Villa i Fabbrica i Toscana

Villa Angelica

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Midt i den lille by Fabbrica ligger Villa Angelica, hvis historie går tilbage til midten af attenhundredetallet. Heldigvis for os er den blevet grundigt istandsat og ført op til vor tids krav om moderne komfort, men på samme tid er det lykkedes at bevare sin arkitektoniske sjæl.

Smagfuldt møbleret

Villaen er utrolig smagtfuldt møbleret og indrettet, til dels med møbler og billeder fra det århundrede, hvor den blev bygget. I byen finder du fødevarebutikker, bager, bar, bank, apotek og læge, men ingen spisesteder. For den nærmeste restaurant må du ca. 2 km væk og for et større udvalg til Peccioli, der ligger 6 km hefra.

Læs mere om Villa Angelica

Pool med vandmassage

Ad en lille opmuret trappe kommer du fra villaen ned i haven, hvorfra du efter endnu nogle trin kommer ned til poolen på 12 x 4 meter (130 cm dybt), der er omgivet af en mur i tufsten, hvilket garanterer privatlivets fred. Bassinet har et område med vandmassage og er omgivet af liggestole og parasoller.

Villa Angelica med 10/13 sovepladser (ca. 400 m²):
- Villaens 400 m² fordeler sig på to plan. I stueetagen finder vi et spisekøkken med fem gasblus, ovn, opvaskemaskine og køleskab med frostboks, en opholdsstue med pejs, satellitfjernsyn og sofaarrangement, endnu en opholdsstue (udsmykket med freskoer) med sofaarrangement, en spisestue med stort spisebord samt et badeværelse med bruser og toilet og et nyistandsat (2012) soveværelse med dobbeltseng (der kan adskilles til to enkeltsenge). På første etage finder vi en korridor, der leder til to soveværelser med dobbeltseng (det ene faktisk med himmelseng). En anden korridor fører til to soveværelser med hver to enkeltsenge (som om ønsket kan sættes sammen til dobbeltsenge). I tre af soveværelserne er det muligt at tilføje en opredning. På første etage finder vi for øvrigt også to badeværelser med bruser og toilet, hvoraf det ene også har badekar.

Vaskeri mod gebyr.

Fra køkkenet kommer du gennem en stor buet glasdør ud på terrassen, som er overdækket og udstyret med bord og stole. Her finder du også en pragtfuld pergola, hvorfra du har en enestående udsigt over landskabet helt til Volterra.

Villaen er udstyret med: aircondition, opvaskemaskine, vaskemaskine mod gebyr, strygejern mod gebyr, satellitfjernsyn, dvd-afspiller, internetadgang, hårtørrer og grill.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Villa Angelica

Læs personlige anmeldelser af Villa Angelica som ligger i Toscana. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Angelica. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Villa Angelica

Det rosa hus

Centralt beliggende i lille by. Fantastisk bolig til 12 personer.
Smukt indrettet og utrolig smuk udsigt. Dejlig pool. Bekvæmt at bo i, med godt køkken og dejlig gårdhave, der dannede rammen om det gode fællesskab.

Læs mere

Fantastisk villa som har alt

Vi var 10 voksne personer som havde lejet Villa Angelica i en uge (5 par). Vi blev positivt overrasket over villaen, og synes den fremstod større end på billedet. Der var god plads og alt var velholdt, rent og fint. Udeområdet, inkl. badebassinet var meget godt. Vi spiste frokost på terrassen hver dag og afsluttede som regel dagen i sæderne på udesiden af køkkenet. En aften brugte vi også udendørsgrillen til at lave et godt måltid mad af lokale produkter.

Læs mere

Eva og gjengen fra Gamle Fredrikstad i Norge boede på Villa Angelica i Fabbrica fra d. 22. til d. 29. september 2012.

Turen til Fabbrica var lige som sidste år, perfekt. Huset er helt i orden både når det gælder indvendigt og udvendigt med sin fantastiske udsigt. Efter at vi var der sidste år var der blevet lavet et nyt soveværelse, der hvor vaskerummet havde været tidligere. Det var blevet rigtig godt. Alle soveværelserne er rummelige. Værterne er utrolig venlige og på deres anbefaling spiste vi på gård som ligger ca. 5 km. derfra. Kan anbefales på det varmeste - God mad og venlig kok og kelner.
Når det gælder butikkerne i landsbyen kan vi anbefale at gøre de lette daglige indkøb der.
Al kontakt med In-Italia som jeg har haft de sidste 8-9 år har altid været god. Vi kommer helt sikkert tilbage til jer

Læs mere
 
search map