Feriebolig i Firenze

Appartamento Cavour

 
Appartamento Cavour er ikke tilgængelig i øjeblikket
Appartamento Cavour er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Firenze og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Du bor her midt i Firenzes centrum med alle seværdigheder i kort gåafstand. I kvarteret finder du et stort udvalg af spisesteder samt muligheder for indkøb, hæveautomat mm.

Gode faciliteter og flydesofaer

Det er en flot lejlighed beliggende på første etage (der er elevator). Den er velindrettet og komfortabel samt udstyret med satellitfjernsyn, wi-fi internetforbindelse, vaskemaskine og opvaskemaskine, hårtørrer, CD/DVD-afspiller, aircondition og varmeanlæg.

Læs mere om Appartamento Cavour

Fireværelseslejlighed med 8 sovepladser (med hems)
- Denne elegante og velindrettede lejlighed kan rumme op til 8 personer. Lejligheden består af spisekøkken med bord til 8 personer samt opvaskemaskine, stor opholdsstue med sofaarrangement og udgang til balkon, et stort soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer, et stort soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge, en åben hems med to enkeltsenge samt yderligere tre badeværelser med toilet og bruser samt hårtørrer, af hvilke der er adgang til det ene fra den åbne hems.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Appartamento Cavour

Læs personlige anmeldelser af Appartamento Cavour som ligger i Firenze. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Appartamento Cavour. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

perfekt stor familielejlighed, central beliggenhed

vi var 7 personer: mormor, morfar, mor, far, 2 piger og 1 moster. Dejlig luft omkring os og praktisk med et badeværelse til hver værelse. Køkkenhjørnet måske lidt lille, hvis man vil udføre det store kokkeri. Det dyrkede vi nu ikke. Rigtige flydesofaer herlige efter en dags byvandring.

Læs mere

Lene-Marie og familie fra Hjørring boede på Appartamento Cavour i Firenze fra d. 18. til d. 24. april 2013.

Appartamento Cavour´s placering er perfekt - bankomat, bager, supermarked og Mercato Centrale lige i nærheden.
Selve lejligheden består egentlig af 3 lejligheder i én, fine værelse, badeværelser, dog larmede ventilatoren på den ene badeværelse, så meget at man næsten ikke kunne snakke sammen !. Køkkenet indeholdt næsten service til alle, microbølgeovn, lille opvaskemaskine, komfur med 4 kogeplader. Man kunne desværre kun have 2 kogeplader tændt af gangen eller 3 på meget lavt blus, ellers slog relæet fra (og man kunne ikke have noget andet elektrisk tændt samtidig med i den del af lejligheden !). Vi fik en lang forklaring om italiensk strøm osv., tænker at det kunne klares med en ekstra sikringsgruppe ??. Det var ikke helt tilfredstillende, da lejligheden netop var lejet mhp. at kunne lave mad selv til de fleste måltider. (Andre har påpeget samme problem for år tilbage !). En ovn ville heller ikke være af vejen. Strøm er dyrt i italien, vær opmærksom på at der anvendes strøm til opvarmning af vandet, vi skulle betale et mega beløb på 169 € for en uge !, fik dog forhandlet os ned på 100 €.
Indehaverne var ellers meget venlige og fleksible mht. ankomst og afrejse tidspunkt.
Alt i alt en meget fin uge på trods af de ovennævnte udfordringer.

Læs mere

Lotte og familie fra Kastrup boede på Appartamenti Cavour i Firenze fra d. 25. til d. 28. juli 2010.

”Man skal tage sin elskede med til Firenze”. Dejlig og hyggelig by. Mange gode shopping muligheder, både billige og dyre.
Det stor madmarked – Mercato Centrale – må man ikke gå glip af.

Lejlighed Cavour var rent og flot indrettet. Højt til loftet og med tykke gardiner og nips.Christina, der kom med nøglen var meget venlig.
Dejligt med aircondition og rigeligt varmt vand til at bade i. Lejlighedens køkken var lille, og pga. italienske el-installationer kunne man kun bruge en kogeplade ad gangen. Vi havde valgt en lejlighed for at have mulighed for at købe lækre madvarer og tilberede dem selv.
Dette var imidlertid umuligt. Det tog ca. 40 min at koge vand til spaghetti. Så det droppede vi.
Heldigvis kunne mikroovnen bruges. Det ville være dejligt, hvis der havde været viskestykker og klude i køkkenet.

In-Italia har igen været meget hjælpsomme. God hjemmeside. God service.
Vi vil klart bruge jer igen.

Læs mere

Susanne og hendes familie fra Odense C boede på Appartamenti Cavour i Firenze fra d. 24. til d. 29. maj 2009.

Turen til Firenze gik rigtig fint. Vi havde forestillet os at køre hele turen selv, men da vi hørt om prisen for at holde i den nærliggende garage, besluttede vi at flyve til Piza. Vi tog lufthavnsbussen til Firenze og vi havde kun problemer med at få købt billeterne - de skulle købes i Informationen i lufthavnen, men det løste sig. Lejligheden i Firenze var meget fin og rar at være i. Der var vin og lidt brød da vi ankom. Manuele fortalte os lidt om området og vejledte med at finde supermarkedet og det nærliggende marked, samt et par udflugter. Vi boede supercentralt og det var dejligt, vi gik rundt til alt i byen. Trafikken var tæt i den gade som vi boede i og det generede noget i soveværelset. Jeg sov på sovesofaen og jeg var ikke generet af trafikstøjen eller støjen fra gaden. Måske er det en god ide med ørepropper. Det fungerede fint med udlejer og vi har som sådan intet at klage over. Næste gang vil vi også gerne benytte os af "In-italia" og overvejer at vi skal på vin tur til næste efterår - også i Toscana. Så vil vi bo udenfor byen. Vi kan anbefale turen op til fortet, der ligger bag ved Boboli parken. Udsigten ind over byen er fantastisk. Turen derop er stejl og rigtig fin. En af de lækreste restauranter som vi var på, lå på modsatte side af Arno ved "Spititu-pladsen". Vi har nydt Firenze, maden og vinen og de smukke bygninger og parken, Botanisk Have.

Læs mere

Claus og rejsefælle fra Brøndby boede på Appartamenti Cavour i Firenze fra d. 15. til d. 18. juli 2008.

Det var bare en rigtig positiv ferie, og lejligheden lå særdeles centralt placeret. Det betyder naturligvis en hel del støj fra gaden, men det ødelagde ikke den positive oplevelse. Det skal også nævnes, at det var glædeligt, at der var købt lidt morgenmad og lidt vin, så vi var fri for at skulle flintre rundt efter det, straks vi var ankommet. Så føler man sig velkommen. Alt var altså bare super lækkert - kort og godt.
PS - parkeringen fra tirsdag kl. 17.00 til fredag kl. 08.00 kostede kun 52 Euro ved Libertà. Så det var bestemt også til at leve med.
Du bør måske oplyse fremtidige gæster om, at de skal medbringe fotokopi af passene. Dem blev vi bedt om at aflevere straks ved ankomsten (men dem havde vi af gode grunde jo ikke medbragt), men vi aftalte så, at vi blot skaffede dem under vores ophold.

Læs mere
 
search map