Agriturismo i Figline Valdarno i Toscana

Antica Taverna Casagrande

Haven ved hotellet Lejlighed Veronica Restauranten i den gamle villa Have til lejligheden Glicine Indendørs pool på hotellet Restauranten ved den udendørs pool Lejlighed Orchidea Den udendørs pool på den anden side af vejen Lejlighed Veronica
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

I dag er Antica Taverna Casagrande ikke forbeholdt den højere adel, men derimod et pragtfuldt feriested, som er tilgængeligt for os alle, og tilmed til rimelige priser. Her finder du flotte hotelværelser og lejligheder samt en indendørs og en udendørs pool. Byens togstation bringer dig hurtigt, nemt og komfortabelt rundt til de større kulturbyer, som fx Firenze. Et perfekt udgangspunkt for afslapning, forkælelse og udflugter.

Landsted i byen - her får du det bedste af de to verdener

Denne imponerende herregård er bygget i slutningen af 1300-tallet af familien Serristori, en af de mest indflydelsesrige i datidens Toscana, i en storslået arkitektur. Gulvene i cotto, de udsmykkede lofter, den raffinerede loggia og den traditionelle italienske prydhave er af sjælden skønhed. Det er sjældent at finde steder, der som dette kombinerer det landlige med bylivet. Man går ind fra gaden i den charmerende by Figline Val d'Arno, men når man er kommet igennem huset og ud i haven, så tror man sig på landet. Her findes sauna, wellnesscenter og gymnastiksale, og i en af gårdens fløje ligger en skønhedsklinik. På gården arrangeres desuden med jævne mellemrum tegne-, male- og keramikkurser samt rundvisning i den imponerende vinkælder og aktive vin - og olieproduktion. Det er muligt at parkere på stedet, og er man med tog, er der kun ca. 700 m at gå fra byens togstation. Det er ganske oplagt at bo her uden bil, da man mange gange i løbet af dagen kan tage direkte tog til bl.a. Firenze og Arezzo. Byen byder på et stort smukt torv og hyggelige gader med mange forskellige butikker og restauranter.

Pool inde og ude

Antica Taverna Casagrande har en dejlig indendørs pool. Den er åbenhele året, da den opvarmes af solpaneler. Der er naturligvis gratis adgang til poolen for alle gæsterne. Antica Taverna Casagrande har også en anden og udendørs pool, som også er også åben for udefrakommende og ligger i bakkerne lige over for hotellet (ca. 80 meter væk, du skal krydse en mindre lettere trafikeret vej). Den har du også gratis adgang til, når du bor på Antica Taverna Casagrande (dog skal der betales for eventuel brug af liggestole og poolhåndklæder), mens gæster udefra skal betale for at benytte den. Så alt efter vejret og temperaturen kan du selv vælge, hvor du vil hoppe i. Adgang til SPA er på anmodning og mod betaling.

SPA-afdelingen er i øjeblikket lukket.

Læs mere om Antica Taverna Casagrande

Have til pynt

Stedets smukke prydhave inviterer til en rolig stund. Her kan man slappe af på en bænk eller slentre en tur og nyde roen og de velplejede omgivelser. Er man til leg og store armbevægelser, er det mere oplagt at gå over vejen og op til den anden pool, som er omgivet af grønne vidder og som endda har en lille legeplads. Her findes for øvrigt også bar, der serverer lette retter, så her kan man godt få flere timer til at gå.

God mad og varm atmosfære

Når det kommer til restauranten, vil vi først og fremmest fremhæve atmosfæren: Den ligger i den gamle våbenstue, hvor rustninger og hellebarder hænger på væggene. Derefter vil vi nævne de vine, man producerer på gården - et stort og godt vinkort. Når det kommer til maden, som er yderst veltillavet og ganske hjemmelavet, kan restaurantens supper (blandt de mange bør man prøve farro e fagioli) og vildt (vidunderlig kronhjort i enebærsovs) samt de mange forskellige pastaretter særligt anbefales. For ikke at tale om desserterne, der kan få enhver til at glemme alt om slankekure! Og det bedste er vel næsten, at man kan nyde en udsøgt middag her til yderst rimelige priser. Flere af gårdens vine samt deres enestående olivenolie kan i øvrigt købes med hjem - og igen til ganske fornuftige priser, ligesom der er mulighed for at få det sendt til sit hjemland, hvis man ikke er i bil hertil. Restauranten er lukket om mandagen.

