vi var 7 personer: mormor, morfar, mor, far, 2 piger og 1 moster. Dejlig luft omkring os og praktisk med et badeværelse til hver værelse. Køkkenhjørnet måske lidt lille, hvis man vil udføre det store kokkeri. Det dyrkede vi nu ikke. Rigtige flydesofaer herlige efter en dags byvandring.
Appartamento Cavour | |
Rent og pænt | |
Gæstfrihed | |
Beliggenhed | |
Selve indkvarteringen på Appartamento Cavour | |
Fireværelseslejlighed med 8 sovepladser (med hems) | |
Faciliteter på stedet | |
Internetadgang/Wi-Fi | |
Rejseperiode | Oktober 2013 |
Antal rejsende | 5 voksne, 2 børn |
Navn |
Appartamento Cavour´s placering er perfekt - bankomat, bager, supermarked og Mercato Centrale lige i nærheden.
Selve lejligheden består egentlig af 3 lejligheder i én, fine værelse, badeværelser, dog larmede ventilatoren på den ene badeværelse, så meget at man næsten ikke kunne snakke sammen !. Køkkenet indeholdt næsten service til alle, microbølgeovn, lille opvaskemaskine, komfur med 4 kogeplader. Man kunne desværre kun have 2 kogeplader tændt af gangen eller 3 på meget lavt blus, ellers slog relæet fra (og man kunne ikke have noget andet elektrisk tændt samtidig med i den del af lejligheden !). Vi fik en lang forklaring om italiensk strøm osv., tænker at det kunne klares med en ekstra sikringsgruppe ??. Det var ikke helt tilfredstillende, da lejligheden netop var lejet mhp. at kunne lave mad selv til de fleste måltider. (Andre har påpeget samme problem for år tilbage !). En ovn ville heller ikke være af vejen. Strøm er dyrt i italien, vær opmærksom på at der anvendes strøm til opvarmning af vandet, vi skulle betale et mega beløb på 169 € for en uge !, fik dog forhandlet os ned på 100 €.
Indehaverne var ellers meget venlige og fleksible mht. ankomst og afrejse tidspunkt.
Alt i alt en meget fin uge på trods af de ovennævnte udfordringer.
Det skal retfærdigvis bemærkes, at familien bestod af hele 10 personer. El-prisen i Firenze er p.t. omkring den dobbelte af fx København.
Rejseperiode | April 2013 |
Antal rejsende | 8 voksne, 2 børn |
Navn | Lene-Marie, Hjørring |
”Man skal tage sin elskede med til Firenze”. Dejlig og hyggelig by. Mange gode shopping muligheder, både billige og dyre.
Det stor madmarked – Mercato Centrale – må man ikke gå glip af.
Lejlighed Cavour var rent og flot indrettet. Højt til loftet og med tykke gardiner og nips.Christina, der kom med nøglen var meget venlig.
Dejligt med aircondition og rigeligt varmt vand til at bade i. Lejlighedens køkken var lille, og pga. italienske el-installationer kunne man kun bruge en kogeplade ad gangen. Vi havde valgt en lejlighed for at have mulighed for at købe lækre madvarer og tilberede dem selv.
Dette var imidlertid umuligt. Det tog ca. 40 min at koge vand til spaghetti. Så det droppede vi.
Heldigvis kunne mikroovnen bruges. Det ville være dejligt, hvis der havde været viskestykker og klude i køkkenet.
In-Italia har igen været meget hjælpsomme. God hjemmeside. God service.
Vi vil klart bruge jer igen.
Rejseperiode | Juli 2010 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Lotte, Kastrup |
Turen til Firenze gik rigtig fint. Vi havde forestillet os at køre hele turen selv, men da vi hørt om prisen for at holde i den nærliggende garage, besluttede vi at flyve til Piza. Vi tog lufthavnsbussen til Firenze og vi havde kun problemer med at få købt billeterne - de skulle købes i Informationen i lufthavnen, men det løste sig. Lejligheden i Firenze var meget fin og rar at være i. Der var vin og lidt brød da vi ankom. Manuele fortalte os lidt om området og vejledte med at finde supermarkedet og det nærliggende marked, samt et par udflugter. Vi boede supercentralt og det var dejligt, vi gik rundt til alt i byen. Trafikken var tæt i den gade som vi boede i og det generede noget i soveværelset. Jeg sov på sovesofaen og jeg var ikke generet af trafikstøjen eller støjen fra gaden. Måske er det en god ide med ørepropper. Det fungerede fint med udlejer og vi har som sådan intet at klage over. Næste gang vil vi også gerne benytte os af "In-italia" og overvejer at vi skal på vin tur til næste efterår - også i Toscana. Så vil vi bo udenfor byen. Vi kan anbefale turen op til fortet, der ligger bag ved Boboli parken. Udsigten ind over byen er fantastisk. Turen derop er stejl og rigtig fin. En af de lækreste restauranter som vi var på, lå på modsatte side af Arno ved "Spititu-pladsen". Vi har nydt Firenze, maden og vinen og de smukke bygninger og parken, Botanisk Have.
Det må vist være Piazza Santo Spirito. I så fald er der efter vores mening to gode restauranter, den ene mere ungdommelig og smart (Borgo Antico), den anden mere traditionel (Trattoria la Casalinga).
Rejseperiode | Maj 2009 |
Antal rejsende | 3 voksne |
Navn | Susanne, Odense C |
Det var bare en rigtig positiv ferie, og lejligheden lå særdeles centralt placeret. Det betyder naturligvis en hel del støj fra gaden, men det ødelagde ikke den positive oplevelse. Det skal også nævnes, at det var glædeligt, at der var købt lidt morgenmad og lidt vin, så vi var fri for at skulle flintre rundt efter det, straks vi var ankommet. Så føler man sig velkommen. Alt var altså bare super lækkert - kort og godt.
PS - parkeringen fra tirsdag kl. 17.00 til fredag kl. 08.00 kostede kun 52 Euro ved Libertà. Så det var bestemt også til at leve med.
Du bør måske oplyse fremtidige gæster om, at de skal medbringe fotokopi af passene. Dem blev vi bedt om at aflevere straks ved ankomsten (men dem havde vi af gode grunde jo ikke medbragt), men vi aftalte så, at vi blot skaffede dem under vores ophold.
Rejseperiode | Juli 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Claus, Brøndby |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.