamle fresker i lofter og på vægge, som er med til at give stedet en hel særlig atmosfære. Har du brug for nogle gode råd hvad angår seværdigheder kan du altid spørge personalet, der vil stå til rådighed.

Læs mere om Casa Rovai

Du bor i enkle, men velindrettede værelser

Der er i alt 6 værelser på hotellet. De har alle A/C, Satellit-TV og safetybox. Alle værelserne vender ud mod den hyggelige indergård, hvilket betyder, at der ikke er meget, der kan forstyrre ens nattesøvn. En del af værelserne har et privat badeværelse, der ligger udenfor værelset. Alle andre værelser har et privat badeværelse med bruser og toilet på værelset.

OBS. Det er vigtigt at i informerer hotellet om jeres ankomsttid, da der ikke er personale på hotellet hele dagen.

Vi skal også gøre opmærksom på, at det ikke er muligt at parkere ved hotellet. Det er ej heller muligt at køre hen til hotellet med din baggage i bil grundet de regler, der er i området. Det er dog muligt at forudbestille en parkerings-plads i et nærliggende p-hus (50 m), der koster 25 EUR pr. bil pr. dag.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map