Flotte lejligheder og værelser

Villaens 11 lejligheder og 60 hotelværelser er behageligt store og indrettede i flot antik stil. De ligger spredt rundt i hovedbygningen og sidebygningerne i denne labyrint af smukke gamle bygninger. BEMÆRK. De fleste lejligheder med 2 separate soveværelser har ingen opholdsstue.

Læs om lejlighederne på Antica Taverna Casagrande

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Antica Taverna Casagrande

Læs personlige anmeldelser af Antica Taverna Casagrande som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Antica Taverna Casagrande. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 103 anmeldelser fra Antica Taverna Casagrande

Hyggelig by centralt i Toscana (bil nødvendig)

Vi har besøgt Casagrande 8 gange, og har altid nydt vores ophold. Denne gang var ingen undtagelse. Vi rejser med egen bil, og har alle 8 gange kørt til nære og fjerne seværdigheder i hele Toscana, som vi synes er helt fantastisk som feriested. På Casagrande kan vi varmt anbefale deres guidede tur med vinsmagning på stedet, ligesom deres madlavningskursus med Anna er en dejlig og lærerig oplevelse. Derudover er Toscana rig på kultur, skøn vin og dejlig mad, kort sagt alle ingredienser til den perfekte ferie.

Læs mere

AFSLAPPENDE

Vi er en familie med to voksne og to børn, som har besøgt Casa Grande for anden gang. Et meget dejligt sted, hvor både omgivelserne og den lille by indbyder til at slappe af - meget fint for det meste.
Personalet er meget venligt og hjælpsomt - desværre oplevede vi, at visse af de andre gæster havde en mere kedelig attitude. Vi fik at vide, at vi ikke måtte have badehåndklæder hængende fremme (max nogle timer) for det så ikke pænt ud.

Poolen var også noget af en skuffelse - vi blev tydeligt gjort opmærksom på, at det var en "relaxing pool" og at man ikke måtte hoppe fra kanten og eller give lyd fra sig. Trist, da der var tre børn i selskabet, som absolut ikke lavede ballade, men som til sidst ikke vovede at gå ned i poolen. Samtidig var der flere udefrakommende, der spillede musik over hele området og som drak alkohol ved poolen - hvilket vi syntes var mindst lige så forstyrrende. Vi havde ikke valgt at bor her, hvis vi havde vidst, at vi ikke kunne benytte poolen.

Læs mere

Dejligt sted

Skøn ferie. Et fantastisk sted. Skønne, skønne omgivelser. Meget autentisk. Venligt og hjælpsomt personale. Der var problemer med aircondition i vores oprindelige lejlighed, men det blev løst ved vi fik et andet værelse. Så virkelig fin betjening og hjælpsomhed. Fitness-området er helt uden aircondition, så nærmest ubrugeligt, når temperaturen er over 30 grader. Lidt dyrt med liggestole til 6 euro/person ved poolen, når man er 6 personer, samt morgenmad til 12 euro/dag. Var godt klar over det, men vil lige nævne det alligevel. Men dejlig pool med vue over landskabet og morgenmaden var over almindelig italiensk standard. Skønt med beliggenhed i en lille by, med mulighed for det mest "nødvendige": hygge, mad og is :-)

Læs mere

Meget charmerende og god service

Dette sted overgår alt. Hotellet og byen. Fantastisk miljø at være i. God mad og god vin.

Læs mere

Dejligt på Antica Taverna Casagrande

Vi havde det godt på Casa Grande og i den lille by Figline Valdamo

Læs mere

OK

Flot sted med lidt mangler

Læs mere
 
search map