Rejseperiode | Juni 2008 |
Antal rejsende | 3 voksne, 2 børn |
Navn | Felicitas, Dortmund |
Det skal være mig en stor glæde at fortælle vort ophold i Villa Orto degli Olivi nær - sådan da, Cortona. Området er overordentligt smukt, bløde bjerge og bakker med trævækst og ganske få marker med tobak ind i mellem.
Vi var så heldige at kunne flyve med Cimber direkte fra Karup til Forli. Nemt og hurtigt med god service undervejs. Fra Forli er der 155 km til destinationen. Heraf de sidste 30 i meget bakket og snirklet terræn. Det var kun ved hjælp af medbragte GPS at vi fandt huset. Det ligger 2 km nedad en meget vanskelig grusvej, der ikke var blevet bedre af kraftig regn i døgnet forud.
Selve huset er en perle. Ligger smukt i 534 meters højde med god udsigt og er i top vedligeholdelsesmæssigt. Der er også et flot swimming-poolanlæg til huset, samt modne figner, liflig vin i klaser og helt friske kastanjer. Værtsparret var meget venlige og kan lidt engelsk.
Omegnen er et smørhul med alle muligheder for at besøge kendte steder i den italienske historie lige fra etruskertid til renaissance. Der er en times kørsel Assisi - der dog er endnu mere kommersiel end tidligere, men der er også kun en time til Siena - eller for vinelskere til Montefiacone. Problemet er dog, at det også tager lang tid at komme til Cortona - ca. 18 km med 71 sving, men med den mest fantastiske udsigt ned til Trasimenersøen. Cortona er en smuk by med fuld bymur omkring, men også
nærmeste mulighed for indkøb af dagligvarer.
Vejret var smukt fra morgen til aften, men i 534 meter højde bliver det hurtiger køligt end nede i feks. Cortona, hvor man sagtens kunne spise ude til aften i skjorteærmer.
Alt i alt en rigtig dejlig tur. Vi vil gerne igen leje hus i området, dog nok lidt nærmere Cortona næste gang.
Rejseperiode | September 2006 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Finn, Ans By |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.