Anmeldelser af Biancospino

 
Biancospino er ikke tilgængelig i øjeblikket
Biancospino er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Cortona og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Biancospino

Læs personlige anmeldelser af Biancospino som ligger i Toscana. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Biancospino. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Paul og hans store familie fra København boede på Biancospino i Cortona fra d. 11. til d. 18. juli 2009.

Vi ankom til området sent på aftenen, i mørke, og havde meget svært ved at finde Vaglie/Biancospino. Når man nærmer sig den sidste afkørsel ( grusvejen ned til huset ) fra Cortona er skiltet med "Vaglie" skjult i noget løv, senere opdagede vi, at skiltet ydermere er drejet, så man næsten ikke kan se det fra vejen. Dette kan I selvfølgelig ikke gøre for, men måske skulle I i kørselsvejledningen gøre mere ud af netop denne sidste afkørsel.

Huset, beliggenheden, det venlige værtspar og ikke mindst poolen levede fuldt op til vore forventninger. Husets sjæl er bevaret, smukt kombineret med "moderne" bekvemmeligheder såsom badeværelser og køkkener. Ét lille minus er de små køleskabe, især i en uge med stort set 35 graders varme hver dag og en storfamilies forbrug af læskende drikke.

Stor ros til biludlejningen, formidlet gennem jer. Der var ingen problemer med de tre biler ( Fiat Grande Punto Diesel ) som vi lejede hos Maggiore biludlejning. Det viste sig at være seje små biler der klarede både den lange hurtige strækning fra/til Rom og den noget langsommere lokale "bjergtrafik" med bravour. Ydermere til en meget rimelig pris uden ekstragebyrer for ekstrachauffører, unge under 25 eller fuldkasko dækning.

Tips :
Under udflugter på jeres webside kunne I nævne drypstensgrotterne i Frasassi ( www.frasassi.com ). De ligger godt nok i Marche og små 130 km fra Biancospino, men er bestemt en dagstur værd. Man kører igennem meget skiftende landskaber, lige fra høje bjerge til frodige dale med udstrakte solsikke- og tobaksmarker. Grotterne er en oplevelse, og hvis opdagergenet trænger til flere udfordringer, kan denne tur kombineres med et besøg i Rosora, som ligger kun ca. 15 km derfra. Vi gik i DR1's fodspor og tog den italienske drøm i øjensyn, fik en forfriskning på den lokale café og måtte konstatere, at Rosora ikke har taget varig skade af den kortvarige berømmelse som TV serien har medført.

Og mere udflugt : Cortona er så absolut også et besøg værd, en meget hyggelig gammel by med mange kirker, stejle gader og et fort på toppen, hvorfra man har en fantastisk udsigt over hele området.

Navigation : Vi fandt ud af at skiltningen i Italien ikke altid følger den samme logik som vi er vant til, så vi var meget glade for vores medbragte GPS'ere.

Til sidst en stor tak til jer, I har været meget hjælpsomme, korrekte og hurtige, alt har fungeret fint og vi vil afgjort bruge jer igen, skulle vores ferieplaner komme til at handle om Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 8 voksne, 3 børn
Navn
Thomas og hans familie fra Hellerup boede på Biancospino i Cortona fra d. 7. til d. 14. juli 2007.

Selve byen Cortona var vi kun i en enkelt gang, men kunne sagtens have haft lyst til flere besøg. Huset vi havde lejet gennem dig var helt igennem genialt til 3 travle familien med børn i alderen 4-11 år som bare skulle slappe af, diskutere verdenssituationen, nyde god mad som vi selv tilberedte af de bedste råvare som vi brugte mange timer på at køre efter og så nød vi naturligvis de gode vine fra omegnen. Huset, det var faktisk helt ok og damen der havde det (jeg mener hun hed Lorella) var sød og smilende og gjorde sit for at sikre vi havde det godt. Det var bare total afstressende at ligge i de gode sol-møbler ved poolen og nyd den fredfyldte natur (vi kunne næsten ikke høre vores glade støjende børn ved poolen...). Biancospino ligger langt væk, men det var værd at køre efter. Ryan-air til Pisa kan jeg også kun takke dig for, at du fortalte om. Det fungerede ok prisen taget i betragtning. Lidt trist at det lille kapel og det store "slot" ved siden af huset ikke bliver passet ordentligt. Manden der har det er tilsyneladende død og sønnen der er travl læge fra Milano passer det ikke ordentligt. Hvis penge ikke var et problem burde man købe det.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 5 voksne, 6 børn
Navn
Lene og familie fra Albertslund boede på Biancospino i Cortona fra d. 25. juni til d. 9. juli 2005.

Huset var fint, især badeværelserne. Dog burde køleskabet have været større, især når man henser til at det skulle kunne rumme mad til 8 personer. Afstanden til byen, gjorde at vi gerne ville have kunnet købe ind til mere end 2 dage af gangen. Det omkringliggende landskab var virkeligt smukt og dejlig roligt . Det at svømme i poolen dér var en helt speciel god oplevelse .

Afstanden til de mest kendte byer i Toscana var dog for stor til at man på en 1-dags udflugter kunne nå at se lige så mange byer, som vi havde ønsket. Det bør derfor nok præciseres over for fremtidige lejere at huset fungerer bedre til rekreation end til base for sightseeing.

Vi vil dog gerne fremhæve ejeren/forvalteren, Loretta, som var ualmindelig flink og hjælpsom. Alt i alt var det en dejlig ferie, men vi ville ikke (grundet afstandene) bruge huset en anden gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2005
Antal rejsende 6 voksne, 2 børn
Navn
Pia og familie fra Milton Keynes i England boede på Biancospino i Cortona fra d. 18. juni til d. 2. juli 2005.

Vi har lige været på dette utroligt smukke sted Biancospino ved Cortona.
To ting vil jeg dog gerne sige i den forbindelse. I jeres vejbeskrivelse er der to rettelser der skal gøres. I skriver at efter Camucia skal man dreje mod Portole. Det er først oppe i Cortona skiltet mod Portole kommer. Vi troede først at vi havde kørt for langt, da vi så endelig så det. Den anden ting er at I skriver at man skal køre opad af den grusvej der føre til Biancospino. Vi så godt skiltet, men da vejen førte nedad kørte vi forbi i den tro at der nok kom en anden vej. Men det gjorde der ikke. Man kan roligt sige at det går NEDAD. Den sidste ting er at man nok nævne i jeres beskrivlese at de sidste 20 minutters kørsel er bjergkørsel. Vores underboer fra Valby talte 166 sving fra Cortona. Jeg lider af højdeskræk så jeg havde nok ikke valgt at bosætte mig her hvis jeg havde vidst dette.

Dog må jeg præcisere at det er det smukkeste sted vi nogensinde har boet. Der var natur, masser af ro og de mest pragtfulde to mennesker vi ellers har mødt i Italien. Vi har nu været i Italien 9 gange. Dette sted kan kraftigt anbefales til alle der ikke er nervøse for denne form for kørsel. Alt var rent og pænt og lejligheden er meget smagfuldt indrettet. Vi kan ikke finde nok roser at sige om dette sted.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2005
Antal rejsende 5 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Borgo Antico

Cortona, Toscana

Villino Alba

Arezzo, Toscana

Antico Mulino

Arezzo, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Toscana

search map